Når et selskab giver overskud efter selskabsskat kan overskuddet blive anvendt til to formål. Et tilbageholdes og reinvesteres i selskabet. Eller to udbetalt som udbytte til aktionærerne. Udbytte har altid tiltrukket investorer, da det for mange investorer er attraktivt at få et løbende afkast af sine aktieinvesteringer.

Et studie viser, at de selskaber i S&P 500 der havde den højeste udbytteprocent (dvs. aktiekursen i forhold til udbytte per aktie) den 1. jan 1957, ville have givet et årligt afkast på 12,5% frem til december 2009, hvilket er 2,5 pct.point mere end S&P 500. Derimod ville de selskaber med den laveste udbytteprocent kun have givet et årligt afkast på 8,8% i samme periode. Meget tankevækkende.

Samtidig er udbytteprocenten ofte meget tæt på den effektive rente på statsobligationer. Dette betyder, at du som investor kan købe en aktie, som giver et årligt udbytteafkast, der er på niveau med en statsobligation samtidig med, at du har muligheden for kursgevinster i fremtiden.

Nedenstående ses en graf over udviklingen i udbyttebetaling hos ExxonMobil, der er verdens største olie- og gasselskab. Selskabet har haft konstant stigende udbytter siden 1982, hvilket er et utroligt forløb, der har givet deres aktionærer et fantastisk afkast. Oven i  udbyttebetalingerne er selskabets aktiekurs steget med 1.631% eller 10,5% i årligt afkast siden 1982.

Kilde: www.exxonmobil.com

Hvad er så en god udbytteaktie? Under strategien finder du f.eks. selskaberne BP plc og TrygVesta, der giver henholdsvis 6,1% og 4,4% i udbytteprocent, hvilket er betydelig bedre end ti-årige amerikanske statsobligationer, der lige nu har en effektiv rente på 3,71%. En investering i disse to selskaber giver altså høje udbytteprocenter samt muligheden for kursgevinster i fremtidige. Men udover en høj udbytteprocent, skal selskabet også have en vækst i udbytte per aktie (dette tager vores strategi højde for). Den fem-årige vækstrate har været 15,1% p.a. og 9,2% for henholdsvis BP plc og TrygVesta. Antager man, at vækstraten i udbytte per aktie fortsætter med 15,1% for BP plc, så vil en investering på 100 kr. være hentet hjem alene i udbytte efter kun otte år.

Kritik af udbyttebetaling og perspektivering

Der fremføres ofte to kritikpunkter af udbyttebetaling.

1. Højt udbytte indikerer, at ledelsen er løbet tør for fremtidige projekter med mulighed for høje afkast
2. Dobbeltbeskatning i de fleste lande (inkl. Danmark). Selskabet betaler skat af overskuddet og efterfølgende betaler investoren skat af udbyttet. Det er bedre beskatningsmæssigt for alle parter, hvis selskabet tilholder overskuddet til nye investeringer eller tilbagekøber egne aktier.

Den første kritik kan nemt vendes på hovedet. Nemlig, at store og stigende udbytter indikerer stor tiltro til den fremtidige indtjening. Hvis ikke selskabet ser større indtjening i fremtiden, men i stedet problemer, vil de færreste ledelser øge udbyttebetalingen, da det vil dræne selskabets likviditetsreserver/balance. Angående dobbeltbeskatning, så kommer du heller ikke uden om dette i Danmark ved kursgevinster. Og skal man vælge mellem kursgevinstbeskatning eller udbyttebeskatning, så må man sige, at sidstenævnte er mere attraktiv.

Udbytteaktier er meget attraktive over det lange løb og er velegnet for den langsigtede investor, der ønsker løbende afkast af sine investeringer, der enten kan reinvesteres eller anvendes til fornøjelse.

I et tidligere blogindlæg omhandlende vores nye notesystem lovede vi samtidig en fremtidig gennemgang af vores strategier.

Vi har lavet seks forskellige strategier, der hver især har forskellige indgangsvinkler til investering i aktier. Vi vil gennemgå alle strategierne kort og gå mere i dybden med en strategi i et blogindlæg i morgen- nemlig strategien for udbytteaktier.

Nedenstående kan du se overblikssiden for strategierne.

Kilde: www.upsido.com

Hver strategi har et overordnet fokus (pengestrømme, udbytte, value, etc.) samt en uddybende forklaringstekst.

Kort gennemgang af strategier

Pengestrøm – frie pengestrømme (forskellige mellem pengestrømmene fra driften og investeringerne) er nøglen til store udbytter, tilbagebetaling af gæld, store pengereserver til dårlige tider etc. Selskaber uden store frie pengestrømme genererer ofte dårlige afkast. Strategien leder derfor efter selskaber med store frie pengestrømme.

Udbytte – giver en løbende indtægt, som kan reinvesteres og høje udbytter indikerer ofte en sund forretningsmodel. Samtidig er selskaber med høje udbytter ofte meget mere stabile end selskaber uden udbytte. En mere uddybende forklaring af strategien følger i et blogindlæg i morgen.

Vækst – investorer har altid været fascineret af selskaber med høj vækst, fordi de ofte har nye revolutionerende produkter, unikke forretningsmodeller etc. Derudover er det blandt vækstaktier, at du som investor finder den næste Microsoft og Google. Strategien vækst fokuserer på høj vækst i omsætningen, men samtidig lønsom vækst (dvs. selskabet skal give overskud og have fremgang i indtjeningen).

Value – den velkendte investeringsfilosofi, der første gang blev formuleret af Benjamin Graham i 1934 i Security Analysis. Filosofien blev senere adopteret af Warren Buffett og en lang række andre velkendte investorer. Strategien leder efter selskaber med stærk finansiel styrke, høje afkastgrader, lave kurs/indre værdi og lave P/E værdier, samt fornuftigt vækst i indtjeningen per aktie.

Strategisk fleksible – fokuserer på selskaber der har lave kapacitetsbegrænsninger (dvs. ikke kapitalintensive brancher) og høje overskudsgrader (dvs. brancher med lavt konkurrencepres). Denne kombination af lav kapacitetsbegrænsning og høje overskudsgrader giver disse selskaber en meget unik grad af fleksibilitet i deres respektive markeder, hvilket historisk har givet ekstraordinære afkast. Senest har f.eks. Cisco (verdens største netværksproducent) budt på Tandberg (leverandør af online videokonference). Tandberg var på listen over de strategisk fleksible selskaber.

Nødstedte – en strategi der fokuserer på nødstedte selskaber. Det vil sige selskaber, der er i store problemer. Disse selskaber kan give ekstraordinære afkast, fordi markedsværdien ligger langt under den indre værdi, men investering i disse selskaber kræver, at selskaberne får vendt situationen. Strategien fokuserer på nødstedte selskaber, men på den betingelse, at deres omsætning og indtjening er højere end for et år siden. På den måde findes nødstedte selskaber, der måske har fået vendt situationen eller i hvert fald har set bunden.

I dag har vi foretaget en opdatering af UPSIDO.com, der giver dig som bruger nogle nye ting. For eksempel har vi lanceret to nye strategier, som vi vil omtale her på bloggen over den næste tid. Derudover har vi lanceret et nyt notesystem, der kan hjælpe dig med at blive en bedre investor. Lad mig fortælle dig hvordan.

Nedenstående er et skærmbillede af noter for en bestemt aktie (i det her tilfælde SimCorp). Her kan du nedskrive dine tanker omkring en bestemt aktie. Det er også muligt at skrive noter til dine porteføljer og kurslister.

Noter er vejen til lærdom

Vi har udviklet et notesystem på opfordring fra flere brugere, men også fordi det grundlæggende er et godt værktøj for den private investor.

Den bedste måde at blive klogere i fremtiden er ved at studere fortiden. Dette gælder også for investering. Forestil dig, at du har købt en aktie og efter to år sælger den igen. Hvis ikke du i sin tid skrev ned, hvorfor du købte aktien, så er det svært for dig at vurdere om det var held eller dygtighed. Det samme gælder også, hvis du har tabt på en aktie. Her er det vigtigt, at du kan genlæse dine tanker omkring, hvorfor du købte aktien. På den måde kan du blive klogere på dine investeringsbeslutninger og lære af dine successer – samt undgå de samme fejl i fremtiden.

Fordelen ved et elektronisk note-arkiv er, at du dermed altid har samlet alle dine tanker et sted og ikke skal finde skrivebloggen eller et tilfældigt word dokument frem. Samtidig kan du let gå fra note til en masse finansinformationer omkring aktier, din portefølje etc.

Nedenstående ses et skærmbillede af noter i hovedmenupunktet “Værktøjer”. Her får du et samlet overblik over alle dine noter fra dine aktier, porteføljer og kurslister.

Vi håber, at du vil stor glæde af notesystemet og samtidig vil gøre dig bedre som investor. Desuden kan jeg tilføje, at denne opdatering kun er en af rækken af mange kommende og spændende opdateringer.

Vi arbejder løbende på at udvide vores hjælpe-univers på UPSIDO.com, således at flere af brugere kan “hjælpe” sig selv med deres investeringer. Dette gælder både anvendelse af de forskellige muligheder i applikationen men også hjælp til investering. Flere har skrevet til os omkring, hvilke bøger vi ville anbefale omkring investering. Derfor kommer vi hermed 3 bøger om investering du bør læse.

1. The Intelligent Investor (640 sider)

Benjamin Grahams (faderen til value investering) klassiker oprindelig udgivet i 1949,  men er blevet udgivet flere gange siden og udkom seneste i 1973 i en fjerde version. I 2003 udkom en nutidig version med kommentarer til alle kapitlerne af Jason Zweig, hvilket er den version af bogen, som vi klart vil anbefale den interesserede investor. Bogen er på engelsk men nem at læse. Den gennemgår alt fra markedspsykologi, aktiemarkedet generelt, tips til sammensætning af en portefølje afhængig af din investorprofil, hvordan du forholder dig til indtjening per aktie, hvordan du udvælger aktier, hvordan du sammenligner selskaber med hinanden og til sidst en diskussion af begrebet “Margin of Safety”, der er blevet et berømt begreb inden for investering. Vi anbefaler kraftigt, at du læser denne bog, hvis du ønsker at investere på aktiemarkedet.

2. One Up on Wall Street (304 sider)

Forfatteren, Peter Lynch, er en legende på Wall Street, da han som porteføljemanager i investeringsforeningen Magellan formåede at vokse formuen i foreningen fra $18 millioner i 1977 til $14 milliarder. Bogen “One Up on Wall Street” udkom første gang i 1989, men er efterfølgende udkommet igen i 2000 i ny opdateret version. Du bør klart læse udgivelsen fra 2000.

Bogen er på engelsk men dejlig let at læse (faktisk endnu mere end The Intelligent Investor) og Peter Lynchs skrivestil er mere flydende end Benjamin Grahams.  Derudover inddrager han mange faktisk investeringseksempler fra hans tid som porteføljemanager. Hans investeringsfilosofi læner sig op ad value investering, men har alligevel sin egen karakter, hvilket er bedst beskrevet ved hans legendariske citat:

Invest in what you know

Grundlæggende lægger der i begrebet, at du sagtens kan slå Wall Street ved at følge din intuition omkring forskellige produkter, som du daglig er i kontakt med – f.eks. coca-cola, tandpasta (Colgate), øl (Carlsberg) etc. Men læs bogen og du vil elske hans simple tilgang til investering.

3. Investing in Value Stocks (140 sider)

En bog omkring investering i value aktier, skrevet af den danske professor Ole Risager (er også bestyrelsesmedlem i LD Invest). Bogen er netop udkommet i november 2009, så den er ret ny. Den er kort og præcis, hvilket er en dejlig sjældenhed, når vi taler om investeringsbøger. Den gør ikke tingene mere kompliceret end det er og fungerer som en god nutidig guide til investering i value aktier.

Mindre tilføjelse den 23. februar

Lidt tilfældigt faldt vi over en udemærket investeringsguide på dansk “Om at investere” publiceret af Nordea Bank. Den giver en god indsigt i investering med mange grafiske illustrationer.

I dag har vi æren af at præsentere dig for den længe ventet lektion omkring aktieanalyse med UPSIDO.com. Dagens lektion vil tage udgangspunkt i et case eksempel, der gerne skulle hjælpe dig med overføre lektionens pointer til dine egne analyser af aktier.

Lektionens case er en gennemgang af Carlsberg (den fjerde største bryggerigruppe i verden). Konklusionen er, at Carlsberg på alle fronter er en fornuftig value aktie, på nær når man kigger på selskabets finansielle styrke. Her må du som investor nøje overveje din villighed til at løbe en risiko.

På fredag vil vi følge på denne lektion med sammenligning af andre bryggerier i Norden for at vise teknikken bag sammenligninger af selskaber.

Hvorfor foretage aktieanalyser?

Mange professionelle analytikere har historisk vist sig at være for optimistiske i deres forventninger til virksomhedernes indtjening. De tager ofte meget fejl og deres aktiviteter har en naturlig interessekonflikt i forhold til bankernes handelsafdelinger. Du kan stille dig et simpelt spørgsmål: “I forhold til hvor katastrofale “eksperternes” anbefalinger var i år 2000 og igen i 2007-2008, hvorfor skulle du, som en intelligent investor, så overhovedet stole på dem nu?”

Træerne vokser ikke ind i himlen…

Inden vi hopper ud i vores case omkring Carlsberg, så lad os kort dvæle ved forventninger til den fremtidige indtjening i virksomhederne. Aktiemarkedets udvikling afhænger af tre faktorer:

• Real-vækst (virksomhedernes vækst i indtjening og udbytter)
• Inflationær-vækst (den generelle underliggende prisudvikling – korreleret til centralbankernes påvirkning af pengemængden)
• Spekulativ-vækst/fald (enhver stigning eller fald i finansverdens appetit for aktier)

Robert Shiller har vist, at virksomhedernes indtjening per aktie voksede med 1,7% (eksklusiv inflation) i perioden 1874-2004. Den årlige inflation er i gennemsnit ca. 3% og udbytter vokser årligt med ca. 1,9%. Dette betyder, at du i det lange løb kan forvente, at aktier i gennemsnit giver et årligt afkast omkring 6,6%. Til sammenligning har S&P500 givet et årligt afkast på 6,38% før udbytter siden 1970.

Disse betragtninger er meget vigtige, når man analyserer en aktie.

Aktieanalyse af Carlsberg

Lad os starte med at benytte Benjamin Grahams vækstformel til at give os et pejlemærke af aktiekursen i forhold til Carlsberg indtjening og fremtidig vækst.

Grahams vækstformel: Value = “normal indtjeningsniveau” * (8,5 + (2 * forventede vækstrate))

Den forventede vækstrate er selskabets forventede vækstrate i indtjeningen per aktie over de næste 7-10 år. Denne vækstrate bør i de fleste tilfælde ikke ligge markant fra de 4,7% (inklusiv inflation), som vi kan beregne ved at lægge 1,7% (historisk udvikling i indtjening før inflation) sammen med 3% (historiske inflation).

Først definerer vi Carlsbergs normale indtjeningsniveau. Dette gøres ved at finde nøgletallet Price/Earnings 5 år under Carlsbergs selskabssider i UPSIDO.com.

Som det ses af ovenstående billede, så er Carlsbergs Price/Earnings 5 år 14,78. Med andre ord betaler du lige nu 14,78 gange den gennemsnitlige indtjening per aktie i Carlsberg de sidste 5 år. Vi finder indtjeningsniveauet ved at dividere aktiekursen (391,00 kr.) med PE 5 år (14,78), hvilket giver 26,45 kr. per aktie. Antager vi, at Carlsberg formår at vokse indtjeningen med ca. 5% årligt over de næste 7-10 år, fordi selskabet får succes med salget i de nye markeder og rationaliseringer af produktionen, så kan vi beregne værdien af aktien til at være:

Værdi per aktie = 26,45 * (8,5 + (2 * 5)) = 489,33 kr. per aktie

Dette er ca. 25% mere end lukkekursen i fredags den 4. december 2009. Umiddelbart ikke særlig stor sikkerhedsmargin, hvis væksten bliver bare lidt mindre end forventet. Du kan selv ændre forventningen til vækstraten og se hvordan værdien per aktie ændrer sig. Man kunne argumentere for, at en vækstrate på 5% årligt er meget for et selskab, der opererer i et stagnerende marked. Men i sidste ende indsætter du selv som investor din egen “risiko-præference” og forventning til fremtiden. Til sammenligning voksede Carlsberg indtjeningen per aktie over de sidste 5 år med ca. 2% årligt.

Inden vi sammenligner Carlsberg med andre bryggerier i Norden, så lad os gennemgå de vigtigste nøgletal, du som investor bør vurdere. Vi anvender Benjamin Grahams syv pejlemærker for den defensive investor (det vil sige den investor, der ikke gider bruge hele sin dag på at sidde og se på aktiekurser mv.).

1. Fornuftig størrelse selskab: Carlsberg havde en omsætning i 2008 på 59,9 mia. kr., hvilket må siges at kvalificere selskabet til at være af en vis størrelse. Selskaber med en omsætning under ca. 2 mia. kr. må siges at være “små” selskaber på nutidens fondsbørser. Du bør som defensiv investor ikke eje aktier i for mange selskaber med en omsætning under 2 mia. kr.
2. Stærkt finansielt helbred: Carlsberg har en current ratio på 0,67, hvilket er særdeles skidt objektivt set, da selskabet dermed ikke har omsætningsaktiver til at imødekomme de kortfristede forpligtelser (de næste 12 måneder), hvilket gør selskabet mere afhængig af bankfinansiering eller længere kredittider fra leverandører mv. Graham anbefaler, at selskabet har en current ratio på minimum 2. Samtidig bør den langfristede gæld ikke overstige arbejdskapitalen (omsætningsaktiver minus kortfristede forpligtelser) væsentligt. Carlsberg havde pr. 30. september 2009 en langfristet gæld på 51,9 mia. kr. sammenlignet med en negativ arbejdskapital på 8,3 mia. kr. (17-25,3 mia. kr.). Dette indikerer en kraftig gearing af forretningen, hvilket er godt for aktionærerne, når det går fremad, men skidt i modgang.
3. Indtjeningsstabilitet: Carlsberg har ikke haft et underskud de sidste fem år og indtjeningen har været stigende. Går man længere tilbage kan man konstatere, at Carlsberg ikke har haft et underskud siden 1998, hvilket understreger selskabets indtjeningsstabilitet. Generelt fraråder Benjamin Graham, at du investerer i selskaber med svingende indtjening (dvs. SAS, Auriga Industries etc.).
4. Udbyttestabilitet: Carlsberg har vist stabile udbytter i en lang periode og kvalificerer sig også her som et stabilt selskab.
5. Indtjeningsvækst: Carlsberg har formået at vokse indtjeningen per aktie med ca. 2% årligt de sidste 5 år (ikke imponerende) og har vokset den gennemsnitlige tre-årige indtjenings per aktie med ca. 47% over en ti-årig periode, hvilket er tilfredsstillende.
6. Moderat Price/Earnings ratio: Carlsberg handles pt. til en Price/Earnings 3 år på 12,98, hvilket er under 15, som den guide Benjamin Graham angiver som maksimum for den defensive investor.
7. Moderat kurs/indre værdi: Carlsberg handles pt. til en kurs/indre værdi på 1,11, hvilket er en del lavere end de 1,5 Benjamin Graham angiver som fornuftigt. Generelt angiver han en vejledende regel, at produktet af P/E og K/I ikke må overstige 22,5. For Carlsberg er produktet af de to nøgletal 1,1 * 12,98 = 14,41, hvilket er væsentligt under de 22,5.

Konklusion

Generelt indikerer forskellige stikprøver, at Carlsberg er et fornuftigt selskab, der i øjeblikket handles til fornuftige priser givet de fremtidige muligheder for selskabet. Den største bekymring er selskabets finansielle situation. Umiddelbart ville det være den største problemstilling i forhold til at investere i selskabet. Her ville du som investor skulle nøje overveje den risiko du ønsker at løbe. Carlsbergs finansielle situation efterlader ikke meget “albuerum” for ledelsen til at navigere i, hvilket potentielt set er farligt i dagens økonomi.

Efterfølgende kommentarer – opdateret den 8. december 2009

Mange spørger os – “Hvilke ting skal jeg se på for at vurdere om en aktie er god eller dårlig?” Godt spørgsmål. I går forsøgte vi med en meget pragmatisk tilgang med udgangspunkt i Benjamin Grahams simple regler. Som så meget andet i denne verden, så er det ikke altid så simpelt, men følger man de syv tests, så er blevet en intelligent investor, hvis man ikke gider gøre en ekstra indsats. Hvis man nu gerne vil tage ens research til det næste niveau, hvad skal du se på?

Regnskaber

Scan hurtigt regnskaberne i UPSIDO.com for:

• Om selskabet har positive frie pengestrømme (forskellen mellem pengestrømme fra driften og investering). Frie pengestrømme er den vigtigste funktion for en virksomhed, da negative pengestrømme ikke er holdbart i længden.
• Har selskabet vokset omsætningen år efter år? Hvordan er udviklingen i EBITDA og EBIT? Stabil eller svigende? Du vil typisk lede efter stabile selskaber – lad de “smarte” professionelle tage sig af de ustabile selskaber.
• Hvad er forholdet mellem omsætningsaktiverne og de kortfristede forpligtelser? – omsætningsaktiverne skal helst være markant større.

Nøgletal

• Price/Earnings 3 år. Vi vil gerne gøre os til fortalere for, at investorer dropper den traditionelle P/E (det vil sige i forhold til kun sidste år), da det er for snæver en periode i forhold at have en langsigtet tidshorisont. Forventede P/E værdier er et meningsløst begreb med mindre vi står i sidste kvartal af et regnskabsår. Forestil dig, at du havde investeret ud fra forventede P/E værdier før finanskrisen. Du ville have lavet mange fejl. Kigger du på forventede P/E værdier bliver du automatisk “suget” i samme retning som jubeloptimisterne, som tror verden vokser med min. 10% årligt og aldrig stopper med det igen. Price/Earnings 3 år sikrer, at du indregner en form for konservatisme eller elastik om du vil, hvilket vil gavne dig.
• Kurs/Indre værdi. Et vigtigt nøgletal, der angiver markedsværdien i forhold til den bogførte værdi. IT-selskaber har ofte høje Kurs/Indre værdier. For eksempel har SimCorp en K/I værdi omkring 10. I øjeblikket handles de største selskaber i gennemsnit omkring 3,24, hvilket historisk er højt. Benjamin Graham foretrækker værdier under 1,5, men hvis P/E værdierne er meget lave kan K/I værdier op til 2,5 forsvares. Meget høje K/I værdier indikerer meget stor tiltro til selskabet og et markant tillæg til den bogførte værdi. Mange studier viser, at selskaber med høje K/I værdier leverer dårligere afkast end selskaber med lave K/I værdier.
• EV/EBITDA. Et meget anvendt nøgletal i bankerne. EV står for Enterprise Value og betyder blot, at det er selskabets markedsværdi på børsen på værdien af selskabets gæld – med andre ord, det et andet selskab rigtig skal betale for at overtage hele selskabet. EBITDA er det “reneste” driftstal, da det er selskabets resultat før af- og nedskrivninger, finansposter, skat og minoritetsposter mv. EV/EBITDA indikerer selskabets samlede værdi i forhold til den underliggende indtjening renset for “forstyrrende” poster. De største selskaber handles pt. i niveauet omkring 8,5.
• Udbytteprocent. Seneste års udbytte per aktie i forhold til den seneste aktiekurs. En udbytteprocent under 2% er under gennemsnittet og ikke særlig attraktivt. Høje udbytter er et sundshedstegn og indikation af, at selskabet sender penge tilbage til aktionærerne.
• Vækstrater i salg og indtjening. Altid vigtigt at se på og specielt om selskabet vokser hurtigere end lignende selskaber i samme industri. Sammenligninger du selskabets kvartalsvækst med den årlige vækst kan du se om selskabet opretholder vækstmomentet.
• Current ratio. Er et likviditetsnøgletal og skal helst være min. 1,5. Er tallet under 1 er selskabet meget afhængig af kortfristet finansiering, hvilket ikke nødvendigvis er et problem, men det er ikke et sundhedstegn. Benjamin Graham anbefaler værdier større end 2.
• Samlet gæld over egenkapitalen. Angiver et selskabs gearing. Værdier svinger meget fra industri til industri, så tallet skal sammenlignes mellem selskaber i samme industri. Generelt er for meget gæld skidt. Værdier over 1,1 indikerer en relativ høj gearing og en faktor alle investorer bør overveje – ønsker du at eje selskaber med høj gæld?
• Profitmargin. Hvad ligger selskabet på bundlinjen i forhold til omsætning? Sammenligning et selskab med industrien for at få en fornemmelse af, om selskabet er dygtige eller dårlige til at tjene penge.
• Egenkapitalens forrentning 5 års gennemsnit. Indikerer selskabets historiske evne til at forrente aktionærernes kapital. Værdier under 10% er skidt og helst bør du kun investere i selskaber med værdier over 15%. Der er ingen grund til at investere i svage selskaber.

I forbindelse med lanceringen af vores nye sektor risiko værktøj under portefølje lavede UPSIDO.com en analyse, som Dagbladet Børsen valgte at offentliggøre på borsen.dk. Du kan læse historien her.

Grundlæggende er analysens pointe, at det danske aktiemarked er et meget koncentreret aktiemarked, illustreret ved nedenstående figur over fordelingen af markedsværdi på sektorniveau.

Hele 85 pct. af markedsværdien er placeret i sektorerne finans, sundhedspleje og industri. Hvis du som investor placerer din kapital tilfældigt på det danske aktiemarked, bliver din portefølje nemt meget koncentreret på få sektorer, hvilket giver en højere risikoprofil sammenlignet med en portefølje eksponeret mod alle sektorer.

UPSIDO.com håber på, at private investorer vil begynde at betragte det nordiske aktiemarked som deres hjemmemarked. Det samlede nordiske aktiemarked (Danmark, Sverige, Norge og Finland) består af ca. 850 aktier sammenlignet med ca. 200 danske aktier, og fordelingen på sektorer er større illustreret ved nedenstående figur.

Ønsker du som dansk privatinvestor eksponering mod IT og energi, så bliver du nødt til at se på de andre nordiske aktiemarkeder, da disse to sektorer nærmest er ikke-eksisterende på Københavns Fondsbørs.

Vores analyse peger også på en amerikansk undersøgelser, der viser, at private investorer har en tendens til at have ligevægtede porteføljer på sektorniveau. Det vil sige 10 pct. af kapitalen i 10 forskellige aktier i forskellige sektorer. Denne vægtningsstrategi giver større udsving i porteføljens afkast uden, at du bliver kompenseret gennem et større afkast.

Derfor har vi udviklet et sektor risiko værktøj, der angiver, hvordan din eksponering på forskellige sektorer er sammenlignet med markedet. Da det samlede nordiske aktiemarked har en finansvægtning på 20 pct., så giver det intuitivt god mening ikke at have 50 pct. af porteføljen i Nordea Bank og Danske Bank, med mindre man har gode grunde til at være så overeksponeret.

Dagens investeringslektion vil handle om risikospredning. Denne lektion er særlig interessant af to årsager. Et, fordi private aktieinvestorer generelt ikke forstår risikospredning, hvilket skyldes, at de ikke har adgang til de rigtige værktøjer. To, fordi UPSIDO.com har sat fokus på risiko og snart lancerer flere nye værktøjer til porteføljen, der skal hjælpe med at styre risikoen.

Håndtering af overordnede porteføljerisiko

Den generelle definition på risiko i finanssektoren er volatilitet, eller sagt på dansk, udsving i værdipapirkurser. I forrige lektion lærte vi om afkast på forskellige værdipapirtyper og deres volatilitet. Her så vi, hvordan risikoen men også afkastet var mindre efterhånden som vi bevægede os fra aktier til reakreditobligationer og videre til statsobligationer. Vi mener, at man skal være meget forsigtig med kun at se på volatiliteten i værdipapirer som et mål for risikoen, da den er summen af mange flere faktorer. Men grundlæggende set, så er en portefølje bestående af 50% aktier og 50% statsobligationer mindre risikofyldt end en portefølje bestående af 100% aktier. I den forrige lektion gav vi flere argumenter for, hvorfor vægten af aktier bør være meget høj – man bør aldrig have mindre end 75% af porteføljen i aktier. Af den grund vælger vi at fokusere på, hvordan man håndterer risikoen af en aktieportefølje.

Håndtering af aktierisiko

Studier har vist, at den enkelte akties risiko kan opdeles på følgende tre årsager:

1. 15% skyldes almindelig markedsrisiko (dvs. den generelle stemning og retningen på aktiemarkedet)
2. 10% skyldes industririsiko (dvs. at hvordan industrien klarer sig relativt til andre industrier)
3. 75% skyldes den individuelle risiko på aktien (dvs. de underliggende karakteristika på selskabet mv.)

Uden at gå ind i en lang teoretisk redegørelse, så forholder “teknikken” sig således, at aktiers individuelle risici udligner de andre aktiers, når de sammensættes i en portefølje. Nedenstående graf viser, hvordan risikoen målt ved standardafvigelsen falder efterhånden som antallet af aktier i porteføljen stiger.

Lad os tolke ovenstående graf lidt. Lad os antage, at du ejer 8 aktier med lige store vægte af en portefølje. Dette ville give en portefølje med 25% i standardafvigelse. Til Jer ikke-statistikere, så skal standardafvigelsen forstås således. Hvis disse 8 aktier i gennemsnit har givet 10% afkast historisk, så vil de fremtidige afkast med 68% sandsynlighed ligge inden for gennemsnittet plus/minus standafvigelsen, dvs.-15% og 35%. Ejede du kun to aktier ville standardafvigelsen være 40% og dine fremtidige afkast ville med 68% sandsynlighed ligge inden for -30% til 50%. Som du tydeligt kan se, så betyder færre aktier større udsving i dine afkast. Sagt med andre ord, jo flere aktier du ejer, desto mindre sandsynlighed har du for at tabe penge på aktier.

Læg også mærke til, hvordan “bidraget” til reducering af den samlede porteføljerisiko mindskes efterhånden som porteføljen indeholder flere aktier. Den største reduktion af risiko opnås ved porteføljer bestående af 1 til 20 aktier. Efter 20 aktier får du signifikant mindre risiko målt i forhold til den tid og omkostninger, der er forbundet med det. UPSIDO.com anbefaler, at man ejer mellem 8-20 aktier i en portefølje.

Men koncentrationen må ikke blive for stor i en aktie. Det vil sige, at hvis du ejer 8 aktier og den ene aktie udgør en vægt af porteføljen på 40%, så er du faktisk en meget dårlig aktiespredning, fordi koncentrationen er forkert. Nedenstående kan du se en fiktiv portefølje i UPSIDO.com, der indeholder syv aktier. Det ses let, at Betsson B aktien udgør hele 25% af den samlede porteføljeværdi. Dette er alt for højt. En aktie bør helst ikke vægte mere end 15% af porteføljen med mindre, der er en meget god grund og du ønsker at øge din risiko.

(BETS B – Betsson B en svensk aktie med en vægt på 25% af porteføljen)

Desværre indeholder investeringsrisiko lidt flere elementer.

Aktiernes markedsværdi som et risikoelement

Den næste form for risiko vi vil tale om er den, der er “indlejret” i aktiernes markedsværdi. Følgende forhold gælder:

1. Små aktier har større standardafvigelse (risiko) end store aktier (omvendt giver de også et lidt større afkast)
2. Porteføljer der er ligevægtet i forhold til et stort indeks, har store udsving i forhold til markedet.

Lad os starte med det første forhold. I forrige lektion viste vi, hvordan små aktier har en standardafvigelse på 39,3% i forhold til en standafvigelse på 20,6% for store aktier. Dette er meget interessant i forhold til konklusionen i afsnittet om, hvordan porteføljerisikoen faldt i forhold til antallet af aktier i porteføljen. Hvis du ejer 12 aktier i en portefølje men de alle er små aktier med en markedsværdi under 1 mia. kr., så har du i princippet en højere risiko end det ville være tilfældet, hvis du ejede 12 aktier med en markedsværdi over 35 mia. kr. Så ikke nok med antallet af aktier, så skal du også være opmærksom på sammensætningen af dem målt på størrelsen af markedsværdi. Du kan altid nemt finde en akties markedsværdi ved at indtaste aktien i søgefeltet og efterfølgende trykke på fanebladet Nøgletal. Øverst i tabellen står aktiens markedsværdi i mio. EUR, så du skal huske, at gange tallet med 7,45 for at få det i DKK.

(Her ses fanebladet Nøgletal for Novo Nordisk B. Markedsværdien er 22.590 mio. EUR, hvilket groft svarer til 150 mia. kr.)

Det andet forhold er, at et studie har vist, at hvis du ejer de 20 aktier i C20-indekset i lige store andele dvs. 5% af porteføljeværdien i hver aktie, så vil portefølje skiftevis underpræstere og overpræstere markedsafkastet målt ved C20-indekset temmelig voldsomt. Faktisk med udsving på op til omkring 20% i hver retning. Dette er især interessant, da de fleste private investorer holder porteføljer med ligevægtede andele fordelt på aktierne, da det psykologisk virker fornuftigt. Men faktum er, at det faktisk ikke mindsker udsvingene i porteføljen i forhold til markedet. Størstedelen af den samlede markedsværdi i Norden er samlet i de 50 største selskaber, hvis aktier minimum har en markedsværdi på 40 mia. kr. Derfor bør omkring halvdelen af porteføljen være placeret i disse store selskaber, da det mindsker risikoen og udsvingene i porteføljen. Du finder nemt disse aktier ved at lave en screening på markedsværdi i UPSIDO.com på aktier med en markedsværdi over 5 mia. EUR.

Sektorer som risikoelement

Hele aktiemarkedet kan inddeles i forskellige sektorer og industrier. Denne vægtning har betydning for din risiko og afkast. Aktier inden for en bestemt sektor for eksempel energi, har det med at bevæge sig i takt. Omvendt bevæger sektorer sig ofte meget forskelligt i forhold til hinanden. Dette skyldes, at de professionelle investorer ofte bevæger kapitalen ud af en sektor og ind i en anden, hvis forholdene omkring en sektor ændrer sig. For eksempel, under finanskrisen solgte mange investorer industri- og finansaktier, men købte omvendt aktier i sundhedspleje- og konsumentvarer sektoren.

Dette betyder, at to porteføljer med samme antal aktier, kan give et vidt forskelligt afkast afhængig af porteføljernes sektorsammensætning. Desværre har nyhedsmedierne en tendens til at fremhæve tendenser. For eksempel før krisen var fokus på råvarer, hvilket førte til kraftige stigninger og overeksponering i materialesektoren - H+H International og Boliden mv. Det samme var tilfældet med IT-aktier tilbage i år 2000.

Studier viser, at ved at sammensætte en portefølje der tilnærmelsesvis har samme vægtning som markedets sektorspredning, reducerer risikoen med 25% uden at det går udover afkastet. Nedenstående er vores sektor overblik, der nemt viser sektorvægtene i det nordiske aktiemarked.

Hvis du ejer 15 aktier, så har du en god aktiespredning, men hvis disse omvendt kun er placeret i to sektorer, nemlig industri og finans, ja så har du en dårlig sektorspredning og dermed har du alligevel en høj risiko. I UPSIDO.com kan du nemt se din sektorspredning i porteføljen.

Kommende opdatering af portefølje

I forlængelse af denne lange lektion omkring risikospredning, så vil vi gerne annoncere for, at der i den kommende tid vil komme signifikante opdateringer til porteføljen i UPSIDO.com, der vil gøre det langt nemmere at styre de forskellige risici i din portefølje, samt få hjælp til at optimere/mindske disse.

Konklusion

Dagens lektion har indført i risikospredning. Som længden også angiver, så indeholder risikospredning mange elementer. Men lærer du at forstå de forskellige elementer, så kan du dramatisk reducere din risiko og forbedre dit afkast. Konkret skal gøre følgende:

1. Eje mellem 8-20 aktier, da dette reducerer din porteføljerisiko til et fornuftigt niveau sammenholdt med omkostning og tid
2. Halvdelen skal helst placeres i store aktier med markedsværdi over 35 mia. kr. – lav en screening for at finde disse aktier
3. Forsøg at opnå en tilnærmet vægtning på sektorer, der modsvarer den der i det marked du investerer i – se vores sektor overblik
4. Benyt vores portefølje til at holde øje med koncentrationen på dine aktier og sektorer.

Gør du mange af disse ting, vil du sove bedre om natten og have en mindre risikobetonet portefølje.

Vi startede vores serie af lektioner i investeringshjælp om, hvorfor vi skal opspare og investere i værdipapirer. Denne lektion handler om, hvorfor du skal investere i aktier og hvordan det får dig ud af trældommen. Lektionen vil samtidig markere afslutningen på de underliggende argumenter for investering og deres historiske afkast. Herefter vil vi hastigt bevæge os mod mere konkrete emner, som risikospredning, aktieanalyse i UPSIDO.com, produktiv research af nye aktier mv.

Baggrundshistorien

I følge Peter Lynch så faldt husholdningernes beholdning af aktier dramatisk gennem det 20. århundrede fra ca. 40 pct. i 1960′erne til 17 pct. i 1990′erne – en periode hvor aktierne mere end firdoblede i værdi. Selv andelen investeret i aktier gennem investeringsforeninger faldt fra 70 pct. i 1980 til 43 pct. i 1990.

Jeg har ikke kunnet finde samme tal for den historiske udvikling i Danmark. Derimod har jeg fundet de nyeste tal fra VP Securities og InvesteringsForeningsRådet. Danskerne har en samlet værdipapirbeholdning på 627,2 mia. kr. pr. juli 2009 fordelt på følgende aktivklasser:

• Aktier: 146,1 mia. kr.
• Obligationer 130,3 mia. kr.
• Investeringsforeninger: 350,8 mia. kr. (fordelt på 132 mia. kr. i aktier og 218,4 mia. kr. i obligationer)

I alt er de privates andel af formuen placeret i aktier på 44,3 pct.

Dette er et skræmmende lavt tal og burde ligge meget højere, når man ser på den historiske afkastudvikling i forskellige aktivklasser. Lad os få slået det plads en gang for alle. En portefølje bestående af aktier vil i det lange løb klare sig bedre end obligationer. Det kan godt være, at der vil være perioder med store udsving i aktier og du ville ønske, at du aldrig havde hørt om aktier, men faktum er, at aktier giver det højeste afkast.

Historiske afkast

I den nedenstående tabel har vi fundet nogle historiske afkast frem til belysning af, hvorfor aktier er det bedste alternativ for den private opsparer.

Ovenstående afkast er geometriske gennemsnitsafkast således, at de reflekterer det historiske rentes-rente afkast på de forskellige aktivklasser. Alle afkast eksklusiv ejendomme er hentet fra en lærebog i investeringsteori, mens afkastet på ejendomme er skabt på baggrund af en proxy fra et case eksempel på et dansk villahus købt i 1976 til 625.000 kr. der i dag er ca. 3,25 mio. kr. værd. Vi vil vende tilbage til ejendomsinvestering senere.

Tabellens afkast kan også udtrykkes som, værdien i 2002 af en investering på 100.000 kr. i 1926.

• Små aktier: 430.830.969 kr.
• Store aktier: 140.878.434 kr.
• Lange statsobligationer: 5.365.655 kr.
• Mellemlange statsobligationer: 4.544.698 kr.
• Ejendomme: 4.447.201 kr.
• Korte statsobligationer: 1.665.168 kr.
• Inflation: 973.744 kr.

Det ses tydeligt, at en portefølje bestående af små aktier i hele perioden ville have givet et merafkast på mere end 400 mio. kr. i forhold til statsobligationer. Tallene taler sit tydelige sprog og Peter Lynch har på den baggrund formuleret følgende regel:

“En gentleman der foretrækker obligationer ved ikke, hvad han går glip af.” (Beating the Street, Peter Lynch, 1994)

På trods af disse tal har amerikanerne og danskerne fortsat størstedelen af deres formue placeret i obligationer. Hvorfor investere i obligationer, der historisk kun giver et realafkast på lidt over 2 pct., når aktier giver ca. 7-8 pct. i realafkast? Det er et godt spørgsmål – vi anbefaler, at du maksimalt bør have 25 pct. af sin portefølje i obligationer, hvilket er i overensstemmelse med Benjamin Graham, manden der lærte Warren Buffet at investere i værdipapirer. Den andel bør endda kun holdes i kriseperioder som den vi var vidne til i 2007-2009. I gode tider bør beholdningen af obligationer være i nærheden af 5-10 pct. eller endda 0 pct. En anden ulempe ved obligationer er, at de ikke beskyttes mod inflation (bare spørg den tyske befolkningen under hyperinflationen i 1930ernes Tyskland), hvilket nogle aktier kan give beskyttelse mod, hvis selskaberne formår at overføre prisstigningerne til kunder og derigennem opretholde profitten.

Det ses også, at over det lange løb giver små aktier et fantastisk afkast – udsvingene er også tilsvarende større. Om man skal købe små, mellemstore eller store aktier er ligegyldigt i vores optik – bare køb aktier!

Porteføljeafkast

Lad os se på, hvordan forskellige porteføljer af aktier og obligationer historisk vil klare sig, hvis fremtiden former sig nogenlunde som fortiden. Vi antager, at aktier generelt vil give et afkast på 11 pct., mens obligationer vil give et afkast på 5 pct. Vi ser på en investeringshorisont over 40 år.

Danskeren i dag

• 100.000 kr. investeret i år nul.
• 44,3 pct. i aktier
• 55,7 pct. i obligationer
• Afkast på 40 år: 2.879.538 (aktier) + 392.127 (obligationer) = 3.271.665 kr.

En dansker der ikke tør investere i aktier (udover dem han får gennem investeringsforeningerne)

• 100.000 kr. investeret i år nul.
• 25 pct. i aktier
• 75 pct. i obligationer
• Afkast på 40 år: 1.625.022 (aktier) + 527.999 (obligationer) = 2.153.021 kr.

En dansker der har forstået aktier og tør at investere i aktier

• 100.000 kr. investeret i år nul.
• 90 pct. i aktier
• 10 pct. i obligationer
• Afkast på 40 år: 5.850.078 (aktier) + 70.400 (obligationer) = 5.920.478 kr.

Tallene taler sit tydelige sprog. Vælger et ungt menneske at investere efter gennemsnittet vil formuen vokse fra 100.000 kr. til 3,3 mio. kr. efter 40 år. Vælger personen at investere flere penge i aktier vil formue vokse til 5,9 mio. kr. Hvem vil ikke gerne have 2,6 mio. kr. mere ud af sine investeringer?

Det vigtigste for enhver privat investor er at lade være med at blive skræmt over udsvingene  i aktiemarkedet. Sådan har det nemlig altid været og du kan ikke lave om på det. Brug i stedet kræfterne på at forstå de selskaber du køber aktier i. UPSIDO.com tilbyder alle de informationer og værktøjer det kræver at finde de rigtige aktier.

Ejendomme – kan det nogensinde blive en god investering?

Det sidste emne vi vil berøre er ejendomsinvestering eller hvad vi nu skal kalde det. De sidste års kraftige stigninger i ejendomme specielt i København har givet mange troen på, at ejendomme skal være investeringen, der giver folk ekstra smør til pensionen – denne visdom bygger på en forkert præmis, der ikke eksisterer.

For det første er køb af ejendom et køb, der foretages med udgangspunkt i, at familien ønsker et større sted til børn eller de voksne har fået nyt arbejde mv. Det tager ikke udgangspunkt i en investering. Transaktionsomkostningerne ved ejendomsinvestering er meget høje (salærer, afgifter mv.), hvilket barberer en del af afkastet – transaktionsomkostningerne ved aktiehandel er 0,1 pct.!

I vores tabel tog vi udgangspunkt i en virkelig case med et villahus købt i 1976 for 625.000 kr. og med en nuværende markedsværdi på ca. 3.250.000 kr. Dette ville have givet et afkast på 5,12 pct. p.a. og fraregnet inflationen ville realafkastet have været ca. 2 pct. Dette regnestykke medregner endda ikke ejendomsskatter, udbyggelse og indendørsforbedringer, hvilket givetvis ville drive realafkastet efter skat ned på ca. 1 pct. p.a. Vi vender tilbage til, hvorfor dette også nødvendigvis må være tilfældet. Men først en lille bemærkning omkring skatteforhold. Mange tror fejlagtigt, at den skattefrie gevinst ved salgs af ejendomme giver et højt afkast, men når afkastet historisk før skatter er så minimalt sammenlignet med aktier, så bliver skattefordelen ikke signifikant for det samlede afkast.

Hvorfor giver det god mening, at realafkastet på ejendomme ikke er større end 1 pct. om året? Fordi, hvor skulle merværdien komme fra? Forbedringer giver ikke et merafkast, da disses kostpris bare tillægges ejendomsprisen minus af afskrivninger – altså ingen merværdi. Hvis du køber et hus i Hillerød, hvad skulle så få husets værdi til at give et stort realafkast efter 35 år? Dette ville kun ske hvis lokalplanerne blev ændret og kommunen pludselig ønskede at opføre grønne arealer eller lignende ved siden af dit hus. I København kunne en positiv indvirkning komme fra en ny metro eller lignende. Men ellers eksisterer der ingen gode argumenter for, hvorfor ejendomme målt i kroner minus inflation skulle give et højt merafkast. Kun steder for der eksisterer meget stor begrænsning på udbuddet kan store prisstigninger opstå (f.eks. Indre København, Strandvejen mv.). Men igen når der opstår en finansieringskrise, så vender priserne i disse områder også altid tilbage til ligevægtsudviklingen omkring de 1-2 pct. om året i realafkast.

Konklusion

Aktier giver et langt større afkast end obligationer og derfor bør din formue mindst bestå af 75 pct. aktier. Har du ingen aktier, så køb hellere aktier i dag end i morgen. Benyt UPSIDO.com til at finde de bedste af dem. Den gennemsnitlige dansker har for mange obligationer. Er du en af dem, så sælg nogle af dem og placér midlerne i udvalgte aktier – det er ligegyldigt om det er store eller små aktier. Til sidst så drop antagelsen om, at ejendomme giver et højt afkast og vil forsøde din pension. Denne præmis holder ikke og mange små “ejendomsspekulanter” i USA og Danmark har lært det på den hårde måde.

Investerer du i aktier gennem hele livet, vil du undgå trældom – nemlig leve som pensionist på basis af et lavt investeringsafkast fra obligationer og en fattig folkepension fra staten.

I dag starter vores artikelserie om investeringshjælp på opfordring fra en kunde. Serien vil foreløbe i noget tid og dække alt fra, hvorfor vi skal investere, hvorfor vi skal investere i aktier, risiko og risikospredning, aktieanalyse mv.

Det første spørgsmål i vores artikelserie vi vil forsøge at svare på er – hvorfor skal vi investere?

Vi vil forsøge at illustrere hvorfor det er vigtigt at investere med to grafer. De viser udviklingen i den disponible indkomst for en gennemsnitdansker. Vi har lavet nogle simple antagelser, der naturligvis ikke afspejler virkeligheden helt, men det illustrerer det underliggende koncept i investering.

Den første antagelse er en person på 25 år, der har en årsløn på 300.000 kr. Herefter fremskriver vi hans årsløn med den historiske udvikling i reallønnen på 0,45% p.a. Vi korrigerer årligt denne løn med en gennemsnitlig skattesats på 50% – dette kalder vi den disponible indkomst. Derudover har vi to antagelser. En årlig opsparingsrate og et årligt investeringsafkast efter inflation på den investerede opsparing. Vi antager meget forsimplet at hvert år opspares en procentdel af den disponible indkomst, der straks investeres på aktiemarkedet med et investeringsafkast. Vi antager ingen skat i perioden fra de 25 år til  65 år og personen går op pension. Opsparingen/investeringerne ligger i en kapitalpension, der først beskattes med 40%, når den udbetales på personens 65 år fødselsdag. Herefter strækker vi udbetalingen fra kapitalpensionen ud på de resterende 15 års levetid. Vi antager, at den udbetalte kapitalpension efter skat forrentes med konservative 2% efter skat gennem realkreditobligationer og statsobligationer.

Nedenstående har vi to grafer over to forskellige scenarier.

Kilde: egen tilvirkning

Grafen viser en person, der kun opsparer 2% af den disponible indkomst hele sit arbejdsliv og kun har et investeringsafkast på 4% justeret for inflation. Det lave realafkast skal forsøge at afspejle en person, der kun løbende investerer og leverer et afkast under det årlige markedsafkast. Kort sagt, en person der vægter forbrug, rejser, røde bøffer i store mængder højere end indkomst i fremtiden. Som det ses falder den årlige disponible indkomst fra ca. 180.000 kr. til under 20.000 kr., hvilket vil betyde, at personen kommer til at leve i en lerhule i skoven de sidste 15 år af sit liv.

Kilde: egen tilvirkning

Det andet eksempel viser en person med 5% opsparingsgrad og 9% realafkast gennem hele sit liv. Denne tilgang til opsparing og investering bevirker, at personens årlige disponible indkomst kun falder fra 180.000 kr. til under 140.000 kr. Dette ville betyde, at personen ville kunne leve resten af sit liv med samme levestandard som hidtil.

Ovenstående to grafer illustrerer meget simpelt, hvorfor alle personer bør opspare og investere. Hvis ikke de gør det, kommer de ikke til at leve på samme niveau når de bliver gamle. Derudover så vokser ens opsparing gennem investeringer i et hurtigere tempo justeret for skatter og inflation end den gennemsnitlige mulige udvikling i lønnen, hvis vi altså ser bort fra forfremmelse.

Vi har nu demonstreret, hvorfor vi skal opspare og investere. Næste artikel kommer til at handle om, hvorfor vi skal investere i aktier ved se lidt på de historiske afkast på aktier og obligationer.

Opdateret 17. august

Weekenden gav mulighed for lidt reflektion over, hvorfor vi skal investere. Dette har fået mig til at lave en lille opdatering, der kort består af henvisningen til to bøger og efterfølgende nogle kommentarer. Hvis man vil forstå, hvorfor investering er så vigtig, udover at læse ovenstående pointe i dette blogindlæg, så kan følgende bøger klart anbefales:

• Rich Dad Poor Dad; Robert Kiyosaki & Sharon Lechter (2000)
• The Millonaire Next Door: The Surprising Secrets of America’s Wealthy; Thomas J. Stanley & William D. Danko (1996)

Pointerne fra bøgerne understreger, hvorfor investering er en vigtig aktivitet i ens liv.

Rich Dad Poor Dad:

Bogen er skrevet med udgangspunkt i at få almindelige mennesker til at interessere sig for finans og investering. Det primære budskab i bogen er:

Lad kapitalen arbejde for dig i stedet for at arbejde for kapitalen hele livet

Begrebet “Rat Race” er gennemgående i bogen. “Rat Race” er en tilstand de fleste mennesker befinder sig i hele livet. Her er et lille eksempel. Et ungt karrierepar får begge arbejde med en god løn, hvilket fører til et nyt lille hus. Dette får udgifterne til at stige, fordi der nu skal betales renter på boliglånet, ejendomsskatter, flere skatter til vand, el og varme, flere reparationer mv. Efter noget tid får de et barn, der igen øger udgifterne. Dette får dem til at arbejde hårdere får at blive forfremmet, hvilket de begge så bliver. Deres indkomst er nu steget. Efterfølgende får de et barn til, hvilket betyder, at de nu skal have et større hus, der igen fører til højere udgifter til renter, skatter mv. Den højere indkomst bliver samtidig beskattet hårdere og hårdere. Det nye hus ligger i et dyrt område, der kræver den bestemte bil og rejser både sommer og vinter. Behovet for højere indkomst er stigende og udgifterne følger konstant indkomststigningen. Inden de ser sig om er de 50 år og børnene er på vej ud, men opsparingen er tynd og bankerne siger, at det bliver hårdt arbejde at nå at opspare den tilstrækkelige pension til et ordentlig liv efter de 65 år. Dette kaldes “Rat Race” eller “Rotteræset”. Bogens budskab er, at man skal arbejde målrettet på at komme ud af denne tilstand. Der er flere retninger til dette:

1. Begynd at investere tidligt og fortsæt med det resten af livet (brug færre penge end du tjener)
2. Start en virksomhed, da virksomhedskonstruktionen beskyttes mod overgreb og skatter (individet er historisk altid blevet “angrebet”)
3. Forstå rentes rente princippet og dets betydning for udviklingen af gæld på kreditkort og boliglån.

I følge Kiyosaki og Lechter kan velstand måles som antallet af dage indkomsten fra dine aktiver kan opretholde din nuværende levestandard (dvs. indkomsten fra lejeindtægter på ejendomme, udbytter fra aktier, renter på obligationer etc.). Finansiel uafhængighed er opnået når din månedlige indkomst fra aktiver overstiger dine månedlige udgifter. For 99% af befolkningen er dette muligt, hvis man sætter tæring efter næring og ellers sætter sig ind i investering og opsparing.

The Millionaire Next Door:

Bogen bygger på research foretaget af de to forfattere på over tusinde millionære i USA. Det vil sige, en netto-formue på over en million dollars. Forfatterne introducerer tre begreber:

1. Average Accumulator of Wealth (AAW)
2. Under Accumulator of Wealth (UAW)
3. Prodigious Accumulator of Wealth (PAW)

I følge forfatterne så bør en gennemsnitlig akkumulator af velstand have en netto-formue lig med en tiende-del af deres alder ganget med deres nuværende årsindkomst fra alle indkomstkilder. Så for eksempel, hvis du er 40 år gammel og har en årlig disponibel indkomst på 200.000 kr. og investeringsindkomst på 20.000 kr., så bør din netto-formue være på 40 år / 10 * (200.000 + 20.000) = 880.000 kr. Denne netto-formue kunne se ud som følgende:

• Hus til brutto 4 mio. kr. (gæld 3,5 mio. kr.) = 500.000 kr. i netto-værdi
• Aktier for 100.000 kr. og oligationer for 50.000 kr. = 150.000 kr.
• Pension på 230.000 kr.
• I alt netto-formue på 880.000 kr.

Forfatternes konklusion er, at den overvejende del af millionærer ikke lever ekstravagant. Dette er efterfølgende blevet konkluderet flere gange i andre uafhængige undersøgelser af rige mennesker. Deres resultater viser, at millionærer faktisk bruger meget få penge på biler, ure, jakkesæt og andre luksusprodukter. Hovedårsagen til at millionærer blev det, skyldtes primært, at de blot formåede at leve for langt under deres indkomst. Pointen er, at selvom du tjener en million efter skat om året, men bruger det hele på forbrug, så bliver du indkomstafhængig og kan potentielt set blive fattig på et tidspunkt. Så velstand defineres igen, som personer der kan leve af deres “balance” hvis nødvendigt, det vil sige deres aktiver som ejendomme, aktier og obligationer.

Dette var nogle ekstra pointer til, hvorfor vi alle bør investere i aktier og obligationer mv. Det er den eneste måde, hvorpå vi som individer kan skabes os et uafhængigt liv og samtidig et værdigt liv, når vi en dag ikke længere kan arbejde på grund af vores alderdom.