Invest In Your Investments

Den gamle investor vs. den nye investor

with 3 comments

I den seneste udgave af Forbes fra januar måned var der flere interessante artikler, men specielt en finansiel klumme omkring aktieinvestering vakte vores interesse.

Whitney Tilson (porteføljemanager i en hedge fund og en investeringsforening) og John Heins (med-redaktør af nyhedsbrevet Value Investor Insight) har sammen skrevet en klumme “Long and Strong”. Her refererer de to herre til det faktum, at i dag er den gennemsnitlige investeringsperiode for aktier på NYSE (fondsbørsen i New York) ca. seks måneder sammenlignet med 5 år i 1980. Det må formodes, at udviklingen har været den samme på Københavns Fondsbørs.

Grundlæggende tager de to forfattere af klummen afstand til, hvad de kalder, den nye værdipapirhandels mani. De udtaler i klummen, at forsøget på at forudsige selskabers kortsigtede resultater, samt markedets reaktion på dem, er et “fool’s game” – altså åndsvagt fordi du i følge dem ikke kan vinde. Faktisk er det lidt den samme konklusion, som vi kom frem til vores tidligere artikel omkring algoritmisk handel af aktier.

W.Tilson og J. Heins refererer til et citat af Thomas Gayner, fra Markel Gayner Asset Management, omkring kortsigtede investeringer.

Jeg har et svar, når folk spørger mig, hvorfor jeg er en langsigtet investor. Jeg er ikke modstander af at tjene penge på den kort sigt. Jeg kan bare ikke finde ud af det.”

Mange tror desværre, at de kan (hvilket den kortere investeringsperiode bekræfter), men ofte bliver de slemt skuffet.

Handelsomkostninger øger kravet til dit afkast

Lad os vende tilbage den nye investor, der handler 10 gange mere end den gamle investor i 1980. Antager vi, at handelsomkostningerne pr. handel er omkring 0,1-0,2% afhængig af børsen aktien handles på og børsmægler, så bliver der store forskelle i omkostningsniveauet for den nye og gamle investor.

Over en femårig periode vil den nye investor have handelsomkostninger for 2-4%, mens den gamle kan nøjes med 0,2-0,4%. Verden er dog ikke sort-hvid, så lad os bidrage med nogle betragtninger omkring problemstillingen. Den lavere handelsfrekvens stiller større krav til, at de selskaber den gamle investor vælger at investere i ikke går konkurs, taber penge, går ned i vækst etc. Omvendt vælger den gamle investor rigtigt i de fleste investeringer, står han/hun stærkt i forhold til den nye investor. Her den nye investor tvunget til finde 10 forskellige aktier eller f.eks. gå ind i den samme aktie på 10 forskellige tidspunkter over den femårige periode, samtidig med at disse beslutninger giver et afkast, der er 1,8-3,6% bedre end den gamle investor alt andet lige.

Tager du fejl omkring en investering, kan der godt være gode argumenter for at handle oftere end hvert 5 år, men grundlæggende set så bør en investor sagtens kunne holde en aktie i 5 år, hvis forarbejdet og analysen er gjort rigtigt. Den løbende overvågning af porteføljens sammensætning, risikoprofil etc. kommer du som investor dog ikke uden om.

(Billede af Warren Buffett – mest kendte af de “gamle investorer”)

Konklusionen må være, at det er hårdt at være den nye investor – hele tiden på jagt efter afkast som skal dække handelsomkostningerne, samt slå markedet og de mere passive/gamle investorer (graham/buffet investeringsstil). Husk at mange handler får omkostningerne til stige hurtigt og stiller større krav til dine evner til at forudsige de små udsving i selskabernes resultater. Dog bør du heller ikke stædigt holde fast i en investering, hvis forudsætningen for investeringen ændrer sig undervejs (f.eks. en finanskrise ændrede forudsætningerne for at eje finansaktier).

Vi arbejder på, at porteføljerne i UPSIDO.com får det man kalder en “churning ratio”, det vil sige, et nøgletal der fortæller dig hvor meget du “vender” porteføljen i gennemsnit.

Written by Peter Garnry

7. February 2010 at 22:36

Posted in Investing, Stocks

3 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Kortsigtede investeringer er i det lange løb altid tabsgivende. Der er flere grunde hertil:
    1. det er et nul-sum-spil eller det, der er endnu værre. Dvs. hvis jeg vinder, taber du. Børsmægleren vinder altid. På lang sigt – flere år – så er der en værditilvækst i de underliggende aktier.

    2. Du og jeg kæmper mod professionelle investorer, som er bedre uddannede, har mere tid, bedre markedsindsigt, og bedre computere og software – op mod halvdelen af al aktiehandel er i dag computerstyret.

    3. Langt de fleste private investorer ligger under for vore instinkter, som fortæller os, at vi skal købe de populære og dyre aktier i stigende markeder og ingenting gøre i faldende markeder. Hvis vi sælger, så vælger vi at sælge vore vinderaktier frem for vore taberaktier, så vi til sidst sidder tilbage dårlige aktier.

    Mvh

    Claus

    Claus Silfverberg

    10. February 2010 at 17:15

  2. Hej Claus,

    Verden er ikke sort-hvid og derfor er det nok en overdrivelse at sige, at alle kortsigtede handler altid i det lange løb er tabsgivende.

    For eksempel har en hedge fund ved navn Renaissance Technologies siden 1982 lavet årlige afkast på ca. 35%.
    http://en.wikipedia.org/wiki/Renaissance_Technologies
    Hedge funden er meget kortsigtet og den mest handlende på de amerikanske børser på dagsbasis. Var deres operation tabsgivende ville de ikke kunne blive ved at tiltrække den kapital de får løbende samt give det afkast de på 28 år har lavet år efter år.

    Men…overordnet set er det meget få, der kan lave profitable kortsigtede handler i lang tid.

    Ad 1)
    Det er altså en myte, at aktiemarkedet er et nul-sum-spil.

    F.eks. Jeg køber en aktie af dig for 100 kr. (pengene kommer ikke ud af den blå luft). Hvis aktien efterfølgende fordobler til 200 kr., så har jeg tydeligvis fået en gevinst. Men du har heller ikke tabt på det. Du missede bare en gevinst. I aktiemarkedet skabes der reelle værdier, fordi de underliggende aktiver stiger i værdi.

    Derivatmarkedet derimod er et nul-sum-spil. Det samme med poker.

    Ad 2)
    Bedre uddannede – til hvad? Til at vurdere selskaber? Private investorer skal slet spilde sin tid på kortsigtede handler, fordi så kæmper de en kamp de ikke kan vinde – det er et fool’s game.

    Angående computerstyrede handler, så er det kun et problem for daytradere og kortsigtede investorer. Den langsigtede investor behøver ikke at være bange jf. vores tidligere blogindlæg om emnet.
    http://blog.upsido.com/2009/11/18/algoritmisk-handel-og-dens-betydning-for-den-private-investor/

    Udviklingen i økonomien, værdipapirer etc. på den lange bane kan ikke emuleres i matematiske modeller. Verden og markedsøkonomien indeholder milliarder af variabler og individuelle beslutninger (human action), som aldrig meningsfuldt kan beskrives matematisk til computerhandel. S&Ps kreditmodeller er et godt eksempel på matematiske modeller man troede kunne beskrive verden – og så kunne de alligevel ikke.

    Ad 3)
    Enig. Det er derfor, at der kommer mere og mere fokus på risikostyring ved hjælp af teknologi. Risikostyringsværktøjer vil du også komme til at se meget mere til på UPSIDO.com i 2010.

    Mvh

    Peter Garnry

    Peter Garnry

    10. February 2010 at 17:58

  3. […] omkostninger den øgede handelsaktivitet medfører for den gennemsnitlige aktie-ejer (se indlægget her). Se i den forbindelse også blog-indlæggene: Aktier: Forskellen på trader og investor og Aktier: […]


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: