Invest In Your Investments

UPSIDO Rating skiller fårene fra bukkene…

with 4 comments

Det er glædeligt, at flere og flere danskere vælger at investere selv. Udfordingen for enhver ny og eksisterende privat aktieinvestor er at foretage gode investeringer. Dette sker sjældent. Det er velkendt og dokumenteret, at for mange private aktieinvestorer investerer for dårligt. Problemstillingen er, at de fleste ikke studerer selskaberne ordentligt. For mange ser kun på kurserne og bestemmer sig på baggrund af forsiden på Dagbladet Børsen.

Netop af den grund og fordi vi brænder for at styrke investeringskulturen blandt private aktieinvestorer, har vi udviklet UPSIDO.com til at hjælpe med at træffe bedre beslutninger.

Vores filosofi er, at hvis private aktieinvestorer skal blive bedre til at investere, skal de have adgang til værktøjer der nemt (fordi mange ikke er professionelle og ikke har en finansgrad) og hurtigt (fordi de fleste har et job og en familie) giver dem svar. Dette opnås bedst gennem høj grad af formidling. Vores egenudviklede UPSIDO Rating er et eksempel på fantastisk formidling, der gør det nemt og hurtigt at vurdere selskabernes styrke.

Hvad er UPSIDO Rating?

Dette er vores hjælpetekst på UPSIDO Rating, der hurtigt forklarer grundprincippet i nøgletallet:

UPSIDO Rating er et fundamental nøgletal, der estimerer den overordnede fundamentale styrke af et selskab. Det er en vægtede vurdering af 13 fundamentale nøgletal, beregnet ved at give hvert fundamental nøgletal en karakter mellem 0-100 afhængig af dets værdi. Det er beregnet på nøgletal såsom historiske PE værdier, kurs indre værdi, EV/EBITDA, udbytte procent, vækst i omsætning, vækst i indtjening per aktie, afkastet på aktiver, afkastet på egenkapital og 5 års ændring i aktiekursen. På grund af vurderingens fokus på fundamentale nøgletal kan selskaber i bioteknologi og IT have meget lave UPSIDO vurderinger. Dette skal ikke blive tolket som, at bioteknologi og IT selskaber er en dårlig investering, men mere som et udtryk af et fundamental risikofyldt selskab, fordi det kun foretager forskning og udvikling, og ikke har nogle indtægter.

Kan UPSIDO Rating så bruges til noget?

Ja, UPSIDO Rating skiller fårene fra bukkene. Selskaber der er for gearet eller forrenter kapitalen dårligt bliver straffet, mens effektive selskaber til en rimelig aktiekurs scorer højt. Det tager lige nøjagtig to sekunder at søge efter et selskab og tjekke dets UPSIDO Rating. Og ca. 10 sekunder at foretage en screening, der finder de danske selskaber med de bedste finansielle nøgletal.

Når vi er ude og præsentere UPSIDO.com for private aktieinvestorer i forskellige sammenhænge, så præsenterer vi altid problemet for den private således:

sanistål-1

Dette er en kursgraf over Sanistål B aktien. Sanistål sælger alt fra VVS artikler, stålplader, metaller, håndværktøj mv. Under boligboblen steg aktiekursen fra 375 i slutningen af 2004 til lidt over 1.200 i forsommeren 2007, hvilket svarer til en stigning på 220 %! Ingen tvivl om, at mange har set på kursen og tænkt: hold da op en aktie, den må jeg eje. Men problemet var, at Sanistål ikke forrentede sin kapital særlig godt, var for gearet og tjente for få penge. Havde en privat aktieinvestor i foråret 2007 benyttet sig af UPSIDO.com ville man konstatere, at selskabet kun havde en UPSIDO Rating på 10, hvilket hører til blandt de dårligste børsnoterede selskaber i hele Norden. Aktiekursen fra forsommeren 2007 til i dag siger det hele. UPSIDO Rating havde identificeret selskabet som svagt. Aktiekursen er faldet ca. 90 % fra toppen i forsommeren 2007. Tænk hvor mange penge private aktieinvestorer kunne have sparet på lidt research…

Tillad os at afslutte dette blogindlæg om vores UPSIDO Rating med et fantastisk citat af Peter Lynch.

“Hvis ikke du studerer selskaber, har du samme succes når du køber aktier, som hvis du i poker vædder uden at se på dine kort” (Peter Lynch, 1994)

Gider du ikke tjekke om et selskab tjener penge eller hvad aktiekursen er i forhold til indtjeningen per aktie, så spiller du virkelig hazard med din surt optjente formue. Husk et minimums grundtjek tager ikke mere end 1-2 minutter og hvad er det sammenlignet med et stort tab?

Ingenting.

Written by Peter Garnry

10. September 2009 at 20:42

Posted in Features

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Ingen tvivl om, at et enkelt rating tal som sammenfatter et selskabs fremadrettede performance vil være et drømmeværktøj for private investorer. Det lyder næsten for godt til at være sandt. En mulig validering af UPSIDO Rating ville være, at korrelere en række selskabers UPSIDO Rating tal til kursforløbet (over en tidsperiode) og dermed få et objektivt tal for om der virkelig er noget at hente. Eksemplet med Sanistål er jo fint, men mon ikke man kunne finde et par eksempler på et selskab med et højt rating tal som fik en katastrofal kursudvikling samt et selskab med et lavt rating tal med en positiv kursudvikling

    Torben Lorentzen

    11. September 2009 at 10:44

    • Hej Torben,

      Det er virkeligt forfriskende, at du er så kritisk.

      Vores anbefaling er også, at man ikke skal benytte UPSIDO Rating ukritisk, hvilket også fremgår af vores hjælpetekst. Vi skriver netop, at et selskab med lav UPSIDO Rating sagtens kan være en god investering. Lad mig give dig et eksempel.

      SAS er et selskab med UPSIDO Rating på 13, hvilket kategoriserer selskabet som meget dårligt og risikabelt på linje med Sanistål. SAS er tydeligt en turn-around case. Hvad nu hvis de får held med at skære i omkostningerne og økonomien vender igen? Ja så er det ikke utænkeligt, at det kan blive en af de bedste aktier i 2010/2011.

      Det eneste UPSIDO Rating fortæller dig er, at selskabet er svagt. Men det er ikke det samme som at ledelsen ikke mirakuløst kan vende situationen og gøre aktien til en super investering. Men igen det handler om risiko.

      Køber du Novo Nordisk så har den en UPSIDO Rating på 73, hvilket den får fordi selskabet har høje overskudsgrader og forrenter sin kapital godt. Omvendt er aktien dyr i forhold til indtjeningen og egenkapitalen hvilket trækker ratingen ned. Igen Novo Nordisk behøver ikke at blive en god investering, men den er i hvert fald meget sikker.

      UPSIDO Rating er primært lavet til at sortere fårene fra bukkene og hjælpe vores brugere med at undgå de største fejl. For eksempel så var Sanistål aktien jo lokkende i foråret 2007 pga. af sin præstation på aktiemarkedet, men her ville UPSIDO Rating forhåbentlig have slået koldt vand i blodet.

      Et godt eksempel på aktier der har klaret sig bedre end markedet under nedturen, der har/havde en høj UPSIDO Rating er Novo Nordisk og Hennes & Mauritz. Men igen UPSIDO Rating er ikke skudsikker, så brug den kritisk og anvend andre vinkler på en investeringscase.

      Med venlig hilsen

      Peter Garnry

      Peter Garnry

      11. September 2009 at 11:16

      • Hej Peter,

        Hvor ofte opdaterer I mon UPSIDO rating tallet? Hvis kursen indgår i tallet bør det jo ændre sig dagligt i takt med kursen. Som investor ville det være fint om man kunne følge tallet over tid for dermed at se, om et selskab var inde i en opadgående eller nedafgående tendens mhp UPSIDO rating.
        mvh/Torben

        Torben Lorentzen

        13. September 2009 at 16:49

  2. UPSIDO Rating opdateres dagligt efterhånden som aktiekursen eller nye kvartalsregnskaber bliver offentliggjort. Aktiekursen er kun en mindre vægt i den samlede Rating. For eksempel er Simcorp faldet fra 88 til 82 efterhånden som kursen er steget.

    Vi arbejder på historiske nøgletal som en vigtig del af de fremtidige forbedringer, så du kan glæde dig.

    Jeg vil gerne anbefale, at du også anvender Altman Z-score til at vurdere aktier, da dette kreditvurderingsnøgletal er mere følsom overfor aktiekursen.

    Mvh
    Peter

    Peter Garnry

    14. September 2009 at 15:24


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: