Invest In Your Investments

Er investering i børsintroduktioner fornuftigt?

leave a comment »

De seneste dage har medierne skrevet om det islandske selskab Össur, hvis aktier bliver noteret på Københavns Fondsbørs i morgen tidlig, når handlen går i gang. Det islandske børsmarked har været dødt siden valutaen og landet kollapset, hvilket gør det meget svært for et vækstselskab som Össur at tiltrække nye investorer og rejse kapital på børsen. Derfor har selskabet taget konsekvensen og skal i fremtiden være dobbeltnoteret i på børserne i Reykjavik og København. Skal man som privatinvestor kaste sig ud i disse eventyrlige investeringer som børsintroduktioner er?

ossur(Össur er blandt verdens førende virksomheder inden for højteknologiske proteser i form af kunstige ben)

Generelt om nynoteringer

Det er måske uintelligent at kommentere bredt omkring nynoteringer (også kaldet IPOs på engelsk – Initial Public Offering), da disse naturligvis spænder bredt i kvalitet og langsigtet afkastmuligheder. Men naturligvis er der altid en undtagelse til reglen. Vores anbefaling er generelt, at man skal være skeptisk omkring nynoteringer, hvilket betyder, at skal undersøge selskabet grundigt og opstille nogle tests som det skal bestå før man køber aktier i selskabet.

Grunden til at man bør bære skeptisk skyldes, at disse nynoteringer har en speciel salgsindsats bag sig, hvilket naturligvis bør fremkalde en vis “salgsmodstand”. For det andet sælges nynoteringer som regel under “gunstige marekdsvilkår”, hvilket betyder, gunstigt for sælgeren og heraf mindre gunstigt for køberen (dette er blevet påvist af blandt andet professorerne Owen Lamont og Paul Schultz).

Mange nynoteringer er i dag små og mellemstore selskaber, hvilket markant adskiller sig fra gamle dage, hvor investeringsbankerne noterede førende selskaber af stor størrelse. Denne tendens til at notere mindre selskaber har skabt en dårlig langsigtet performance for nynoteringer. I Danmark har vi været vidne til et forfærdeligt blodbad på First North Copenhagen, hvor hovedparten af investorerne har tabt deres investeringer.

En anden observation omkring nynoteringer er, at når opsvinget og bullmarkedet begynder, giver de første nynoteringer som regel et godt afkast. Men efterhånden som vi kommer længere ind i bullmarkedets fase, bliver kvaliteten af nynoteringer dårligere. Dette kunne være et argument for at Össur måske indeholder tilstrækkelig kvalitet for en langsigtet investering. Men generelt så falder aktierne i nynoteringer over det lange løb med 75 pct., hvis vi ser på de noteringer, der kommer sent i bullmarkedet.

VA Linux – en legende inden for IPOs

Selskabet blev brandet som det nye Microsoft og blev introduceret på NASDAQ børsen den 9. december 1999 til $30 pr. aktie. Efterspørgslen var euforisk og ingen eksisterende aktionærer ville sælge deres aktier før prisen nåede $299 pr. aktie. Kursen toppede på dagen i kurs $320 og lukkede i $239,25 – en gevinst på 697,50 pct. på en enkel handelsdag. Investorerne der købte aktien havde forladt almindelig sund fornuft og overtrådt et vigtigt investeringsråd – du skal kun købe aktier, hvis det er en billig måde at eje en del af et fantastisk selskab. På førstedagen blev selskabet vurderet til $12,7 milliarder. Vi taler om et selskab, der var under fem år gammelt og kun havde haft en akkumuleret omsætning på $44 millioner siden dets stiftelse. Tre år efter aktien blev noteret på NASDAQ børsen handlede aktien til $1,19 pr. aktie.

Konklusion

Som privatinvestor skal man tænke sig godt om, før man køber nynoteringer som Össur, der går i handlen i morgen tidlig på Københavns Fondsbørs. Nynoteringer bygger altid på en ekstrem salgsindsats fra investeringsbankerne og alene dette bør vække mistanke. Derudover er disse nynoteringer altid korreleret med særlige “gunstige markedsvilkår”, hvilket giver aktien et højt udgangspunkt og dermed stor “plads” til at falde på.

Tager man alle beviserne omkring nynoteringer med, så bør den intelligente investor konkludere, at IPO ikke står for “Initial Public Offering”, men i stedet:

  • It’s Probably Overpriced
  • Imaginary Profits Only
  • Insiders’ Private Opportunity
  • Idiotic, Preposterous, and Outrageous

Written by Peter Garnry

3. September 2009 at 16:51

Posted in Stocks

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: