Invest In Your Investments

Selskabernes foreløbige sande tilstand

with one comment

Vi har nu Nordens første forløbige akkumulerede tal på omsætning og indtjening i de største selskaber i Norden. Vi har taget udgangspunkt i aktieindekserne OMXN40 (de 40 største aktier på NASDAQ OMX Nordic børsen – dækker Danmark, Sverige og Finland) og OBX (de 25 mest likvide aktier på Oslo Børs). De hurtige iagttager vil hævde at 40 + 25 ikke giver 61, men nogle af selskaberne har både deres A- og B-aktier i indekset.

Følgende selskaber er kommet med regnskaber for 2. kvartal 2009:

Alfa Laval, Atlas Copco, Electrolux, Elisa, Fortum, Hennes & Mauritz, Nokia, SKF, Swedbank, Swedish Match, Acergy, DnB Nor, Fred. Olsen Energy, Tandberg, Yara International.

De første tal viser udviklingen i omsætning i mio. EUR de seneste seks kvartaler.

omsætning_2009Q2Kilde: UPSIDO.com

Der var solid omsætningsfremgang og dermed økonomisk aktivitet gennem hele 2008. Kun 3. kvartal 2008 gav et mindre dyk i den akkumulerede omsætning. Krisen tog for alvor fart rent realøkonomisk i 1. kvartal 2009, hvilket også resulterede i en omsætningsnedgang på 17,4%. Siden har markedet spændt ventet på 2. kvartalsregnskaberne, der skulle vise verden om krisen fortsatte med uformindsket styrke, eller om vi omsider kunne se enden på det. De foreløbige omsætningstal tyder på en mindre fremgang på 2,1% Vi mangler dog stadig selskaber som A.P. Møller Mærsk, StatoilHydro, Skanska, Danske Bank og Carlsberg før vi kan sige noget entydigt om udviklingen i omsætningstallene.

De næste akkumulerede tal er udviklingen i resultatet de seneste seks kvartaler:

resultat_2009Q2Kilde: UPSIDO.com

De foreløbige tal viser, at 2. kvartal 2008 var det mest profitable kvartal i nyere tid. Selvom omsætningen steg i resten af 2008 faldt indtjeningen stødt i 3. og 4. kvartal. Indtjeningen i 4. kvartal 2008 var allerede faldet med 33,4% fra toppen i 2. kvartal 2008. Eftersom omsætningen faldt markant i 1. kvartal 2009 påvirkede det også markant indtjeningen i virksomhederne. Her blev faldet på 46,6% sammenlignet med 4. kvartal 2008, hvilket vi godt tør gætte på er et af de kraftigste fald i indtjening nogensinde. Samlet set faldt indtjeningen på kvartalsniveau med 64,4% fra toppen i 2. kvartal 2008. Ligesom omsætningstallene var ventet på med spænding af analytikerne, så er indtjeningstallene endnu vigtigere, da de angiver retningen på aktiemarkedet. Her viser de foreløbige tal en fremgang på 12,2% i 2. kvartal sammenlignet med 1. kvartal.

Flere selskaber har faktisk vist overraskende flotte indtjeningstal for 2. kvartal 2009, men meget tyder på at de er fremkommet ved massive nedskæringer i omkostningerne gennem store fyringsrunder – naturligt i en sammentrækkende markedsøkonomi.

Det ligner, at både omsætningen og indtjeningen har stabiliseret sig i forhold til det bratte fald i 1. kvartal 2009. Er der så dømt aktiefest? Det er endnu meget svært at sige noget om. De kraftige stigninger de seneste måneder har været drevet af “mindre dårlige” tal fra USA, massiv likviditet fra FED og aktivallokering ind i aktier igen. Hvis indtjeningsstabiliteten midlertidigt er kommet fra frasalg og nedskæringer i kapacitetsomkostninger som løn, administration, markedsføring mv., så bliver 3. kvartalstallene faktisk endnu mere vigtigere. Dette skyldes, at en virksomheden kun til et vist punkt kan blive ved med at reducere sine kapacitetsomkostninger. Og med faldende priser og pengebindinger i varelagrene, så kan selskaberne stadig have et stort pres på indtjeningen resten af året ud.

Men fakta er, at der vil gå lang tid før vi igen ser en indtjening som den selskaberne havde i 2008.

Konklusion

De foreløbige omsætnings- og indtjeningstal ser ud til at have stabiliseret sig i 2. kvartal 2009, hvilket umiddelbart er positivt for aktiemarkederne. Det er dog svært at fastslå om det er et varigt fænomen, idet mange virksomheder har solgt datterselskaber fra og kraftigt reduceret lønomkostninger mv. Vi kan derfor ikke med sikkerhed sige noget om økonomiens sande tilstand før vi har fået 3. kvartalstallene. Det er vigtigt at have få øje, at investeringsaktiviteten generelt er faldende og opsparingen i samfundet stiger, hvilket alt andet lige vil lægge et pres på selskabernes indtjening.

Vi udgiver naturligvis en opdatering på vores analyse, så snart vi har fået flere regnskaber ind og en samlet analyse når alle 61 2. kvartalsregnskaber er kommet fra de største nordiske børsnoterede selskaber.

Written by Peter Garnry

17. July 2009 at 15:30

Posted in Stocks

One Response

Subscribe to comments with RSS.

  1. […] her på bloggen også når ud til de bredere medier. Vores seneste store analyse omkring udviklingen i omsætningen og indtjeningen for de største nordiske selskaber, blev opfanget af borsen.dk. Analysen kan læses på borsen.dk […]


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: