Invest In Your Investments

Udbytte giver langsigtede fordele

with one comment

Når et selskab giver overskud efter selskabsskat kan overskuddet blive anvendt til to formål. Et tilbageholdes og reinvesteres i selskabet. Eller to udbetalt som udbytte til aktionærerne. Udbytte har altid tiltrukket investorer, da det for mange investorer er attraktivt at få et løbende afkast af sine aktieinvesteringer.

Et studie viser, at de selskaber i S&P 500 der havde den højeste udbytteprocent (dvs. aktiekursen i forhold til udbytte per aktie) den 1. jan 1957, ville have givet et årligt afkast på 12,5% frem til december 2009, hvilket er 2,5 pct.point mere end S&P 500. Derimod ville de selskaber med den laveste udbytteprocent kun have givet et årligt afkast på 8,8% i samme periode. Meget tankevækkende.

Samtidig er udbytteprocenten ofte meget tæt på den effektive rente på statsobligationer. Dette betyder, at du som investor kan købe en aktie, som giver et årligt udbytteafkast, der er på niveau med en statsobligation samtidig med, at du har muligheden for kursgevinster i fremtiden.

Nedenstående ses en graf over udviklingen i udbyttebetaling hos ExxonMobil, der er verdens største olie- og gasselskab. Selskabet har haft konstant stigende udbytter siden 1982, hvilket er et utroligt forløb, der har givet deres aktionærer et fantastisk afkast. Oven i  udbyttebetalingerne er selskabets aktiekurs steget med 1.631% eller 10,5% i årligt afkast siden 1982.

Kilde: http://www.exxonmobil.com

Hvad er så en god udbytteaktie? Under strategien finder du f.eks. selskaberne BP plc og TrygVesta, der giver henholdsvis 6,1% og 4,4% i udbytteprocent, hvilket er betydelig bedre end ti-årige amerikanske statsobligationer, der lige nu har en effektiv rente på 3,71%. En investering i disse to selskaber giver altså høje udbytteprocenter samt muligheden for kursgevinster i fremtidige. Men udover en høj udbytteprocent, skal selskabet også have en vækst i udbytte per aktie (dette tager vores strategi højde for). Den fem-årige vækstrate har været 15,1% p.a. og 9,2% for henholdsvis BP plc og TrygVesta. Antager man, at vækstraten i udbytte per aktie fortsætter med 15,1% for BP plc, så vil en investering på 100 kr. være hentet hjem alene i udbytte efter kun otte år.

Kritik af udbyttebetaling og perspektivering

Der fremføres ofte to kritikpunkter af udbyttebetaling.

  1. Højt udbytte indikerer, at ledelsen er løbet tør for fremtidige projekter med mulighed for høje afkast
  2. Dobbeltbeskatning i de fleste lande (inkl. Danmark). Selskabet betaler skat af overskuddet og efterfølgende betaler investoren skat af udbyttet. Det er bedre beskatningsmæssigt for alle parter, hvis selskabet tilholder overskuddet til nye investeringer eller tilbagekøber egne aktier.

Den første kritik kan nemt vendes på hovedet. Nemlig, at store og stigende udbytter indikerer stor tiltro til den fremtidige indtjening. Hvis ikke selskabet ser større indtjening i fremtiden, men i stedet problemer, vil de færreste ledelser øge udbyttebetalingen, da det vil dræne selskabets likviditetsreserver/balance. Angående dobbeltbeskatning, så kommer du heller ikke uden om dette i Danmark ved kursgevinster. Og skal man vælge mellem kursgevinstbeskatning eller udbyttebeskatning, så må man sige, at sidstenævnte er mere attraktiv.

Udbytteaktier er meget attraktive over det lange løb og er velegnet for den langsigtede investor, der ønsker løbende afkast af sine investeringer, der enten kan reinvesteres eller anvendes til fornøjelse.

Written by Peter Garnry

9. March 2010 at 08:00

Posted in Investment tool, Stocks

One Response

Subscribe to comments with RSS.

  1. Hej

    Jeg kunne godt tænke mig at få nogle flere anbefalinger,på selskaber,der generelt kommer med gode udbytter!?
    Hvad med det finske firma Rautaruuki?
    Mvh
    Evald Klausen

    Evald Klausen

    6. April 2010 at 13:18


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: