Invest In Your Investments

Strategier giver hurtigt overblik og forklaring

leave a comment »

I et tidligere blogindlæg omhandlende vores nye notesystem lovede vi samtidig en fremtidig gennemgang af vores strategier.

Vi har lavet seks forskellige strategier, der hver især har forskellige indgangsvinkler til investering i aktier. Vi vil gennemgå alle strategierne kort og gå mere i dybden med en strategi i et blogindlæg i morgen- nemlig strategien for udbytteaktier.

Nedenstående kan du se overblikssiden for strategierne.

Kilde: http://www.upsido.com

Hver strategi har et overordnet fokus (pengestrømme, udbytte, value, etc.) samt en uddybende forklaringstekst.

Kort gennemgang af strategier

Pengestrøm – frie pengestrømme (forskellige mellem pengestrømmene fra driften og investeringerne) er nøglen til store udbytter, tilbagebetaling af gæld, store pengereserver til dårlige tider etc. Selskaber uden store frie pengestrømme genererer ofte dårlige afkast. Strategien leder derfor efter selskaber med store frie pengestrømme.

Udbytte – giver en løbende indtægt, som kan reinvesteres og høje udbytter indikerer ofte en sund forretningsmodel. Samtidig er selskaber med høje udbytter ofte meget mere stabile end selskaber uden udbytte. En mere uddybende forklaring af strategien følger i et blogindlæg i morgen.

Vækst – investorer har altid været fascineret af selskaber med høj vækst, fordi de ofte har nye revolutionerende produkter, unikke forretningsmodeller etc. Derudover er det blandt vækstaktier, at du som investor finder den næste Microsoft og Google. Strategien vækst fokuserer på høj vækst i omsætningen, men samtidig lønsom vækst (dvs. selskabet skal give overskud og have fremgang i indtjeningen).

Value – den velkendte investeringsfilosofi, der første gang blev formuleret af Benjamin Graham i 1934 i Security Analysis. Filosofien blev senere adopteret af Warren Buffett og en lang række andre velkendte investorer. Strategien leder efter selskaber med stærk finansiel styrke, høje afkastgrader, lave kurs/indre værdi og lave P/E værdier, samt fornuftigt vækst i indtjeningen per aktie.

Strategisk fleksible – fokuserer på selskaber der har lave kapacitetsbegrænsninger (dvs. ikke kapitalintensive brancher) og høje overskudsgrader (dvs. brancher med lavt konkurrencepres). Denne kombination af lav kapacitetsbegrænsning og høje overskudsgrader giver disse selskaber en meget unik grad af fleksibilitet i deres respektive markeder, hvilket historisk har givet ekstraordinære afkast. Senest har f.eks. Cisco (verdens største netværksproducent) budt på Tandberg (leverandør af online videokonference). Tandberg var på listen over de strategisk fleksible selskaber.

Nødstedte – en strategi der fokuserer på nødstedte selskaber. Det vil sige selskaber, der er i store problemer. Disse selskaber kan give ekstraordinære afkast, fordi markedsværdien ligger langt under den indre værdi, men investering i disse selskaber kræver, at selskaberne får vendt situationen. Strategien fokuserer på nødstedte selskaber, men på den betingelse, at deres omsætning og indtjening er højere end for et år siden. På den måde findes nødstedte selskaber, der måske har fået vendt situationen eller i hvert fald har set bunden.

Written by Peter Garnry

8. March 2010 at 17:49

Posted in Investment tool, Stocks

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: