Invest In Your Investments

Aktieomsætningsafgift vil straffe opsparing og investering

with 4 comments

I dag kan vi læse i medierne, at S og SF’s skatteudspil i morgen vil indeholde foreslaget om en aktieomsætningsafgift på 0,25 pct. Alene forslaget vil gøre fredag den 28. august 2009 til en sorgens dag. Tænk at vi lever i et land, hvor forslag af denne karakter stadig kan opdrives. Forslaget tager udgangspunkt i, at partierne mener, at vi har fået en usund investeringskultur.

Heldigvis har vi stadig i landet fornuftige professorer i finansiering og kapitalmarkeder, der kan forklare danskerne virkningen af et sådant forslag. Her er et uddrag af kommentarerne fra Carsten Tanggaard, professor i finansiering ved CBS:

“Aktieomsætningen vil falde og gå drastisk ned. Derudover vil det betyde, at aktiekursen, altså værdien af aktierne, vil falde. Det er en fjollet måde at hente penge på, og det er i modstrid med moderne tænkning om effektive kapitalmarkeder. Man risikerer, at aktiehandlen flytter til udlandet,” siger han. (Kilde: borsen.dk)

tax-burden-irs(afgiftsbyrden på aktiehandel bliver tung at bære)

Udover ovenstående konsekvens ved forslaget, så er forslaget håbløs på alle måder. For noget tid siden skrev vi om, hvorfor vi skal investere. Her demonstrerede vi hvordan, vi som privatpersoner opretholder vores levestandard efter vi har været på arbejdsmarkedet gennem opsparing og investering. Hvis ikke vi investerer vil vi alle blive fattigere når vi bliver pensionister. Hvorfor skal opsparing og investering straffes? Og hvorfor skal afgiften lægge på 0,25 pct. af kursværdien? De kunne have valgt så mange andre procentsatser, men har valgt en fuldstændig arbitrær sats. I Danmark betaler vi 25 pct. i moms når vi frit handler med hinanden. Skulle man følge anologien, så kunne de lige så godt have lagt en afgift på 25 pct. af kursværdien på frie aktiehandler.

Men grundlæggende vil afgiften skade danskerne lyst til opsparing og investering, hvilket vil få katastrofale konsekvenser, da opsparing og investering udgør rygraden i en driftig økonomi. Derudover virker det helt absurd, at forbrugerne (de private aktiehandlere) skal straffes for at spare op til alderdommen af deres optjente frie midler, der i forvejen er blevet beskattet med 50 pct. og igen vil blive beskattet med mellem 28-43 pct., når aktierne igen sælges med gevinst. Online børsmæglerne har gennem de sidste 10 år sørget for, at vi nu igen er ved at få en privat investeringskultur og disse virksomheder har presset priserne på aktiehandel helt i bund. Den hårde konkurrence har gjort det billigere og nemmere for private at spare op i aktier. Det har muliggjort, at private kan gøre sig uafhængige af deres bank, en adfærd som partierne sikkert ikke har noget imod – men hvorfor så sætte en afgift på?

Lad os afslutte dagens sørgmodige indslag fra S og SF med en lille henvisning til et gammelt citat af Ronald Reagan, der med rette kan bruges på forslaget om aktieomsætningsafgift.

Hvis det bevæger sig, så beskat det. Hvis det stadig bevæger sig, så reguler det. Og hvis det stopper med at bevæge sig, så subsidier det. (Ronald Reagan, 1986)


Written by Peter Garnry

27. August 2009 at 09:11

Posted in Investing

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jeg har svært ved at se at en aktieomsætningsafgift af denne størrelse (på niveau med alm. kurtage) vil have nogen nævneværdig indflydelse på en langsigtet investor, og dermed heller ikke på hverken opsparing og investering.

    Derimod ville jeg forvente en dæmpning på niveauet af daytrading og især noget som High Frequency Trading (hvis jeg husker betegnelsen korrekt), altså kortsigtet spekulation.

    Hvis du har noget dokumentation for, at små ændringer i handelsomkostningerne har stor indflydelse på niveauet af langsiget investering, vil jeg da gerne høre om det.

    JørgenA

    27. August 2009 at 14:17

    • Hej Jørgen,

      En omsætningsafgift på 0,25 pct. er en forøgelse af omkostningsniveauet med 150%, da det almindelige kurtageniveau ligger på 0,1 pct. af kursværdien. Skal du ud af aktien igen, skal du betale igen, hvilket bringer det samlede omkostningsniveau op på 300% over det nuværende niveau.

      Som Carsten Tanggaard fra CBS og siger, så vil afgiften få udlandet til at trække betydelige investeringer ud af det danske marked. Og udlandet udgør altså 71,2 pct. af aktiehandlen i Danmark – http://www.vp.dk/C1256CF30030382A/0/8D58434B1891E08EC1256E6D002FD621.

      Den mindre likviditet vil øge kurspændet, der igen vil være en yderlige indirekte omkostning ved handel.

      Jeg har ingen dokumentation for den langsigtet konsekvens på opsparing og investering. Men ligesom afgifter på cigaretter og sodavand dæmper den “naturlige” efterspørgsel og vil denne afgiftsforøgelse på 150% også dæmpe aktiehandlen, hvilket i sidste ende også vil påvirke opsparingen og investeringerne i aktier. I princippet behøver du ingen matematik eller avancerede dokumentationr af virkningen – logisk reducerer en afgiftsforøgelse altid aktiviteten/efterspørgslen på den ting, der sættes afgift på.

      Du har ret i, at afgiften vil dæmpe daytrading og High Frequency Trading, men disse aktiviteter/spekulationer er netop med til at sikre en bedre prisdannelse i markedet, hvilket minimerer kursspændet og dermed de indirekte omkostninger for private ved investering i aktier.

      Desuden er en afgift på frivillig handel mellem en køber og sælger af en aktie for allerde beskattede midler jo grotesk.

      Fortsat god dag.

      Peter Garnry

      27. August 2009 at 14:34

      • Diskussionen kører også i udlandet, hvor der f.eks. er et tilsvarende forslag i England. Se: http://www.guardian.co.uk/business/2009/aug/27/turner-tobin-tax-economic-policy

        De fleste af de punkter du nævner bliver omtalt. Det fremgår også at der er fremtrædende økonomer der mener at en omsætningsafgift vil have en stabiliserende effekt, uden at påvirke det langsigtede investeringsniveau. Det kan virke meget tiltalende efter de sidste års udsving i kurserne ;-)

        Men der kommer nok ikke en afklaring på spørgsmålet før der er nogen der vedtager en sådan afgift.

        JørgenA

        27. August 2009 at 14:51

  2. Tak for link.

    Tobin skatten er nu kun tiltænkt valutahandel og er af mindst ligeså mange økonomer blevet afskrevet som skadelig for verdenshandlen og en uretfærdig afgift til skade for forbrugere og mindre virksomheder.

    Men du har ret i, at ingen kender svaret før nogen vedtager en sådan afgift.

    Personligt er jeg imod en sådan afgift både på grund af moralen i afgiften, samt de økonomiske konsekvenser.

    Peter Garnry

    27. August 2009 at 15:15


Leave a comment