Invest In Your Investments

Årets første halvårsregnskab – opsparing stiger og indtjeningen falder

leave a comment »

I dag fik vi så årets første halvårsregnskab. Det var ganske vist ikke et dansk selskab, men derimod det svenske selskab Axis AB, der leverer digitale overvågningssystemer. Selskabet viste pæn fremgang i omsætningen på trods af finanskrisen sammenlignet med sidste, mens resultatet faldt en smule. Nedenstående kan du se en graf over udviklingen i omsætning og resultat de seneste ti kvartaler.

udvikling_i_axis_abKilde: upsido.com

Selskabet er kommet ud med et godkendt regnskab taget tiderne i betragtning, men selskabet er også ramt af krisen. Vi bør nok ikke forvente samme positive resultat fra de restende selskaber på de nordiske fondsbørser. Axis er et IT-selskab, der over en årrække nu har vokset med 25% pr. år, og selskabet har nogle produkter, der har relativ stabil efterspørgsel. Men det interessante er, at selskabet længe ikke har kunne øge indtjeningen, hvis man måler den på løbender 12 måneders basis, se nedenstående graf.

løbende_12_måneders_udvikling_i_axis_abKilde: upsido.com

Det ses, at selskabet ganske vist har formået at få omsætningen til støt at vokse, men indtjeningen har faktisk haft en nedadgående udvikling løbende 12 måneder i snart syv kvartaler. Indtjeningsmarginalerne er dermed presset og dette vil uden tvivl fortsætte året ud.

Opsparing og dens indvirkning på indtjeningen

Verdens stater, virksomheder og privatpersoner har for meget gæld – en gæld vi hastigt har akkumuleret siden begyndelsen af 1980’erne. Men denne udvikling kan ikke fortsætte og krisen har i første omgang fået mange privatpersoner til at øge de private opsparinger, der ellers lå på 0% i USA i april 2008 (den laveste opsparingsgrad nogensinde målt i USA). Denne stigning i opsparingen er en naturlig reaktion på den vanvittige gældsakkumulation vi har oplevet i den vestlige verden. Opsparing er den eneste måde at reducere gælden på og skabe råderum til nye investeringer og forbrug i fremtiden. I et samfund med opsparingsgrader på under 2% kan ikke have en bæredygtig økonomi i det lange løb.

De seneste opsparingstal fra USA viste, at husholdningerne har øget deres opsparingsgrad til 6,9% i maj måned, hvilket er det højeste niveau siden december 1993. De kommercielle banker har draget fordel af denne udvikling og oplevede en stigning i deres indlån på 1,7% i maj måned, den niendestørste stigning på månedsbasis siden 1973. Nouriel Roubini, økonomiprofessor ved New York University, forudser at opsparingsraten vil stige til omkring 10-11%. Dette vil reducere forbruget betydeligt i økonomien og reducere vækstraten på den korte bane.

I Danmark viser tallene, at husholdningernes opsparingsrate er steget til godt 14% af de disponible indkomster. Opsparingen var så stor, at danskerne for første gang i umindelige tider nedbragte deres private gæld.

Disse kraftige stigninger i opsparingen vil påvirke virksomhedernes indtjening. For hvad du opsparer kan du ikke samtidig forbruge og dermed vil de forbrugsorienterede virksomheder opleve fald i omsætningen og indtjeningen i 2009 og måske også i 2010, hvis opsparingsraten holder sig oppe.

Konklusion

Axis AB viser at IT-sektoren har det ok, men også at indtjeningen er stagnerende. Det skyldes kraftige stigninger i privatforbruget og et generelt fald i investeringerne. Denne kombination vil presse virksomhedernes indtjening fremadrettet og spørgsmålet er om ikke aktiekurserne er steget for meget, på nogle forventninger til indtjeningen, der umuligt kan holde vand når vi nærmer os de resterende kvartaler i 2009.

Written by Peter Garnry

8. July 2009 at 10:39

Posted in Stocks

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: