Invest In Your Investments

3 bøger om investering du bør læse

leave a comment »

Vi arbejder løbende på at udvide vores hjælpe-univers på UPSIDO.com, således at flere af brugere kan “hjælpe” sig selv med deres investeringer. Dette gælder både anvendelse af de forskellige muligheder i applikationen men også hjælp til investering. Flere har skrevet til os omkring, hvilke bøger vi ville anbefale omkring investering. Derfor kommer vi hermed 3 bøger om investering du bør læse.

1. The Intelligent Investor (640 sider)

Benjamin Grahams (faderen til value investering) klassiker oprindelig udgivet i 1949,  men er blevet udgivet flere gange siden og udkom seneste i 1973 i en fjerde version. I 2003 udkom en nutidig version med kommentarer til alle kapitlerne af Jason Zweig, hvilket er den version af bogen, som vi klart vil anbefale den interesserede investor. Bogen er på engelsk men nem at læse. Den gennemgår alt fra markedspsykologi, aktiemarkedet generelt, tips til sammensætning af en portefølje afhængig af din investorprofil, hvordan du forholder dig til indtjening per aktie, hvordan du udvælger aktier, hvordan du sammenligner selskaber med hinanden og til sidst en diskussion af begrebet “Margin of Safety”, der er blevet et berømt begreb inden for investering. Vi anbefaler kraftigt, at du læser denne bog, hvis du ønsker at investere på aktiemarkedet.

2. One Up on Wall Street (304 sider)

Forfatteren, Peter Lynch, er en legende på Wall Street, da han som porteføljemanager i investeringsforeningen Magellan formåede at vokse formuen i foreningen fra $18 millioner i 1977 til $14 milliarder. Bogen “One Up on Wall Street” udkom første gang i 1989, men er efterfølgende udkommet igen i 2000 i ny opdateret version. Du bør klart læse udgivelsen fra 2000.

Bogen er på engelsk men dejlig let at læse (faktisk endnu mere end The Intelligent Investor) og Peter Lynchs skrivestil er mere flydende end Benjamin Grahams.  Derudover inddrager han mange faktisk investeringseksempler fra hans tid som porteføljemanager. Hans investeringsfilosofi læner sig op ad value investering, men har alligevel sin egen karakter, hvilket er bedst beskrevet ved hans legendariske citat:

Invest in what you know

Grundlæggende lægger der i begrebet, at du sagtens kan slå Wall Street ved at følge din intuition omkring forskellige produkter, som du daglig er i kontakt med – f.eks. coca-cola, tandpasta (Colgate), øl (Carlsberg) etc. Men læs bogen og du vil elske hans simple tilgang til investering.

3. Investing in Value Stocks (140 sider)

En bog omkring investering i value aktier, skrevet af den danske professor Ole Risager (er også bestyrelsesmedlem i LD Invest). Bogen er netop udkommet i november 2009, så den er ret ny. Den er kort og præcis, hvilket er en dejlig sjældenhed, når vi taler om investeringsbøger. Den gør ikke tingene mere kompliceret end det er og fungerer som en god nutidig guide til investering i value aktier.

Mindre tilføjelse den 23. februar

Lidt tilfældigt faldt vi over en udemærket investeringsguide på dansk “Om at investere” publiceret af Nordea Bank. Den giver en god indsigt i investering med mange grafiske illustrationer.

Written by Peter Garnry

18. February 2010 at 17:23

Posted in Investment tool

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: