Invest In Your Investments

Investeringshjælp lektion 2: Flugten fra trældom

with one comment

Vi startede vores serie af lektioner i investeringshjælp om, hvorfor vi skal opspare og investere i værdipapirer. Denne lektion handler om, hvorfor du skal investere i aktier og hvordan det får dig ud af trældommen. Lektionen vil samtidig markere afslutningen på de underliggende argumenter for investering og deres historiske afkast. Herefter vil vi hastigt bevæge os mod mere konkrete emner, som risikospredning, aktieanalyse i UPSIDO.com, produktiv research af nye aktier mv.

Baggrundshistorien

I følge Peter Lynch så faldt husholdningernes beholdning af aktier dramatisk gennem det 20. århundrede fra ca. 40 pct. i 1960’erne til 17 pct. i 1990’erne – en periode hvor aktierne mere end firdoblede i værdi. Selv andelen investeret i aktier gennem investeringsforeninger faldt fra 70 pct. i 1980 til 43 pct. i 1990.

Jeg har ikke kunnet finde samme tal for den historiske udvikling i Danmark. Derimod har jeg fundet de nyeste tal fra VP Securities og InvesteringsForeningsRådet. Danskerne har en samlet værdipapirbeholdning på 627,2 mia. kr. pr. juli 2009 fordelt på følgende aktivklasser:

  • Aktier: 146,1 mia. kr.
  • Obligationer 130,3 mia. kr.
  • Investeringsforeninger: 350,8 mia. kr. (fordelt på 132 mia. kr. i aktier og 218,4 mia. kr. i obligationer)

I alt er de privates andel af formuen placeret i aktier på 44,3 pct.

Dette er et skræmmende lavt tal og burde ligge meget højere, når man ser på den historiske afkastudvikling i forskellige aktivklasser. Lad os få slået det plads en gang for alle. En portefølje bestående af aktier vil i det lange løb klare sig bedre end obligationer. Det kan godt være, at der vil være perioder med store udsving i aktier og du ville ønske, at du aldrig havde hørt om aktier, men faktum er, at aktier giver det højeste afkast.

Historiske afkast

I den nedenstående tabel har vi fundet nogle historiske afkast frem til belysning af, hvorfor aktier er det bedste alternativ for den private opsparer.

historiske_afkastOvenstående afkast er geometriske gennemsnitsafkast således, at de reflekterer det historiske rentes-rente afkast på de forskellige aktivklasser. Alle afkast eksklusiv ejendomme er hentet fra en lærebog i investeringsteori, mens afkastet på ejendomme er skabt på baggrund af en proxy fra et case eksempel på et dansk villahus købt i 1976 til 625.000 kr. der i dag er ca. 3,25 mio. kr. værd. Vi vil vende tilbage til ejendomsinvestering senere.

Tabellens afkast kan også udtrykkes som, værdien i 2002 af en investering på 100.000 kr. i 1926.

  • Små aktier: 430.830.969 kr.
  • Store aktier: 140.878.434 kr.
  • Lange statsobligationer: 5.365.655 kr.
  • Mellemlange statsobligationer: 4.544.698 kr.
  • Ejendomme: 4.447.201 kr.
  • Korte statsobligationer: 1.665.168 kr.
  • Inflation: 973.744 kr.

Det ses tydeligt, at en portefølje bestående af små aktier i hele perioden ville have givet et merafkast på mere end 400 mio. kr. i forhold til statsobligationer. Tallene taler sit tydelige sprog og Peter Lynch har på den baggrund formuleret følgende regel:

“En gentleman der foretrækker obligationer ved ikke, hvad han går glip af.” (Beating the Street, Peter Lynch, 1994)

På trods af disse tal har amerikanerne og danskerne fortsat størstedelen af deres formue placeret i obligationer. Hvorfor investere i obligationer, der historisk kun giver et realafkast på lidt over 2 pct., når aktier giver ca. 7-8 pct. i realafkast? Det er et godt spørgsmål – vi anbefaler, at du maksimalt bør have 25 pct. af sin portefølje i obligationer, hvilket er i overensstemmelse med Benjamin Graham, manden der lærte Warren Buffet at investere i værdipapirer. Den andel bør endda kun holdes i kriseperioder som den vi var vidne til i 2007-2009. I gode tider bør beholdningen af obligationer være i nærheden af 5-10 pct. eller endda 0 pct. En anden ulempe ved obligationer er, at de ikke beskyttes mod inflation (bare spørg den tyske befolkningen under hyperinflationen i 1930ernes Tyskland), hvilket nogle aktier kan give beskyttelse mod, hvis selskaberne formår at overføre prisstigningerne til kunder og derigennem opretholde profitten.

Det ses også, at over det lange løb giver små aktier et fantastisk afkast – udsvingene er også tilsvarende større. Om man skal købe små, mellemstore eller store aktier er ligegyldigt i vores optik – bare køb aktier!

Porteføljeafkast

Lad os se på, hvordan forskellige porteføljer af aktier og obligationer historisk vil klare sig, hvis fremtiden former sig nogenlunde som fortiden. Vi antager, at aktier generelt vil give et afkast på 11 pct., mens obligationer vil give et afkast på 5 pct. Vi ser på en investeringshorisont over 40 år.

Danskeren i dag

  • 100.000 kr. investeret i år nul.
  • 44,3 pct. i aktier
  • 55,7 pct. i obligationer
  • Afkast på 40 år: 2.879.538 (aktier) + 392.127 (obligationer) = 3.271.665 kr.

En dansker der ikke tør investere i aktier (udover dem han får gennem investeringsforeningerne)

  • 100.000 kr. investeret i år nul.
  • 25 pct. i aktier
  • 75 pct. i obligationer
  • Afkast på 40 år: 1.625.022 (aktier) + 527.999 (obligationer) = 2.153.021 kr.

En dansker der har forstået aktier og tør at investere i aktier

  • 100.000 kr. investeret i år nul.
  • 90 pct. i aktier
  • 10 pct. i obligationer
  • Afkast på 40 år: 5.850.078 (aktier) + 70.400 (obligationer) = 5.920.478 kr.

Tallene taler sit tydelige sprog. Vælger et ungt menneske at investere efter gennemsnittet vil formuen vokse fra 100.000 kr. til 3,3 mio. kr. efter 40 år. Vælger personen at investere flere penge i aktier vil formue vokse til 5,9 mio. kr. Hvem vil ikke gerne have 2,6 mio. kr. mere ud af sine investeringer?

Det vigtigste for enhver privat investor er at lade være med at blive skræmt over udsvingene  i aktiemarkedet. Sådan har det nemlig altid været og du kan ikke lave om på det. Brug i stedet kræfterne på at forstå de selskaber du køber aktier i. UPSIDO.com tilbyder alle de informationer og værktøjer det kræver at finde de rigtige aktier.

Ejendomme – kan det nogensinde blive en god investering?

Det sidste emne vi vil berøre er ejendomsinvestering eller hvad vi nu skal kalde det. De sidste års kraftige stigninger i ejendomme specielt i København har givet mange troen på, at ejendomme skal være investeringen, der giver folk ekstra smør til pensionen – denne visdom bygger på en forkert præmis, der ikke eksisterer.

For det første er køb af ejendom et køb, der foretages med udgangspunkt i, at familien ønsker et større sted til børn eller de voksne har fået nyt arbejde mv. Det tager ikke udgangspunkt i en investering. Transaktionsomkostningerne ved ejendomsinvestering er meget høje (salærer, afgifter mv.), hvilket barberer en del af afkastet – transaktionsomkostningerne ved aktiehandel er 0,1 pct.!

I vores tabel tog vi udgangspunkt i en virkelig case med et villahus købt i 1976 for 625.000 kr. og med en nuværende markedsværdi på ca. 3.250.000 kr. Dette ville have givet et afkast på 5,12 pct. p.a. og fraregnet inflationen ville realafkastet have været ca. 2 pct. Dette regnestykke medregner endda ikke ejendomsskatter, udbyggelse og indendørsforbedringer, hvilket givetvis ville drive realafkastet efter skat ned på ca. 1 pct. p.a. Vi vender tilbage til, hvorfor dette også nødvendigvis må være tilfældet. Men først en lille bemærkning omkring skatteforhold. Mange tror fejlagtigt, at den skattefrie gevinst ved salgs af ejendomme giver et højt afkast, men når afkastet historisk før skatter er så minimalt sammenlignet med aktier, så bliver skattefordelen ikke signifikant for det samlede afkast.

Hvorfor giver det god mening, at realafkastet på ejendomme ikke er større end 1 pct. om året? Fordi, hvor skulle merværdien komme fra? Forbedringer giver ikke et merafkast, da disses kostpris bare tillægges ejendomsprisen minus af afskrivninger – altså ingen merværdi. Hvis du køber et hus i Hillerød, hvad skulle så få husets værdi til at give et stort realafkast efter 35 år? Dette ville kun ske hvis lokalplanerne blev ændret og kommunen pludselig ønskede at opføre grønne arealer eller lignende ved siden af dit hus. I København kunne en positiv indvirkning komme fra en ny metro eller lignende. Men ellers eksisterer der ingen gode argumenter for, hvorfor ejendomme målt i kroner minus inflation skulle give et højt merafkast. Kun steder for der eksisterer meget stor begrænsning på udbuddet kan store prisstigninger opstå (f.eks. Indre København, Strandvejen mv.). Men igen når der opstår en finansieringskrise, så vender priserne i disse områder også altid tilbage til ligevægtsudviklingen omkring de 1-2 pct. om året i realafkast.

Konklusion

Aktier giver et langt større afkast end obligationer og derfor bør din formue mindst bestå af 75 pct. aktier. Har du ingen aktier, så køb hellere aktier i dag end i morgen. Benyt UPSIDO.com til at finde de bedste af dem. Den gennemsnitlige dansker har for mange obligationer. Er du en af dem, så sælg nogle af dem og placér midlerne i udvalgte aktier – det er ligegyldigt om det er store eller små aktier. Til sidst så drop antagelsen om, at ejendomme giver et højt afkast og vil forsøde din pension. Denne præmis holder ikke og mange små “ejendomsspekulanter” i USA og Danmark har lært det på den hårde måde.

Investerer du i aktier gennem hele livet, vil du undgå trældom – nemlig leve som pensionist på basis af et lavt investeringsafkast fra obligationer og en fattig folkepension fra staten.

Written by Peter Garnry

31. August 2009 at 10:53

Posted in Investment tool

One Response

Subscribe to comments with RSS.

  1. […] på risiko i finanssektoren er volatilitet, eller sagt på dansk, udsving i værdipapirkurser. I forrige lektion lærte vi om afkast på forskellige værdipapirtyper og deres volatilitet. Her så vi, hvordan […]


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: