Invest In Your Investments

UPSIDO.com satser på SaaS-modellen

with 3 comments

Vi har fra starten haft en klar holdning til, hvordan man skal drive forretning på Internettet. Vores forretningsmodel som vi vil uddybe senere i indlægget er bygget op omkring vores mission:

Hjælpe private investorer med at foretage sundere langsigtede investeringsbeslutninger 

Samt vores værdier:

  • Kunder før kortsigtet indtjening
  • Online forretningsmodel uden reklamer
  • Hold det simpelt
  • Kommuniker med vores brugere
  • Eliminer bureaukrati

SaaS-modellen

Vores forretningsmodel bygger på SaaS (Software-as-a-Service), der er et teknisk amerikansk ord for levering af software via Internettet uden nogle installationer på kundens stationære computer. Du kan læse mere om SaaS på Wikipedia og Version2.

SaaS er en forretningsmodel, der klart adskiller sig fra den traditionelle software-model, hvor softwareselskabet afsætter dets software til kunden og derefter ikke sælger mere, hvis vi ser bort fra konsulentydelser, før en eventuel ny version af programmet. Omvendt tager SaaS leverandøren løbende penge for at stille dets software til rådighed på forlangende, det vil sige, at kunden altid kan tilgå programmet på Internettet.

En af frontløberne inden for SaaS er det amerikanske selskab Salesforce.com, der betragtes som en af pionererne i branchen og begyndte med SaaS-modellen i 1999. Selskabet leverer en total løsning indenfor forretningsløsninger til store virksomheder, som for eksempel CRM-systemer mv. En anden kendt SaaS spiller er SuccessFactors, der har danskeren Lars Dalgaard som direktør og ejer. Kendetegnet for de to virksomheder er, at Salesforce.com fik deres første år med driftsoverskud i 2005-2006, mens SuccessFactors endnu ikke giver driftsoverskud efter at have været på markedet siden 2001. Denne lange time-to-breakeven er også en af hovedargumenterne mod forretningsmodellen, fordi betalingsstrømmen altid er bagefter de nødvendige investeringer i udvikling og distrbution/salg. Omvendt har mange også påpeget at Salesforce.com har vist at det kan lade sig gøre.

I Danmark har vi også en ægte SaaS succes i form af selskabet E-conomic, der leverer netbaserede regnskabsprogrammer til små virksomheder. Vi benytter selv E-conomic i UPSIDO.com og vi synes det fungerer rigtig godt. E-conomic har senest fået en aggressiv konkurrent på det internationale marked i form af selskabet Xero, der også benytter SaaS-modellen til at drive forretning på Internettet.

Gratis vs. betaling

Den første fase af Internettet har været præget af indhold tilvejebragt til brugerne fuldstændig gratis med reklamefinansiering. Efterhånden som udbuddet (sidevisninger) på Internettet er vokset er værdien per vist reklame faldet betydeligt, og online reklame har nu nået et omfang, der har gjort mange Internetbrugere immune overfor reklamer. Senest har vi fået en økonomisk krise, der har slået bunden ud af annoncemarkedet. Dette har bevirket, at mange reklamefinansierede forretninger på Internettet ikke længere er overskudsgivende. Der er sågar været en debat i USA om reklamernes fremtid på Internettet. Problemet med reklamerfinansiering er, at de ofte ikke kan finansiere meget indholdsrige og populære sider. Seneste eksempel er Facebook, der nu har bebuddet, at vil komme brugerbetaling på nogle af deres ydelser. Den karismatiske nyhedsmogul Robert Murdoch har også indikeret, at tiden hvor nyheder er gratis på Internettet snart er ved at være forbi.

Reklamer har en anden negativ påvirkning på forretningsmodellen. Nemlig at de forstyrrer og destruerer en god og struktureret brugeroplevelse på Internettet. Dette er umuliggør simple webapplikationer, hvilket er en af hovedårsagerne til at UPSIDO.com ikke tilbyder sine ydelser på en annoncefinansierede forretningsmodel.

Annoncefinansierede ydelser på Internettet har en anden yderligere negativ bivirkning. De skaber nemlig en kunstig efterspørgsel efter virksomhedens indhold. Hvordan ville efterspørgslen ikke se ud på pizzaer, hvis man stillede gratis pizzaer tilrådighed på Strøget i København hver dag? En annoncefinansierede forretningsmodel skaber ydermere incitament til at øge antallet af sidevisninger, da disse udgør kapitacitetsbegrænsningen på omsætningen set fra virksomhedens side. Dermed opstår uprioriterede indholdsproduktion og indhold bliver tilvejebragt med det formål at det kan skabe sidevisninger og ikke med udgangspunkt i om, det er nu er relevant for brugerne.

Hvordan overlever virksomheder som UPSIDO.com i en verden hvor finansiel information er gratis? 

Et lignende spørgsmål blev Michael Bloomberg, stifteren af Bloomberg L.P., stillet i slutningen af 90’erne imens alverdens hjemmesider begyndte at tilbyde gratis finansiel information tilrådighed. Hans svar var følgende:

Vi vil overleve ved at være mere klient-fokuseret, lydhør og uvurderlig

Hans pointer er lige præcis dem, der er i dag har bevirket, at Bloomberg er vokset atronomisk siden han fik stillet spørgsmålet. Og det er samtidig de ting, som UPSIDO.com står for overfor vores kunder. Abonnerer du på UPSIDO.com er du ikke bare en tilfældig bruger, der ser nogle tilfældige sider. Du er vores kunde og dette betyder, at du altid vil opleve en førsteklasses behandling og service.

Med andre ord er UPSIDO.com en kundefokuseret tilbyder af finansiel information og investeringsværktøjer til private investorer. Forretningsmodellen er en abonnementsbaseret model med et månedligt beløb, der giver adgang til UPSIDO.com og alle dets værktøjer. Når vi opdaterer appplikationen med nye værktøjer og informationer får alle kunder straks adgang til disse. Modellen er fantastisk for os og dig. Vi får stabile pengestrømme og kan måle efterspørgslen på månedsbasis. Du har kun adgang til UPSIDO.com en måned adgangen, hvilket betyder en lav indgangsbarriere for at blive førstegangskunde og du kan altid opsige abonnementet igen uden for eksempel at have betalt mange penge for et år forud.

Vi er overbeviste om, at SaaS-modellen vil blive den fremtrædende forretningsmodel på Internettet for mange ydeler og afløse mange reklamefinansierede løsninger, der har hersket Internettets første tidsalder i perioden 1993-2005.

Tror du SaaS-modellen bliver fremtrædende og reklamefinansierede hjemmesider vil forsvinde indenfor visse ydelser?

Written by Peter Garnry

7. June 2009 at 18:03

Posted in Other, SaaS

Tagged with ,

3 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. “The future of Marketing is less Marketing”

    SaaS som begreb forsvinder fordi det simpelthen bliver den alt dominerende leveranceform – særligt for private og mindre virksomheder.

    Antallet af reklamefinansierede hjemmesider (støj) vil være faldende mens antallet af reklamefinansierede tjenester vil være stigende. Hvad vi idag betegner som Software (mail, kalender, tekst/regn) vil forsvinde “ind i skyen” / vil blot blive leveret via nettet.

    Har desværre ikke tal herfor men jeg vil antage at hovedparten af den tid unge under 25 år bruger bag skærmen ikke anvendes i lokalt installeret software – men på tjenester/services der er placeret på nettet. Det samme vil ske for forretningsapplikationer.

    Software begrebet vil altså blive erstattet af Service-begrebet.

    En masse fægteri er på vej omkring den nye leveringsmodel “FREE”. Men ej heller på nettet er noget gratis. I stedet vil nye sofistikerede modeller opstå. Google er jo mønster eksemplet: For brugeren opfattes Google som gratis – mens uhyrlige pengemængder tilgår google “fra bagsiden”.

    Hvad vi idag opfatter som grundydelsen (software) vil altså blive gratis – modydelsen er at modtage afbalanceret eksponering af relevant (betalbare) ydelser.

    Chris Anderson (forfatteren til den berømte lange hale “Long Tail” udgiver bog om netop FREE begrebet primo juli.

    http://www.amazon.co.uk/Free-Economics-Abundance-Changing-Business/dp/1905211473/ref=sr_1_1?ie=UTF8&s=books&qid=1244817405&sr=1-1

    Kan blive sommerferien mest spændende læsning ;-)

    Anders K. Hansen

    12. June 2009 at 15:42

    • Interessant perspektivering på SaaS.

      Uden selv at kende til tallene, så tilgår de fleste mennesker efterhånden alle deres gøremål på en computer gennem Internettet. De sidste store ting, der stadig mangler at blive fuldt udrullet online er Microsoft Office (kommer snart i SaaS-model) og større forretningsprogrammer fra SAP mv. (de har dog gjort mange tiltag i retning mod online access)

      Måske bliver der flere reklamefinansierede tjenester, men faktum er, at reklamer på Internettet er under pres.

      Som professor Eric Clemons, The Wharton School of the University of Pennsylvania, har udtalt på Techcrunch, så stoler forbrugere ikke på reklamer og de ønsker ikke at se dem. Hertil findes der mange veldokumenterede analyser, der underbygger disse påstande.

      Udbuddet stiger langt voldsommere end efterspørgslen, hvilket konstant presser priserne per sidevisning længere ned – undtagen for Google. Udviklingen har betydet, at de fleste medier i USA benytter CPA (cost-per-action) modellen som afregning overfor annoncørerne.

      Den beskrevet udvikling umuliggør, at tjenester som Facebook kan give profit, hvis de kun følger en reklamefinansierede model.

      Det interessante ved Facebook er, at det koncept de solgte til investorer byggede på, at de kunne skabe den mest værdifulde annonceværdi nogensinde, fordi de har alle informationer på deres brugere til unik segmentering. Problemet er blot, at folk socialiserer sig ikke på Internettet for at trykke på reklamer. De er ikke modtagelige for det. Når du søger på google.com, er du indstillet positivt overfor budskaber, fordi du har et problem, som du skal have løst.

      Jeg er helt overbevist om, at prisstrukturerne på Internettet bevæger sig i retning af flere betalingsydelser og mindre gratisydelser. Men gratis tjenester, som du også skriver Anders K. Hansen, vil udgøre fundamentet i mange forretningsmodeller, især overfor forbrugere.

      Og tak for henvisningen til Chris Andersons bog FREE. Den er hermed blevet tilføjet til min ønskeliste på Amazon.

      Peter Garnry

      15. June 2009 at 15:48

  2. […] vi diskuterede i vores blogindlæg om SaaS-modellen, så står det traditionelle Internet for fald. Vi vil se store forandringer i måden, der vil […]


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: