Archive for the ‘SaaS’ Category
Internettet er nået til dets Tipping Point…
I realiteten har katastrofen længe været undervejs for internetmedierne. Kan de overhovedet tjene penge? Prisen for sidevisninger er faldet konstant i mange år og udviklingen vil fortsætte som følge af:
- Udbuddet af sidevisninger stiger mere end efterspørgslen, hvilket presser priserne ned
- Forbrugere er ikke modtagelig for reklamer på Internettet udover på Google.com, hvilket driver CTR (klikfrekvens på bannere) nedad og yderligere udvander værdien per sidevisning.
- Indholdsrigt indhold er dyrt at producere, hvilket umuliggør profitable internetmedier
Mange vil indvende, at pkt.3 er langt ud og fidussen er at få brugerne til at skabe indholdet, så man får minimale produktionsomkostninger. Her er Facebook.com og Twitter.com et glimrende eksempel, men begge er ved at blive kvalt i deres egen succes, da de ikke kan dække omkostningerne på bannere. De færreste danskere ved sikkert, at Facebook.com har ca. 1.000 medarbejdere. Det er enorme ressourcer på trods af, at brugerne selv skaber indholdet. Facebook.com taber konstant mange penge og de færreste danskere ved sikkert ikke, at Facebook.com i alt har rejst 3,85 mia. kr. – nej du læste ikke forkert! Og med deres nuværende likviditetstræk på driften, har de kun penge til de næste 12-18 måneder.
Som vi diskuterede i vores blogindlæg om SaaS-modellen, så står det traditionelle Internet for fald. Vi vil se store forandringer i måden, der vil blive leveret indhold og nye forretningsmodeller vil afløse de gamle og ineffektive. I går havde ComON en artikel med titlen “Pengene eller livet – kan nettet leve uden indhold“. Pointen er, at de traditionelle medier på Internettet ikke tjener penge og hvis ikke de finder en bæredygtig forretningsmodel forsvinder de sammen med tidevandet fra den nuværende Tsunami, der lige nu raser over hele Internettet.
Udfordringen bliver hvem, der skal tage det første skridt i Danmark. Bliver det Berlingske, der er så presset? Måske. Udfordringen i Danmark bliver, at vi har valgt en public service model, hvor statslige medier sprøjter nyheder ud i lange baner – det er hele deres eksistensberettigelse. Vælger samtlige kommercielle medier at skifte forretningsmodel, hvor deres nyheder placeres bag en toldmur, så vil trafikken hurtig kanaliseres over til dr.dk og tv2.dk, da disse tilbyder tonsvis af gratis nyheder. Fair konkurrence? Nej, men det er realiteten. Problem? Ja det kan blive et strukturelt problem i leveringen af nyheder og andet indhold på Internettet.
En ting er sikkert. Måden indhold bliver leveret og forretningsmodellerne bag dem, ændrer sig hastigt i disse år. Gratis reklamefinansierede indhold vil stadig have sin begrænset berettigelse, men de medier, der ikke formår at skabe værdiskabende tjenester og ydelser oven på det gratis fundament, vil forsvinde hurtigere end de opstod.
UPSIDO.com satser på SaaS-modellen
Vi har fra starten haft en klar holdning til, hvordan man skal drive forretning på Internettet. Vores forretningsmodel som vi vil uddybe senere i indlægget er bygget op omkring vores mission:
Hjælpe private investorer med at foretage sundere langsigtede investeringsbeslutninger
Samt vores værdier:
- Kunder før kortsigtet indtjening
- Online forretningsmodel uden reklamer
- Hold det simpelt
- Kommuniker med vores brugere
- Eliminer bureaukrati
SaaS-modellen
Vores forretningsmodel bygger på SaaS (Software-as-a-Service), der er et teknisk amerikansk ord for levering af software via Internettet uden nogle installationer på kundens stationære computer. Du kan læse mere om SaaS på Wikipedia og Version2.
SaaS er en forretningsmodel, der klart adskiller sig fra den traditionelle software-model, hvor softwareselskabet afsætter dets software til kunden og derefter ikke sælger mere, hvis vi ser bort fra konsulentydelser, før en eventuel ny version af programmet. Omvendt tager SaaS leverandøren løbende penge for at stille dets software til rådighed på forlangende, det vil sige, at kunden altid kan tilgå programmet på Internettet.
En af frontløberne inden for SaaS er det amerikanske selskab Salesforce.com, der betragtes som en af pionererne i branchen og begyndte med SaaS-modellen i 1999. Selskabet leverer en total løsning indenfor forretningsløsninger til store virksomheder, som for eksempel CRM-systemer mv. En anden kendt SaaS spiller er SuccessFactors, der har danskeren Lars Dalgaard som direktør og ejer. Kendetegnet for de to virksomheder er, at Salesforce.com fik deres første år med driftsoverskud i 2005-2006, mens SuccessFactors endnu ikke giver driftsoverskud efter at have været på markedet siden 2001. Denne lange time-to-breakeven er også en af hovedargumenterne mod forretningsmodellen, fordi betalingsstrømmen altid er bagefter de nødvendige investeringer i udvikling og distrbution/salg. Omvendt har mange også påpeget at Salesforce.com har vist at det kan lade sig gøre.
I Danmark har vi også en ægte SaaS succes i form af selskabet E-conomic, der leverer netbaserede regnskabsprogrammer til små virksomheder. Vi benytter selv E-conomic i UPSIDO.com og vi synes det fungerer rigtig godt. E-conomic har senest fået en aggressiv konkurrent på det internationale marked i form af selskabet Xero, der også benytter SaaS-modellen til at drive forretning på Internettet.
Gratis vs. betaling
Den første fase af Internettet har været præget af indhold tilvejebragt til brugerne fuldstændig gratis med reklamefinansiering. Efterhånden som udbuddet (sidevisninger) på Internettet er vokset er værdien per vist reklame faldet betydeligt, og online reklame har nu nået et omfang, der har gjort mange Internetbrugere immune overfor reklamer. Senest har vi fået en økonomisk krise, der har slået bunden ud af annoncemarkedet. Dette har bevirket, at mange reklamefinansierede forretninger på Internettet ikke længere er overskudsgivende. Der er sågar været en debat i USA om reklamernes fremtid på Internettet. Problemet med reklamerfinansiering er, at de ofte ikke kan finansiere meget indholdsrige og populære sider. Seneste eksempel er Facebook, der nu har bebuddet, at vil komme brugerbetaling på nogle af deres ydelser. Den karismatiske nyhedsmogul Robert Murdoch har også indikeret, at tiden hvor nyheder er gratis på Internettet snart er ved at være forbi.
Reklamer har en anden negativ påvirkning på forretningsmodellen. Nemlig at de forstyrrer og destruerer en god og struktureret brugeroplevelse på Internettet. Dette er umuliggør simple webapplikationer, hvilket er en af hovedårsagerne til at UPSIDO.com ikke tilbyder sine ydelser på en annoncefinansierede forretningsmodel.
Annoncefinansierede ydelser på Internettet har en anden yderligere negativ bivirkning. De skaber nemlig en kunstig efterspørgsel efter virksomhedens indhold. Hvordan ville efterspørgslen ikke se ud på pizzaer, hvis man stillede gratis pizzaer tilrådighed på Strøget i København hver dag? En annoncefinansierede forretningsmodel skaber ydermere incitament til at øge antallet af sidevisninger, da disse udgør kapitacitetsbegrænsningen på omsætningen set fra virksomhedens side. Dermed opstår uprioriterede indholdsproduktion og indhold bliver tilvejebragt med det formål at det kan skabe sidevisninger og ikke med udgangspunkt i om, det er nu er relevant for brugerne.
Hvordan overlever virksomheder som UPSIDO.com i en verden hvor finansiel information er gratis?
Et lignende spørgsmål blev Michael Bloomberg, stifteren af Bloomberg L.P., stillet i slutningen af 90′erne imens alverdens hjemmesider begyndte at tilbyde gratis finansiel information tilrådighed. Hans svar var følgende:
Vi vil overleve ved at være mere klient-fokuseret, lydhør og uvurderlig
Hans pointer er lige præcis dem, der er i dag har bevirket, at Bloomberg er vokset atronomisk siden han fik stillet spørgsmålet. Og det er samtidig de ting, som UPSIDO.com står for overfor vores kunder. Abonnerer du på UPSIDO.com er du ikke bare en tilfældig bruger, der ser nogle tilfældige sider. Du er vores kunde og dette betyder, at du altid vil opleve en førsteklasses behandling og service.
Med andre ord er UPSIDO.com en kundefokuseret tilbyder af finansiel information og investeringsværktøjer til private investorer. Forretningsmodellen er en abonnementsbaseret model med et månedligt beløb, der giver adgang til UPSIDO.com og alle dets værktøjer. Når vi opdaterer appplikationen med nye værktøjer og informationer får alle kunder straks adgang til disse. Modellen er fantastisk for os og dig. Vi får stabile pengestrømme og kan måle efterspørgslen på månedsbasis. Du har kun adgang til UPSIDO.com en måned adgangen, hvilket betyder en lav indgangsbarriere for at blive førstegangskunde og du kan altid opsige abonnementet igen uden for eksempel at have betalt mange penge for et år forud.
Vi er overbeviste om, at SaaS-modellen vil blive den fremtrædende forretningsmodel på Internettet for mange ydeler og afløse mange reklamefinansierede løsninger, der har hersket Internettets første tidsalder i perioden 1993-2005.
Tror du SaaS-modellen bliver fremtrædende og reklamefinansierede hjemmesider vil forsvinde indenfor visse ydelser?

