Invest In Your Investments

VIX = frygtens indeks…men kan det bruges til noget?

with one comment

Flere danske medier er begyndt at skrive om VIX-indekset, der betyder Volatility Index og er optionsbørsens, Chicago Board Options Exchange, indeks for forventede volatilitet (det vil sige, hvor kraftigt udsvingene i kurserne forventes at blive). Senest har borsen.dk haft en artikel om VIX, hvor indekset beskrives som frygtens indeks.

Grunden til at det har fået navnet frygtens indeks skyldes, at indekset afspejler den forventede volatilitet i S&P 500 indekset (verdens mest handlede aktieindeks – indeholder de 500 største amerikanske selskaber på børsen i New York). VIX-indekset skal forstås i procenter. Så for eksempel så har VIX i gennemsnit handlet til 19,04 i perioden 1990 til oktober 2008 – uden at beskrive regnestykket, så svarer en VIX på 19,04 til et forventet udsving i S&P 500 på 5,5% (enten op eller ned) inden for 30 dage.

Er 19,04 meget?

 Nej, det er den gennemsnitlige værdi over de seneste 18 år. Til sammenligning nåede indekset op i alletiders højeste niveau på 89,53 fredag den 24. oktober 2008. Dette svarer til et forventet udsving i S&P 500 på 25,85% (enten op eller ned) inden for 30 dage.

vixKilde: Yahoo Finance

Siden er indekset faldet igen til niveauet lige under 30. Dette indikerer stadig større forventede udsving i aktiemarkedet end normalt. Dermed er frygten stadig i markedet.

Men kan VIX anvendes til noget?

Vi er kommet i besiddelse af et arbejdspapir fra Københavns Universitet, der faktisk kommer med nogle indsigtsfulde analyser af VIX-indekset. Opgaven er meget teknisk og kompliceret, så vi vil i stedet præsentere læseren for de “lette” konklusioner:

  • Volatilitet (kraftige udsving i kurserne lig med nervøsitet) har det med at “klumpe” sig sammen i meget korte perioder (f.eks. i perioden september 2008 – december 2008).
  • Et kraftigt “chok” (se grafen) fra VIX på 20 til 89,53 den 24. oktober 2008 har vedvarende effekt på finansmarkederne.
  • Aktiemarkederne vender kun langsomt tilbage til “rolige” værdier omkring 20-25.  
  • VIX-indekset estimerer næsten de fremtidige udsving meget præcist – indekset har dog en tendens til at antyde større udsving end der rent faktisk kommer.
  • Kursrne i S&P 500 bevæger sig ofte den modsatte vej af VIX-indekset, hvilket indikerer, at når VIX stiger meget kraftigt på kort tid bør man overveje at sælge sine aktier (for den avancerede private investor kan man dog undgå dette ved at købe optioner).

Er man interesseret i at læse det fulde arbejdspapir fra Jon Lieberkind, så kan man læse den her – Modelling and Forecasting Volatility in Financial Time Series. Det skal dog understreges, at det er meget teknisk.

Ønsker du i fremtiden at følge lidt med i VIX-indekset, så kan udviklingen i indekset ses her.

Written by Peter Garnry

21. May 2009 at 09:37

Posted in Other, Stocks

One Response

Subscribe to comments with RSS.

  1. […] vi skrev i et tidligere blogindlæg om VIX-indekset, så er et stigende VIX-indeks ofte korreleret med fald i S&P 500. Og de seneste fald i […]


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: