Invest In Your Investments

Kan papir få markedet til at stige?

leave a comment »

Overskriften leder tankerne på industriel produktion af papirmasse i vores naboland Sverige, men det ville mildest talt være en utopisk forestilling, hvis denne industri kunne få markedet til at stige.

I stedet for vil vi invitere læserne til en verden de næppe kender ret meget til – nemlig verdens enkeltstående største vareproduktion. Og nej det er ikke olie, coca-cola, beton eller lignende. Nej det er såment papirpenge. Ingen anden produktion i verden er så omfattende og har så stor betydning på økonomien. På trods af denne betydning interesserer den de færreste.

Grunden til at vi i dag vil skrive om papirpenge er en opfølgning på vores tidligere indlæg “Langsigtede investor bør have overvægt i aktier – eller bør de?” og en reaktion på Henrik Drusebjergs, seniorstrateg i Nordea Bank, seneste blogindlæg på borsen.dk “Aktieinvestor? Så spænd lige sikkerhedsselen…“.

bullmarket

Henrik Drusebjergs overordnede konklusion er, at vi nåede bunden på aktiemarkedet den 6. mart 2009. Måske har han ret. Der gives i realiteten ikke nogen forklaringer på dette synspunkt andet end, at aktiemarkedet de seneste ti uger har haft nogle af de største stigninger nogensinde i historien. Derudover er aktiemarkedet en ledende indikator på tingenes “sande tilstand”, da de indiskonterer de fremtidige forventninger, og disse er ikke længere præget af dommedagstanker.

Men hvorfor er aktiemarkedet steget så voldsomt?

Der er mange forklaringer men en af dem er produktion af papirpenge. Mens de fleste mennesker handler med hinanden for at få penge, så kan centralbanker producere mange milliarder af dollars for prisen på 100 kilo A4-ark og en spand maling. Og produktion af papirpenge er netop, hvad den amerikanske centralbank FED har gjort til en guldmedalje siden efteråret 2008. Inden vi drager nogle forhastede konklusioner, så lad os gå tilbage i historien.

I perioden 1974-75 øgede FED væksten i pengemængden fra -8 pct. til +8 pct. løbende 12 måneder på meget kort tid. Dette faldt sammen med en stigning i aktiemarkedet på ca. 40%. Perioden er den nære tid lige efter oliekrisen i 1973.

I perioden 1927 øgede FED væksten i pengemængden meget voldsomt og i en periode på et kvartal steg pengemængden løbende 12 måneder med 15 pct. S&P 500 steg fra begyndelsen af 1927 til toppen i slutningen af 1929 ca. 150%. I mellemtiden  inden aktiemarkedet toppet faldt væksten i pengemængden fra toppen på 15 pct. i 1927 til -16,6 pct. i maj 1928. Det tog ca. tre år for aktiemarkedet at nå bunden før det igen begyndte at stige. Og dette skal ses i lyset af, at FED øgede pengemængden med ca. 15 pct. i gennemsnit i perioden 1930-1933.

Vi kunne vise lignende sammenhænge for begivenhederne i 1987 og perioden 2000-01. I stedet vil vi flyve frem til nutiden.

FEDs vækst i pengemængden toppede i foråret 2003 med 8 pct. løbende tolv måneder og var langsomt faldende indtil den nåede bunden i januar 2008 med en negativ vækst på 6,1 pct. På det tidspunkt havde aktiemarkedet nået sin top (oktober 2007) og var begyndt at falde. Væksten i pengemængden nærmede sig i løbet af 2008 nul pct. indtil krisen accelererede i sommeren 2008. Fra august 2008 og frem til i dag er væksten øget til omkring 25 pct. løbende tolv måneder, hvilket er fuldstændigt uhørt i nyere amerikansk historie.

Er det FED eller økonomien der løfter markedet?

Der er meget stærke argumenter for, hvorfor det er FEDs massive forøgelse af pengemængden, der har igangsat det rally vi nu er vidne til. Deres operationer er direkte intervenerende i markedet, da FED direkte opkøber store portioner af de amerikanske statsobligationer for at presse renterne nedad. Dette har følgende hovedformål:

  1. Skabe likviditet
  2. Reducere rentebyrden for boligejerne (realkreditrente i USA er dog ikke faldet særlig meget)
  3. Reducere den amerikanske stats finansieringsomkostninger til dens investeringsprogram og løbende budgetunderskud

federal-reserve(stemningsbillede af Federal Reserve)

FEDs aktion presserne renterne nedad på obligationerne og indlånskonti i bankerne. Dette samt den øgede likviditet “presser” investorerne ud i mere risikofyldte investeringer som: aktier og råvarer. 

Det kan derfor godt være, at Henrik Drusebjerg har ret i, når han forudsiger at markedet har nået bunden. Men der er meget der tyder på, at det ikke er økonomien, der skaber disse vilde stigninger. Nej det snarere den enorme udvidelse af pengemængden, der finder sin vej over i aktiemarkedet.

Er det velstand?

Nej egentlig ikke. For hvis det var, kunne vi jo bare trykke pengesedler i en uendelighed og aldrig arbejde mere. Og det ved alle centralbanker også godt, ikke giver mening.

Men det kan også godt være, at vi ikke har set bunden, fordi under depressionen tog det aktiemarkedet tre år at nå bunden fra toppen på trods af massiv forøgelse af pengemængden – ligesom i 2008-09. Måske kommer vi til at se samme mønster. For er der en ting, der er sikkert, så er det at papirpenge ikke ændrer ved den økonomiske situation.

Tror I på at vi har set bunden på aktiemarkedet eller skal vi længere ned?

Written by Peter Garnry

17. May 2009 at 23:32

Posted in Stocks

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: