Invest In Your Investments

Savner du også et bedre overblik over C20-indekset?

leave a comment »

Den mest almindelige liste over C20-indekset indeholder i følge os ikke noget perspektiv for den private investor.Nedenstående kan I se to meget almindelige C20 overblikssider.

euroinvestor_c20_smushed

Kilde: euroinvestor.dk

business_c20_smushed

Kilde: business.dk

I begge tilfælde  er fokus på den seneste kurs, kursændring i procent, bud, udbud og volumen. Alle informationer fokuserer på nuet, det vil sige at det appellerer til, at den private investor skal forholde sig til markedet lige nu. Men det er kun professionelle tradere og private day-tradere der forholder sig til markedet konstant og skal reagere hurtigt. De informationer der i dag bliver stillet gratis til rådighed af diverse investorsites, får den private investor alligevel når han/hun tilgår sin handelsplatform for at foretage en handel. Dermed bliver disse overblikssider blot et øjebliksbillede uden perspektiv for fremtidige investeringer – hvilket bør være formålet med alle investeringer.

De fleste private som dig og os forholder sig kun gradvist og med løbende mellemrum til markedet. Her er bør andre informationer spille en vigtig rolle. De vigtigste årsager til dette er:

  1. Investeringer bør være langsigtede
  2. Aktiekurser repræsenterer et underliggende aktiv – forstå det underliggende aktiv!
  3. Observer relationen mellem aktiekurs og det underliggende aktiv

Ovenstående betyder at fokuset for almindelige private investorer bør være på mere langsigtede ændringer i aktiekurserne end den sidste time. Derudover bør man forholde til selskabernes P/E (dvs. prisen for en krones overskud), K/I værdi (prisen i forhold til den bogførte værdi af egenkapitalen), udbytte i forhold til den nuværende aktiekurs. Pointen er, at fokuset skal gå mod relevante informationer med henblik på en investeringsbeslutning og ikke et tjek af aktiekurserne hver time.

Det kan blive meget bedre end det de fleste private investorer kender til og bliver præsenteret for i dag. I den første iteration af vores indeks overblik har vi taget det første skridt mod et anderledes og bedre informationsoverblik. Nedenstående er der et screenshot over UPSIDOs C20- indeks overblikside.

omxc20_smushed

Kilde: upsido.com

Her kan man hurtigt se en faldende/stigende rangering af aktiernes kursudvikling over tid, deres fundamentale styrke målt på UPSIDO rating (vi vil snart komme med et blogindlæg og dette nøgletal), P/E, K/I, udbytteprocent og markedsværdi. På billedet har vi sorteret på kursudviklingen over de seneste tre måneder – det ses at William Demant og Carlsberg har været de store vindere i forhold til Novozymes og Lundbeck.

Vi har allerede flere kreative ideer til, hvordan det kan blive endnu bedre, så følg løbende med i udviklingen på UPSIDO.

Written by Peter Garnry

30. April 2009 at 11:11

Posted in Investing, Updates

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: