Invest In Your Investments

Langsigtede investorer bør have overvægt i aktier – eller bør de?

leave a comment »

I dag har Søren Møller Sørensen, aktiechef i Amagerbanken, publiceret et blogindlæg på borsen.dk med titlen “Langsigtede investorer bør have overvægt i aktier“.

Pointen i Søren M. Sørensens analyse er følgende:

  • Økonomierne vil stabilisere sig i de kommende kvartaler
  • Aktierne vil stige væsentligt fremadrettet
  • Store mængder kapital er endnu ikke allokeret tilbage i aktiemarkedet fra pengemarkedsfonde
  • Makroøkonomien vil vise vækst i slutningen af 2009 eller starten af 2010
  • Udbetaling af SP-pensionspenge, nedkonverteringer samt skattelettelser i 2010 vil give positiv udvikling
  • Finanskrisen er i sin afsluttende fase og banksektoren er ved at rekapitalisere
  • Privat forbrug falder som følge af stigende arbejdsløshed – ligegyldigt da det offentlige kompenserer ved øgede udgifter
  • Aktiemarkedet er begyndt at spekulere i, at vi har nået bunden af konjunkturen
  • Den langsigtet aktieinvestor bør være overvægtet i aktier

Alt sammen lyder jo fint og Søren M. Sørensen er en respekteret mand på sin felt. Han blev blandt andet i 2006 kåret som årets bedste “stockpicker” blandt 22 aktieeksperter af Penge & Privatøkonomi.

Skal vi være overvægtet i aktier nu?

Søren M. Sørensen tilhører det kor, der mener, at økonomien er på vej tilbage og aktierne dermed har nået bunden. Der findes investeringseksperter med andre meninger.

David Tice, porteføljeforvalter i Federated Investors, har tidligere ramt rigtigt i sine forudsigelser af markedet. I går aftes var han på Bloomberg TV med en kommentar om, at S&P 500 vil falde til 400, hvilket er 56% lavere end den seneste lukkekurs på 908,35. Hans argument går på, at markedet er i en cyklisk rebound – det vil sige, at vi snart vil fortsætte ned og fortsætte under den seneste bund i kurs 676,53. Tice argumenterer for, at den amerikanske centralbanks strategi med at lave “quantitative easing” (red. en mekanisme centralbanker benytter sig af når renten nærmer sig nul – betyder ganske enkelt, at centralbanken begynder at trykke pengesedler for at købe værdipapirer i markedet, hvilket får priserne til at stige og skabe likviditet) ikke vil hjælpe i det lange løb, fordi det blot er papirpenge og ikke værdiskabende produktion. Han peger på, at Japan i 80’erne og 90’erne er et eksempel på, hvor galt det kan gå – han siger:

I 1988 var Nikkei 225 i kurs 40.000 og i dag er indekset i kurs ca. 8.500.

Derefter peger han på, at renterne på T-bills (amerikanske kortfristede statsobligationer – typisk tre måneder) kun tre gange de sidste 100 år har været tæt på nul. I USA under 1930’ernes depression, i Japan under 80’ernes og 90’ernes depression og nu i USA igen i 2008/09. Dette fænomen er typisk et signal om en langvarig krise.

Den amerikanske stat kan gå konkurs

Dernæst forklarer han, at den amerikanske stat i sine ihærdige forsøg på at redde private banker og bilfabrikker underminerer sin egen kreditværdighed, og løber risikoen for at gå konkurs – på en skala fra 1-10, siger han at sandsynligheden er 6-8. Han fortæller hvorledes kineserne officielt uftrykker stor bekymring for deres store beholdning af amerikanske statsobligationer – risikoen er nemlig, at USA vil få hyperinflation pga. centralbankens politik og dermed vil kinesernes investering i amerikanske statsobligationer blive værdiløse.

Den næste “bølge” vil udviske alt håb

Derefter siger han, at inden for 6-12 måneder vil aktiemarkedet blive udsat for en meget kraftig nedtur – den voldsommeste indtil nu i krisen. Den vil udviske alt håb, der er blevet akkumuleret de seneste tre måneder.

Du kan naturligvis høre hele interviewet her.

Men hvem skal man så stole på? Den ene siger op og den anden ned. Bedøm selv, men vi tror på, at der stadig er så meget usikkerhed omkring økonomien, at man stadig bør være relativ passiv i sine investeringer.

Written by Peter Garnry

13. May 2009 at 14:43

Posted in Stocks

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: