Invest In Your Investments

Front running – kriminelt eller blot en omkostning?

leave a comment »

Kan du stole på din bank, når du handler med aktier? Sammen med flertallet ville du sikkert sige ja. Måske burde du lære begrebet ‘Front running‘ og revurdere denne blinde tillid til din banks børsmæglere.

Front running er en simpel og meget fristende aktivitet for enhver børsmæglerafdeling. Meget simpelt går det ud på følgende:

  1. En kunde placerer en ordre hos sin børsmægler på 500.000 aktier på en given aktie.
  2. Inden kundens afventende ordre eksekveres placerer banken en ordre i markedet på 100.000 aktier á 200 kr. for bankens egne penge
  3. Herefter eksekveres kundens ordre, der i de efterfølgende minutter presser aktiekursen op på 203 kr.
  4. Banken sælger nu sine 100.000 aktier til kurs 202,75, hvilket giver banken en profit på  275.000 kr.

Ordet ‘Front running’ kommer af, at banken går ‘ind foran’ kundens ordre og udnytter den på forhånd kendte ordre til kortsigtet at lave profit. En anden form for Front running er, hvis bankens børsmæglere taler med bankens analyseafdeling og handler på bankens egne vegne lige inden en ‘Strong Buy’ bliver offentliggjort på en stor aktie. Spørgsmålet er så om det er kriminelt eller blot en omkostning ved at være investeringskunde i en bank med mange investeringsrelationer. I følge tilsynsmyndighederne i USA, så betragtes Front running som en meget kriminel aktivitet.

Den seneste teknologi og forøgelse af likviditeten i markedet har gjort handelsposterne (det vil sige det antal aktier du minimum skal handle) mindre, hvilket betyder, at det er uhyre svært for finansmyndighederne at opdage denne aktivitet.

Det kan lyde helt konspiratorisk at foreslå, at en sådan aktivitet skulle finde sted i markedet. Ikke desto mindre, så kunne Wall Street Journal rapportere i januar 2009, at tidligere medarbejdere fra Merrill Lynch blev undersøgt i forbindelse med anklager om Front running.

merrill(Stemningsbillede fra et Merrill Lynch kontor på Manhatten)

I tillæg har to M.I.T. professorer Mozaffar Khan og Hai Lu konkluderet i en rapport, at denne form for aktivitet er vidt udbredt på Wall Street. Og det logiske spørgsmål er så – er Wall Street en osteklokke? Eller foregår disse aktiviteter også på asiatiske og europæiske fondsbørser? Tænk selv.

Den sidste interessant observation omkring Front running er, at den 4. juli 2009 lavede statsanklageren på Manhatten en høring omkring tyveri af en handelsalgoritme fra Goldman Sachs, der efterfølgende har fået stor opmærksomhed i USA. Kort fortalt havde en medarbejder stjålet noget proprietær kildekode til en meget avanceret handelsalgoritme, der er i stand til at udføre store handelstransaktioner på splitsekunder i aktie- og råvaremarkedet. I høringen fortalte statsanklageren, at Goldman Sachs var bange for, at hvis algoritme kom i de forkerte hænder kunne vedkommende anvende den til at manipulere markedet – hvad der så skal menes med det. Måske er denne algoritme i stand til eksekvere millioner af handelsordre simultant, således at den i løbet af nanosekunder kan placere ordrer, der ‘front runner’ dets kunders ordrer. Hvis blot denne teknik “snyder” kunden for 1 dollar per handel og banken foretager 100 millioner handler på en måned, så tjener algoritmen ca. 100 millioner dollars til banken pr. måned. Om Goldman Sachs benytter sig af denne teknik er en underordnet pointe.

Pointen med dette blogindlæg er synliggøre logikken og den åbenlyse fristelse for bankerne, til at lave Front running på sine kunder. Vil man fuldstændig undgå denne potentielle interessekonflikt som privat aktieinvestor, så bør man udelukkende handle gennem de rendyrkede online børsmæglere som Nordnet og E*Trade, da disse ikke har egne positioner i markedet, som kunne udnyttes mod deres egne kunder.

Opdatering den 13. august 2009

Vores udviklingschef, Christian Hølmer, er kommet i tanke om et indlysende dansk eksempel på en form for Front running. I maj 2008 blev tidligere økonomisk redaktør for Penge & Privatøkonomi, Claus Forrai, mistænkt for kursmanipulation. Det er vigtigt at understrege, at Penge & Privatøkonomi intet gjorde galt i sagen og deres interne retningslinjer er på linje med dem, man har i bankerne, hvad angår aktieanalyser mv. Politiets mistanke gik kort ud på, at Claus Forrai havde købt aktier i et selskab, som han senere ville anbefale til bladets læsere, hvorefter han ville sælge aktierne på et senere tidspunkt med gevinst. I følge oplysningerne i sagen skulle han have tjent 2,3 mio. kr. Selv mente Claus Forrai, at han var uskyldig i anklagerne. Vi har ikke kunne finde om manden senere er blevet dømt i sagen eller beviserne ikke var stærke nok.

Claus Forrais uskyld, i følge ham selv, skyldes at han altid har skrevet om han personligt havde aktier i selskabet. Fair nok, dette er også den normale procedure i bankernes analyseafdelinger. I princippet er der ikke noget galt med det, men den moralske position kan anfægtes. Det eneste “bevis” man har mod denne form for Front running er personens handelstidspunkter. For eksempel, hvis jeg køber 100 aktier dagen inden, jeg ved, at jeg vil publicere en stærk købsanbefaling som vil presse kursen op, for efterfølgende at sælge aktien. Dette indikerer en “unormal” kort beholdningsperiode korreleret  med bankens/bladets analyse, hvilket giver anledning til stærk mistanke. Men faktum er, at det er næsten er umuligt at bevise noget som helst i disse sager.

Derfor som skal blot være opmærksom på den interesssekonflikt, der kan opstå i forbindelse aktieanalyser, hvis analytikeren selv (eller banken/bladet) ejer aktier i det selvsamme selskab.

Written by Peter Garnry

12. August 2009 at 17:46

Posted in Investing, Stocks

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: