Invest In Your Investments

Mind the gap…En historie fra London

leave a comment »

Byen oser af travle forretningsfolk og forbrugere. Rødglødende kreditkort. Umiddelbart ingen krise i City of London, der også i lokalbefolkningens munde går under navnet Zone 1. Løftes hovedet dog op fra gadeplanen, så ses mange skilte i vinduerne med ordene: “Office to Let”. Efter noget tid understreges  det, at den økonomiske krise har alvorligt fat i London. Byen rummer tusinder af ledige kontorlokaler og morgenaviserne skriver om højere arbejdsløshed og nedgang i økonomien. I “the Tube” (Londons metronetværk, red.) skratter det ud af højtalerne: “Mind the gap” – husk mellemrummet. Det vil sige, husk mellemrummet mellem toget og perronen.

Måske “Mind the gap” skulle fortælles til den moderne bankmand? Der synes nemlig at være opstået et mellemrum eller en forskel i banksystemet, der skaber unødig likviditetsrisiko.

london_canary_wharf(Billede af Canary Wharf, Londons nye finansdistrekt, også kaldet Thatchers Mindeobelisk)

Konservative bankmetoder vinder frem

På min rejse til London havde jeg fornøjelsen af at læse den seneste udgave af bladet Fortune på mit hotelværelse. Bladet indeholdt en artikel “A banker of the old school”, der beskrev, hvordan den tidligere senator Peter Fritzgerald har startet sin egen bank, Chain Bridge, mit i verdens største finanskrise.

Det nye og unikke ved Chain Bridge er deres holdning til likviditetsrisiko, samt hvordan den opstår. Filosofien går ud på, at lån generelt er meget illikvide, hvilket betyder, at når økonomien går i recession, så er lån ofte meget svært at sælge for at skaffe likviditet. Samtidig oplever bankerne stigende låntagere, der ikke kan betale den månedlige ydelse. Omvendt er obligationer meget likvide afhængig om det er statsobligationer eller virksomhedsobligationer. Denne tankegang har ført til, at Chain Bridge ikke vil have en udlån-til-indlån forhold, der er større end 55%. Til sammenligning steg dette forhold i USA fra 51% i 1960 til 85% i 1980. Forholdet for hele den amerikanske banksektor nåede i 2007 op på 113%. Det vil sige, at bankerne i gennemsnit låner penge for at låne flere ud.

Denne stigning i forskellen mellem udlån og indlån har været en stor årsag til illikviditet i banksystemet og ville have kunnet være undgået med mere konservative udlånspolitikker. På grund af det høje udlån-til-indlån forhold er mange amerikanske banker nødsaget til at låne penge for at møde deres forpligtelser. Ikke en særlig holdbar situation og ej heller et stærkt fundament for en så vigtig sektor som finanssektoren.

Udlån-til-indhold i Danmark

De fleste sidder sikkert og tænker. Amerikanere er bare grådige og derfor har disse banker selvskabt disse problemer. I Danmark er vi da mere fornuftige eller hvad? Nedenstående ses en liste over udlån-til-indlån forholdet i Danmark:

  • Jyske Bank (107,75%)
  • Danske Bank (231,75%)
  • Sydbank (118,96%)
  • Nordea Bank (183,00%)
  • Spar Nord Bank (118,50%)
  • Ringkjøbing Landbobank (135,38%)
  • Roskilde Bank – 1.kvartal 2008 (211,07%)
  • Amagerbanken (170,03%)

Tager man det simple gennemsnit af de største banker i Danmark minus Roskilde Bank, så får et udlån-til-indlån forhold på 152,20%. Til sammenligning havde hele den amerikanske banksektor et forhold på 113%.

Af disse nøgletal får vi også hovedårsagen til det danske bankkollaps i slutningen af 2008. Grundet de store indlånsunderskud er danske banker afhængige af lån til at finansiere deres voksende låneportefølje. Sagt med andre ord, opsparingsgraden i Danmark står/stod ikke mål med efterspørgslen efter lån, hvorfor de danske banker måtte søge udenlandsk for at skaffe kapital. Dette gjorde den danske banksektor afhængig af kreditmarkederne i udlandet og da finanssektoren nedsmeltede i 2008 frøs kreditmarkederne til is, som Peter Straarup i Danske Bank udtalte det.

Det han rent faktisk mente var, at bankerne havde gjort sin overlevelse afhængig af kreditmarkedernes fleksibilitet og likviditet. Og da kreditmarkederne gik i stå blev alle danske banker drænet for likviditet. Havde staten ikke garanterede alle indlån, så ville vi have været vidne til en kædereaktion i det danske banksystem med mange konkursramte banker til følge. I det man kalder S&L (opsparings- og lånekrisen) krisen i 1980erne og 1990erne lukkede alene 1.300 banker i USA. Så konkurser er altså ikke et ukendt fænomen i bankverdenen. Men denne gang skulle det ikke ske igen, koste hvad det koste ville.

Say “mind the gap” to a banker

Tilbage Chain Bridge og Peter Fritzgerald. Ligesom i Danmark gik FDIC (USAs føderale indlånsgarant) ind og garanterede alle indlån. Dermed suspenderede FDIC markedskræfterne for at stabilisere banksystemet. Før FDIC garanterede alle indlån havde Chain Bridge oplevet deres største indlånsstigning nogensinde fra 62 mio. USD til 123 mio. USD på blot tre måneder fra juni 2008 til september 2008. I følge Peter Fritzgerald har FDIC forhindret gode banker fra at tage markedsandele og mener staten har skabt et banksystem, der sikrer overlevelsen af de “not-so-fit” banker på bekostning af de gode banker.
I Londons undergrundssystem advares borgerne og turisterne konstant om mellemrummet mellem toget og peronnen med sætningen “Mind the gap”. Måske skulle den fremtidige bankmand høre følgende sætning hver morgen “Mind the loan-to-deposit ratio”.

Written by Peter Garnry

27. May 2009 at 09:14

Posted in Other, Stocks

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: