Invest In Your Investments

Indblik i hvordan frie finansmarkeder håndterer konkurser

with one comment

På baggrund af et tidligere blogindlæg om credit default swaps (kreditforsikringer på virksomhedsobligationer) og en efterfølgende debat i kommentarerne, vil vi følge op med et blogindlæg om, hvordan aktørerne i CDS markedet håndterede Lehman Brothers konkurs. Det er faktisk meget imponerende og understreger, hvordan frie markeder faktisk selv-regulerende kan håndtere komplekse problemstillinger. En problemstilling vi hører flere kommentatorer fra Copenhagen Business School og USA ønsker reguleret af myndighederne.

Lad os starte med at skitsere problemstillingen vedrørende Lehman Brothers konkurs:

  • Lehman Brothers var inden dets konkurs en af verdens største investeringsbanker og berygtet i obligationsmarkederne.
  • Lehman Brothers gik konkurs den 15 september 2008, på grund af omfattende væddemål på det amerikanske boligmarked (sub-prime lån).
  • Lehman Brothers havde gæld for 613 mia. USD, 155 mia. USD i obligationsgæld samt aktiver for 639 mia. USD – med andre ord USAs største konkurs til dato.
  • Der var udstedt for 72 mia. dollars CDS-kontrakter på Lehman Brothers obligationsgæld.

CDS markedet er et meget nyt marked og begyndte så småt at operere effektivt i 1998. Hidtil havde markedet aldrig skulle håndtere gensidige kontrakter for 72 mia. dollars. Så Lehman Brothers konkurs blev CDS markedets store eksamen.

Lad os se på de selv-regulerende institutioner, der håndhæver forlig og clearing i kreditmarkederne og viste sig effektive nok til at håndtere verdens største konkurs.

  • ISDA (International Swaps and Derivatives Association, Inc.) er verdens største finansielle handelsorganisation. ISDA blev autoriseret i 1985 og har i dag 830 medlemmer fra 57 lande på seks kontinenter. ISDA er en privat institution grundlagt frivilligt af aktørererne i derivatmarkederne. Institutionen varetager løbende vurderinger af, hvordan derivatmarkederne kan fungere bedre. I 1992 udgav organisationen ISDA Master Agreement (er senere blevet opdateret med en 2002 udgave), der er en bilateral aftalekonstruktion, der regulerer parterne i derivatmarkedet når forskellige hændelser indtræffer – f.eks. Lehman Brothers konkurs.
  • DTCC (The Depository Trust & Clearing Corporation) er verdens største “efter-handel” finansielt selskab, der tilvejebringer effektive processer for købere og sælgere af værdipapirer, opbevarer værdipapirer og skaber forlig i tilfælde af konkurser som Lehman Brothers. Selskabets pendant i Danmark er VP Securities A/S (tidligere Værdipapircentralen). DTCC havde en omsætning på 7,5 mia. DKK i 2008, så det er en omfattende institution de private banker og børsmælgere har oprettet.

dtccKilde: DTCC (et lille stemningsbillede)

Nu har vi problemstillingen og de private markedsinstitutioner på plads. Lad os se på, hvordan disse “farlige uregulerede finansmarkeder” håndterede verdens største konkurs. Vi vælger dog at fokusere på forliget af de 72 mia. dollars CDS-kontrakter, der var fordelt mellem ca. 350 forskellige aktører, samt af Per H. Hansen er blevet kaldt for “masseødelæggelsesvåben”.

Først går Lehman Brothers konkurs den 15. september 2008. Allerede den 17. september 2008 underskriver samtlige ca. 350 aktører ISDAs UNIFORM CDS SETTLEMENT AGREEMENT, der er et bilateralt aftaledokument, der beskriver, hvordan kontrakterne skal håndteres indbyrdes. Den 16. oktober 2008 udsender ISDA en pressemeddelelse om, at deres ISDA Settlement Protocol Series har fungeret med stor succes. Der refereres indirekte i pressemeddelelsen til Lehman Brothers konkurshåndtering, der har forløbet smertefrit. I pressemeddelelsen fremhæver ISDA, at deres protokol skaber et effektivt forligssystem, samt at det vil blive brugt i de fremtidige forlig i forbindelse med konkurserne i Washington Mutual, Fannie Mae, Freddie Mac, Glitnir hf og Kaupthing Bank hf. Allerede den 21. oktober 2008 har DTCC clearet samtlige CDS kontrakter for 72 mia. dollars på baggrund af ISDAs aftaledokumenter.

Konklusion

På lidt over en måned håndterer ca. 350 aktører deres indbyrdes forpligtelser for i alt 72 mia. dollars. Det er uhørt hurtigt og smertefrit. Tænk blot på, hvor lang tid det tog at håndtere IT Factorys konkurs eller en hvilken som helst konkurs i Danmark.

Lehman Brothers konkurs viser, hvordan to private institutioner i finansmarkederne, DTCC og ISDA, på baggrund af deres egne protokoller håndterede verdens største derivatforlig. Det er imponerende og viste, at det uregulerede CDS marked klarede eksamen.

Holder man håndteringen af Lehman Brothers konkurs op sammen med fakta om, at CDS markedet var et af de eneste fungerende sekundære kreditmarkeder under kreditkrisens højdepunkt, så bør man nok overveje kraftigt om myndighederne skal ind og regulere området. Det vil højst sandsynligt føre til mere bureaukrati i et ellers hyper-effektivt sekundært marked med egne institutioner til håndtering af kreditforlig.

Written by Peter Garnry

7. July 2009 at 10:14

Posted in Bonds, Investing, Stocks

One Response

Subscribe to comments with RSS.

  1. Man finder altså ikke ligende indlæg på dansk – Det er skide godt :) – Fortsæt det gode arbejder..

    Jacob de Lichtenberg

    7. July 2009 at 21:43


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: