Invest In Your Investments

Nyt teknisk analyse værktøj og forbedret menu

with 2 comments

Efter 14 dages hårdt dedikeret arbejde fra hele teamet kunne vi her til morgen lægge en ny opdatering op.

Simpel teknisk analyse

På opfordring fra Jer brugere har vi udviklet nogle simple tekniske analyse (TA) værktøjer, der blandt andet inkluderer en lækker og brugervenlig graf med OHLC (Open-High-Low-Close) tal. Grafen indeholder også tre glidende gennemsnit på 20, 50 og 200 dages glidende gennemsnit. Derudover har vi tilføjet en RSI (Relative Strength Index) og volume graf lige under grafen. Nogle har troet, at vi er glødende “fundamental-fundamentalister”, hvilket helt passer. Det er rigtigt nok, at det er fundamental analyse som vi gerne vil gøre lettere for almindelige investorer at foretage, men samtidig ønsker vi ikke være en bremseklods for Jer brugeres behov og ønsker. Derfor er vi kommet med noget simpelt teknisk analyse, da vi ved mange gerne vil supplere de to verdener (FA og TA).

Ny forbedret menu

Vi har længe været irriteret over menuen, da den var for kompakt i forhold til det indhold vi har nu, samt de kommende menupunkter med nye værktøjer og informationer. Derfor har vi lavet en ny og forbedret menu. Navnene er stadig de samme, så du skal ikke blive nervøs for, at du ikke kan genkende udseendet mere. Samtidig med den nye menu har også lavet et nyt søgefelt, der giver en forbedret søgeoplevelse, når du søger efter Carlsberg (se nedenstående skærmbilleder).

Teknisk support

Vi har altid haft teknisk support, men nu har vi også indført en mere synlig og brugervenlig knap, der altid er til venstre i UPSIDO.com. Når du skriver en support besked til os bliver din besked straks sendt til vores support-system og håndteret hurtigst muligt. Vi yder fortsat kun teknisk support, hvilket vil sige, at vi hjælper dig med dit abonnement, oprettelse af porteføljer, besvarelse af generelle spørgsmål etc.

Skærmbilleder fra den nye opdatering

Nedenstående kan du se to skærmbilleder, der viser nogle af de nye ting på UPSIDO.com

Ovenstående skræmbillede viser den nye menu, der er blevet større og mere “rumlig”. Dette har givet mulighed for at lave et størrefelt, der samtidig er blevet forbedret til at markere din søgning med blåt. For eksempel har vi søgt “car”, fordi vi ville finde Carlsberg – læg mærke til, hvordan søgefeltet markerer de aktier, der passer på “car” og samtidig markerer det med blåt.

Derudover viser skærmbilledet det nye menupunkt (Teknisk analyse) under hver aktie. Her får du først en simpel forklaring til de TA begreber, der er på på siden. Ønsker du en mere dybdegående forklaring, skal du blot trykke på spørgsmålstegnet og så får du en mere udførlig forklaring. Lige under teksterne ser du den nye graf med glidende gennemsnit.

Ovenstående skærmbillede viser de andre TA informationer under det samme menupunkt. Her finder du en RSI-graf med farvekoder og overskuelig størrelse, så du ikke skal anstrenge dine øjne, som på mange andre TA-sider. Lige under ser du volumegrafen, der viser antallet af handlede aktier i stk. Læg mærke til for Carlsberg, hvordan de sidste ugers kursstigninger har været under ekstrem høj volume i forhold til hele det sidste år. Dette indikerer stor købsinteresse for Carlsberg.

Kommende opdateringer…

Som du nok allerede kan fornemme, hvis du har fulgt os det seneste år, så udvikler UPSIDO.com sig med forrygende hastighed. Dette er også nødvendigt, hvis man vil skabe verdens bedste informationsplatform til private investorer. Resten af 2010 vil ikke være en undtagelse, da vi vil komme med mange nye og spændende ting. Inden længe forventer vi blandt andet, at vi har DAX 30 (indeks over de 30 største tyske selskaber) oppe, hvilket igen vil gøre universet endnu stærkere.

Written by Peter Garnry

26. March 2010 at 12:06

Posted in Updates

2 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Fantastisk værktøj – tak for det.

    Det er fedt, at man nu kan kombinere den fundamentalistiske analyse med den tekniske. Det ville bestemt ikke gøre noget, hvis I udvidede jeres tekniske analysemodeller med fx stochastics, ROC etc. :-)

    Thomas Fabricius

    9. April 2010 at 14:18

    • Hej Thomas,
      Tak for dit svar. Det virker, som om om du har indsigt i Teknisk Analyse.
      Jeg har haft en finger med i spillet i udformningen at TA-graferne.
      Jeg kan fortælle, at der er en opdatering på vej. De glidende gennemsnit bliver trimmet, så de kan benyttes på LANG SIGT til at bestemme Konjunkturfasen, samt TRENDEN (BULL,TOP,BEAR og BUND)samt TIMING af LANGSIGTET INVESTERING.
      ER Du interesseret i at være med i en diskussions-gruppe (ON-LINE)som diskuterer TEKNISK ANALYSE??
      Jeg er administrator for gruppen, som netop er startet.
      Kontakt evt. Peter Garnry og meddel ham at du er interesseret, og at han må videregive dine kontaktoplysninger til mig.
      I første omgang gælder det Kursgrafen med glidende gennemsnit. Med supplement af Volumen og Momentum.
      Senere håber jeg på, at vi kan tilføje analysemodellerne BollingerBands, MACD o.a. PRIMÆRT PÅ LANG SIGT. Senere også på mellemlang og kort sigt.
      Mvh Klaus ;-)

      Klaus Baastrup

      26. April 2010 at 13:04


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: