Invest In Your Investments

Investeringshjælp lektion 1: Hvorfor skal vi investere?

with 2 comments

I dag starter vores artikelserie om investeringshjælp på opfordring fra en kunde. Serien vil foreløbe i noget tid og dække alt fra, hvorfor vi skal investere, hvorfor vi skal investere i aktier, risiko og risikospredning, aktieanalyse mv.

Det første spørgsmål i vores artikelserie vi vil forsøge at svare på er – hvorfor skal vi investere?

Vi vil forsøge at illustrere hvorfor det er vigtigt at investere med to grafer. De viser udviklingen i den disponible indkomst for en gennemsnitdansker. Vi har lavet nogle simple antagelser, der naturligvis ikke afspejler virkeligheden helt, men det illustrerer det underliggende koncept i investering.

Den første antagelse er en person på 25 år, der har en årsløn på 300.000 kr. Herefter fremskriver vi hans årsløn med den historiske udvikling i reallønnen på 0,45% p.a. Vi korrigerer årligt denne løn med en gennemsnitlig skattesats på 50% – dette kalder vi den disponible indkomst. Derudover har vi to antagelser. En årlig opsparingsrate og et årligt investeringsafkast efter inflation på den investerede opsparing. Vi antager meget forsimplet at hvert år opspares en procentdel af den disponible indkomst, der straks investeres på aktiemarkedet med et investeringsafkast. Vi antager ingen skat i perioden fra de 25 år til  65 år og personen går op pension. Opsparingen/investeringerne ligger i en kapitalpension, der først beskattes med 40%, når den udbetales på personens 65 år fødselsdag. Herefter strækker vi udbetalingen fra kapitalpensionen ud på de resterende 15 års levetid. Vi antager, at den udbetalte kapitalpension efter skat forrentes med konservative 2% efter skat gennem realkreditobligationer og statsobligationer.

Nedenstående har vi to grafer over to forskellige scenarier.

2pct_opsparingKilde: egen tilvirkning

Grafen viser en person, der kun opsparer 2% af den disponible indkomst hele sit arbejdsliv og kun har et investeringsafkast på 4% justeret for inflation. Det lave realafkast skal forsøge at afspejle en person, der kun løbende investerer og leverer et afkast under det årlige markedsafkast. Kort sagt, en person der vægter forbrug, rejser, røde bøffer i store mængder højere end indkomst i fremtiden. Som det ses falder den årlige disponible indkomst fra ca. 180.000 kr. til under 20.000 kr., hvilket vil betyde, at personen kommer til at leve i en lerhule i skoven de sidste 15 år af sit liv.

5pct_opsparingKilde: egen tilvirkning

Det andet eksempel viser en person med 5% opsparingsgrad og 9% realafkast gennem hele sit liv. Denne tilgang til opsparing og investering bevirker, at personens årlige disponible indkomst kun falder fra 180.000 kr. til under 140.000 kr. Dette ville betyde, at personen ville kunne leve resten af sit liv med samme levestandard som hidtil.

Ovenstående to grafer illustrerer meget simpelt, hvorfor alle personer bør opspare og investere. Hvis ikke de gør det, kommer de ikke til at leve på samme niveau når de bliver gamle. Derudover så vokser ens opsparing gennem investeringer i et hurtigere tempo justeret for skatter og inflation end den gennemsnitlige mulige udvikling i lønnen, hvis vi altså ser bort fra forfremmelse.

Vi har nu demonstreret, hvorfor vi skal opspare og investere. Næste artikel kommer til at handle om, hvorfor vi skal investere i aktier ved se lidt på de historiske afkast på aktier og obligationer.

Opdateret 17. august

Weekenden gav mulighed for lidt reflektion over, hvorfor vi skal investere. Dette har fået mig til at lave en lille opdatering, der kort består af henvisningen til to bøger og efterfølgende nogle kommentarer. Hvis man vil forstå, hvorfor investering er så vigtig, udover at læse ovenstående pointe i dette blogindlæg, så kan følgende bøger klart anbefales:

Pointerne fra bøgerne understreger, hvorfor investering er en vigtig aktivitet i ens liv.

Rich Dad Poor Dad:

Bogen er skrevet med udgangspunkt i at få almindelige mennesker til at interessere sig for finans og investering. Det primære budskab i bogen er:

Lad kapitalen arbejde for dig i stedet for at arbejde for kapitalen hele livet

Begrebet “Rat Race” er gennemgående i bogen. “Rat Race” er en tilstand de fleste mennesker befinder sig i hele livet. Her er et lille eksempel. Et ungt karrierepar får begge arbejde med en god løn, hvilket fører til et nyt lille hus. Dette får udgifterne til at stige, fordi der nu skal betales renter på boliglånet, ejendomsskatter, flere skatter til vand, el og varme, flere reparationer mv. Efter noget tid får de et barn, der igen øger udgifterne. Dette får dem til at arbejde hårdere får at blive forfremmet, hvilket de begge så bliver. Deres indkomst er nu steget. Efterfølgende får de et barn til, hvilket betyder, at de nu skal have et større hus, der igen fører til højere udgifter til renter, skatter mv. Den højere indkomst bliver samtidig beskattet hårdere og hårdere. Det nye hus ligger i et dyrt område, der kræver den bestemte bil og rejser både sommer og vinter. Behovet for højere indkomst er stigende og udgifterne følger konstant indkomststigningen. Inden de ser sig om er de 50 år og børnene er på vej ud, men opsparingen er tynd og bankerne siger, at det bliver hårdt arbejde at nå at opspare den tilstrækkelige pension til et ordentlig liv efter de 65 år. Dette kaldes “Rat Race” eller “Rotteræset”. Bogens budskab er, at man skal arbejde målrettet på at komme ud af denne tilstand. Der er flere retninger til dette:

  1. Begynd at investere tidligt og fortsæt med det resten af livet (brug færre penge end du tjener)
  2. Start en virksomhed, da virksomhedskonstruktionen beskyttes mod overgreb og skatter (individet er historisk altid blevet “angrebet”)
  3. Forstå rentes rente princippet og dets betydning for udviklingen af gæld på kreditkort og boliglån.

I følge Kiyosaki og Lechter kan velstand måles som antallet af dage indkomsten fra dine aktiver kan opretholde din nuværende levestandard (dvs. indkomsten fra lejeindtægter på ejendomme, udbytter fra aktier, renter på obligationer etc.). Finansiel uafhængighed er opnået når din månedlige indkomst fra aktiver overstiger dine månedlige udgifter. For 99% af befolkningen er dette muligt, hvis man sætter tæring efter næring og ellers sætter sig ind i investering og opsparing.

The Millionaire Next Door:

Bogen bygger på research foretaget af de to forfattere på over tusinde millionære i USA. Det vil sige, en netto-formue på over en million dollars. Forfatterne introducerer tre begreber:

  1. Average Accumulator of Wealth (AAW)
  2. Under Accumulator of Wealth (UAW)
  3. Prodigious Accumulator of Wealth (PAW)

I følge forfatterne så bør en gennemsnitlig akkumulator af velstand have en netto-formue lig med en tiende-del af deres alder ganget med deres nuværende årsindkomst fra alle indkomstkilder. Så for eksempel, hvis du er 40 år gammel og har en årlig disponibel indkomst på 200.000 kr. og investeringsindkomst på 20.000 kr., så bør din netto-formue være på 40 år / 10 * (200.000 + 20.000) = 880.000 kr. Denne netto-formue kunne se ud som følgende:

  • Hus til brutto 4 mio. kr. (gæld 3,5 mio. kr.) = 500.000 kr. i netto-værdi
  • Aktier for 100.000 kr. og oligationer for 50.000 kr. = 150.000 kr.
  • Pension på 230.000 kr.
  • I alt netto-formue på 880.000 kr.

Forfatternes konklusion er, at den overvejende del af millionærer ikke lever ekstravagant. Dette er efterfølgende blevet konkluderet flere gange i andre uafhængige undersøgelser af rige mennesker. Deres resultater viser, at millionærer faktisk bruger meget få penge på biler, ure, jakkesæt og andre luksusprodukter. Hovedårsagen til at millionærer blev det, skyldtes primært, at de blot formåede at leve for langt under deres indkomst. Pointen er, at selvom du tjener en million efter skat om året, men bruger det hele på forbrug, så bliver du indkomstafhængig og kan potentielt set blive fattig på et tidspunkt. Så velstand defineres igen, som personer der kan leve af deres “balance” hvis nødvendigt, det vil sige deres aktiver som ejendomme, aktier og obligationer.

Dette var nogle ekstra pointer til, hvorfor vi alle bør investere i aktier og obligationer mv. Det er den eneste måde, hvorpå vi som individer kan skabes os et uafhængigt liv og samtidig et værdigt liv, når vi en dag ikke længere kan arbejde på grund af vores alderdom.

Written by Peter Garnry

14. August 2009 at 15:51

Posted in Investment tool

2 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Kurverne er interessante og formentlig helt korrekte, men afspejler næppe virkeligheden helt mht de faktiske levevilkår idet der ikke er taget højde for folkepension og sociale ydelser. Vores samfund har desværre en tendens til at belønne og kompensere person 1 for sig kortsigtede adfærd, hvorimod person 2 vil blive et oplagt skatteobjekt med få/begrænsede sociale ydelser. Person 1 vil derfor næppe komme til at bo i en jordhule, men vil få boligydelse og tilbudt en småkedelig almenbolig (personligt ville jeg dog foretrække jordhulen!).
    Jeg ser frem til de øvrige artikler i denne serie.
    Fortsat god week-end.
    /TL

    Torben Lorentzen

    15. August 2009 at 08:25

  2. Hej Torben,

    Jeg tror også, at jeg ville foretrække jordhulen fremfor en almenbolig i beton.

    I øvrigt har du fuldstændig ret med de sociale ydelser, hvilket kompenserer personer for ikke at spare op selv. Folkepensionen ville sikre en vis indkomst, men dens størrelse kan næppe tilfredsstille de flestes ønsker til en værdig alderdom, hvorfor alle bør spare op selv gennem pensionsordninger og for frie midler.

    Eksemplet er lidt firkantet, da det ikke tager højde for de sociale ydelser, men dets underliggende pointe er stadig intakt. Læs i øvrigt den seneste opdatering til blogindlægget. Her henviser vi til nogle yderligere pointer omkring velstand, opsparing, indkomst og investering.

    Fortsat god dag.

    /Peter Garnry

    Peter Garnry

    17. August 2009 at 10:49


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: