Invest In Your Investments

Reflektion omkring købs- og salgsanbefalinger samt modelporteføljer

with 3 comments

Enhver investor bør kraftigt overveje helt at overse anbefalinger og modelporteføljer, fordi de ofte ikke matcher ens egne præferencer omkring risiko, tidshorisont og afkast. Derfor bør investorer selv bestemme sig for, hvilke investeringer der passer til ens egne investeringspræferencer.

Skaber bankernes anbefalinger værdi?

Stort set alle banker der har et solidt forretningsomfang på kapitalmarkederne sender dagligt købs- og salgsanbefalinger ud på aktier, valutakryds, obligationer, råvarer mv. Alt sammen er en service til handelskunderne. De bidrager med værdi til bankens kunder, men så sandelig også værdi til banken. I bogen “The Intelligent Investor” kan man læse om, hvordan investorer (private og professionelle) siden begyndelsen af 1900-tallet har vendt deres porteføljerne oftere og oftere. Denne tendens skyldes naturligvis en kombination af billigere og nemmere adgang til online handelsplatforme og informationer, men så i høj grad også investeringsbankernes stigende grad af købs- og salgsanbefalinger. Denne oftere handel er en meget profitabel forretning for bankerne, hvilket senest er blevet illustreret med SEBs 3. kvartalsregnskab i dag, der viste massiv fremgang i indtjeningen i den danske del af forretningen, og var primært båret frem af meget stor handelsaktivitet i valuta, obligationer og aktier.

Danske_BankKilde: politiken.dk

Typisk udsender bankernes handelsafdelinger købs- og salgsanbefalinger med 12-månedernes “kurs-targets”, hvilket betyder, at en købsanbefaling udsende, hvis “fair-value” menes at være over den nuværende kurs. Følgende forhold gør disse købs- og salgsanbefalinger problematiske:

  • De udsendes af selvsamme institution, der tjener penge på de efterfølgende handler
  • Anbefalingerne bygger på såkaldte “DCF-analyser”, der tilbagediskonterer selskabets forventede pengestrømme. Enhver studerende på Copenhagen Business School ved hvor følsomme disse analyser er over for bare små ændringer i forskellige estimater – specielt i den del af modellen man kalder “terminalværdien”, dvs. alle de pengestrømme der ligger langt ude i fremtiden. Modellen er teoretisk korrekt men praktisk ekstrem tvivlsom.
  • Anbefalingerne har ofte en tidshorisont på 12 måneder, hvilket automatisk tvinger kunderne til at tænke kortsigtet (12 måneder er kortsigtet inden for investering). Bankens kunder har forskellige risiko-, tids- og afkastpræferencer, hvilket gør anbefalingerne ubrugelige for størstedelen af kunderne.

Vil man absolut have deciderede anbefalinger, så bør enhver investor overveje at skaffe disse fra uafhængige analysehuse.

Modelporteføljer – kan det bruges til noget?

Tankegangen bag en modelportefølje er prisværdig, da den giver kunder et holdepunkt. Der er dog gode grunde til, at UPSIDO.com ikke har sin egen modelportefølje.

Problemet med modelporteføljer er, at de kun er fremadrettet fra det tidspunkt de blev oprettet. Dette er meget problematisk, da det tager ca. 32 år for en porteføljestrategi med sikkerhed at fastslå, at dens succes ikke skyldes held. Alene det bør afvise en modelportefølje. Nuvel de fleste vil sige, at de kan overse dette argument.

Det næste problem ved modelporteføljer er det samme som med bankernes anbefalinger. Du kan aldrig lave en modelportefølje, der er velegnet til alle investorer, da disse igen har forskellige risiko-, tids- og afkastpræferencer. Dette ville bevirke, at man skulle lave mindst 10 forskellige porteføljer, da der findes utrolig mange forskellige præferencer inden for investering. Denne tilgang til modelporteføljer vil nok forvirre mere end gavne.

Den bedste tilgang til modelporteføljer vil være at lave mange forskellige strategier og så backteste strategien tilbage til begyndelsen af 1990’erne, hvor man har god data. Dette ville med det samme give en god historik og hurtigt kunne producere mange forskellige strategier, som investorer så kunne vælge efter investeringspræference. Sådanne “mekaniske-strategier” bygget på backtesting, bygger på at fremtiden bliver som fortiden og det er måske en noget anstrengt antagelse.

Konklusion

Enhver investor bør kraftigt overveje helt at overse anbefalinger og modelporteføljer, fordi de ofte ikke matcher ens egne præferencer omkring risiko, tidshorisont og afkast. Derfor bør investorer gøre det selv ved at bestemme sig for, hvilke investeringer der passer til ens præferencer. Kun den enkelte investor kan bedst vide, hvad disse præferencer er – ingen modelporteføljer eller anbefalinger fører til El Dorado.

Opdatering den 22. oktober kl. 13.53

For omkring seks måneder siden udgav to professorer en omfattende rapport omkring aktieanalytikernes anbefalinger. Konklusionen var tydelig. Anbefalingerne tilfører ikke ekstra værdi, da de ofte rider på bølgen af allerede offentliggjorte informationer fra virksomhederne selv. Undersøgelsen viste, at aktiekursen kun bevæger sig med 0,03 pct. efter en analytiker har skiftet anbefaling.

aktieanalytiker(Billede af en analytiker, der har fået noget at tænke over)

Kilde: business.dk, Foto: Scanpix

Written by Peter Garnry

21. October 2009 at 17:31

Posted in Investing

3 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Hej Peter,

    En del af disse anbefalinger og modelporteføljer bygger på de såkaldte tekniske analyser. Jeg har altid haft et anstrengt forhold til teknisk analyse, hvor forskellige mønstre (bunde, toppe, formationer) skulle forudsige fremtidige kursudviklinger. For mig ligner det en gang pseudovidenskab. Hvad er din holdning? Hvad siger den økonomiske litteratur?

    Med venlig hilsen
    Torben Lorentzen

    Torben Lorentzen

    24. October 2009 at 08:55

  2. Hej Torben,

    Grundlæggende er jeg ikke tilhænger af teknisk analyse (TA).

    Forskellen mellem TA og fundamental analyse (FA) er store. FA’eren ser på selskabernes resultater, balancer, pengestrømme etc. og vurderer om en investering giver mening i forhold til aktiekursen. TA’eren ser udelukkende på aktiekursen og mener alt er indregnet i aktiekursen.

    FA har ofte en langsigtet tilgang til aktier (ofte mere end 2 år), mens TA har en tidspunkt helt ned fra få minutter til få dage/uger.

    I min optik så er TA anvendeligt, hvis du vil handle aktier, mens FA er velegnet hvis du vil investere i aktier. Det er en meget stor forskel. Personligt mener jeg ikke, at private investorer skal handle aktier – de skal investere i aktier. De bekendte, som jeg kender i de store investeringsbanker i London fortæller om, hvordan disse banker har meget avancerede handelssystemer, der kan eksekvere handler ned til millisekunder. Det kan den private investor ikke være med på. Så når det kommer til at handle aktier (TA), hvor eksekveringshastighed er vigtigt, så mener jeg private investor kæmper en på forhånd tabt kamp.

    FA er den langsigtede tilgang til investeringer. Det er i øvrigt den alle de mest dygtigste investorer nogensinde benytter sig af. Hedge fonde og private equity fonde tager udgangspunkt i den fundamentale analyse – dernæst vurderer de om investeringen er prisen værd.

    Du kan jo bare spørge dig selv, hvilken tilgang du ville benytte, hvis du havde muligheden for at købe et selskab (f.eks. en IT-virksomhed). En seriøs investor ville starte med at se på selskabets tal og efter en grundig analyse, bestemme sig for om selskabet var godt eller dårligt. Dernæst ville du spørge om prisen på selskabet.

    Kan man kombinere TA og FA? Givetvis. Hvis du nu kommer frem til at selskabet er et køb ud fra FA, så kunne du overveje at time investeringen ud fra TA, men om det er tiden værd i forhold til investeringens afkast over den lange tidshorisont, ved jeg ikke.

    Angående økonomisk litteratur, så kan du eventuelt læse nogle af Peter Lynch’s bøger (bare søg efter ham på amazon.co.uk) omkring investering. Her kritiserer han også TA. Han skriver desuden meget jordnært omkring investeringer.

    Mvh
    Peter

    Peter Garnry

    27. October 2009 at 13:19

  3. Hej,

    TA er vel bare et system, som hjælper med at tyde markedsstemningen eller markedets psykologi, om man vil. Jeg ved godt at der intet teoretisk grundlag er for TA, men jeg mener alligevel ikke, at man skal fonægte det, baseret på det faktum at rigtig mange, også institutionelle investorer, benytter sig af det.

    Men er helt enig i at det kun skal benyttes, som et timings-redskab, da det er selskabets fundamentale tilstand, der bliver udslagsgivende på lang sigt.

    Jacob de Lichtenberg

    Jacob de Lichtenberg

    30. October 2009 at 20:37


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: