Den mest almindelige liste over C20-indekset indeholder i følge os ikke noget perspektiv for den private investor.Nedenstående kan I se to meget almindelige C20 overblikssider.

Kilde: euroinvestor.dk

Kilde: business.dk

I begge tilfælde  er fokus på den seneste kurs, kursændring i procent, bud, udbud og volumen. Alle informationer fokuserer på nuet, det vil sige at det appellerer til, at den private investor skal forholde sig til markedet lige nu. Men det er kun professionelle tradere og private day-tradere der forholder sig til markedet konstant og skal reagere hurtigt. De informationer der i dag bliver stillet gratis til rådighed af diverse investorsites, får den private investor alligevel når han/hun tilgår sin handelsplatform for at foretage en handel. Dermed bliver disse overblikssider blot et øjebliksbillede uden perspektiv for fremtidige investeringer – hvilket bør være formålet med alle investeringer.

De fleste private som dig og os forholder sig kun gradvist og med løbende mellemrum til markedet. Her er bør andre informationer spille en vigtig rolle. De vigtigste årsager til dette er:

1. Investeringer bør være langsigtede
2. Aktiekurser repræsenterer et underliggende aktiv – forstå det underliggende aktiv!
3. Observer relationen mellem aktiekurs og det underliggende aktiv

Ovenstående betyder at fokuset for almindelige private investorer bør være på mere langsigtede ændringer i aktiekurserne end den sidste time. Derudover bør man forholde til selskabernes P/E (dvs. prisen for en krones overskud), K/I værdi (prisen i forhold til den bogførte værdi af egenkapitalen), udbytte i forhold til den nuværende aktiekurs. Pointen er, at fokuset skal gå mod relevante informationer med henblik på en investeringsbeslutning og ikke et tjek af aktiekurserne hver time.

Det kan blive meget bedre end det de fleste private investorer kender til og bliver præsenteret for i dag. I den første iteration af vores indeks overblik har vi taget det første skridt mod et anderledes og bedre informationsoverblik. Nedenstående er der et screenshot over UPSIDOs C20- indeks overblikside.

Kilde: upsido.com

Her kan man hurtigt se en faldende/stigende rangering af aktiernes kursudvikling over tid, deres fundamentale styrke målt på UPSIDO rating (vi vil snart komme med et blogindlæg og dette nøgletal), P/E, K/I, udbytteprocent og markedsværdi. På billedet har vi sorteret på kursudviklingen over de seneste tre måneder – det ses at William Demant og Carlsberg har været de store vindere i forhold til Novozymes og Lundbeck.

Vi har allerede flere kreative ideer til, hvordan det kan blive endnu bedre, så følg løbende med i udviklingen på UPSIDO.

Den 31. december 2008 forvaltede investeringsforeningerne i Danmark i alt 676,4 mia. DKK for danske investorer. Dette er en nedgang på 26,4% fra 919,1 mia. DKK i 2007. I følge investeringsforeningernes egen brancheforening InvesteringsForeningsRådet, så var ÅOP (den årlige omkostningsprocent) i 2008 for investeringsforeninger med fokus på danske aktier på 1,79%. Antager vi, at denne ÅOP er repræsentativ for alle investeringsforeninger, så har branchen som helhed samlede indtægter for ca. 12,1-17,5 mia. (målt på aktivernes værdi i perioden 2007-2008). Dette gør investeringsforeningerne til en ganske betydelig branche i Danmark.

Kilde: ifr.dk

Investeringsforeninger æder din pension

Børsen bragte en artikel lørdag den 25. april 2009 med udgangspunkt netop i investeringsforeningerne og deres omkostninger. Forbrugerrådet har regnet på, hvor meget en investor kan spare ved “gør-det-selv” løsningen i stedet for at vælge Danmarks dyreste investeringsforening – Bankinvest Danmark. En gennemsnitlig privat investor ville over et liv kunne spare 467.000 DKK, hvilket er et ganske betragteligt beløb for dansk pensionist.

Et velkendt argument blandt investeringsforeninger er, at du som privat investor hermed spreder risikoen optimalt i forhold til afkastet og risikoen. Men en undersøgelse, som Nationalbanken foretog for nylig, viser, at det er rigelig at købe 10-15 forskellige aktier. Vælger investoren at købe aktierne selv fra sit pensionsdepot, så kan vedkommende få mange ekstra penge til sig selv.

De værste investeringer

I UPSIDO står vi bag en investeringskultur, hvor flere private foretager deres investeringer selv i stedet for investere hovedløst i investeringsforeninger eller få en porteføljeforvalter i din bank.

Hvad er de værste investeringer du kan foretage dig?

• Specialiserede investeringsforeninger (f.eks. Danske Invest Indeks IT)
• Struktererede produkter (obligationer med hovedstolsgaranti)
• Gearede aktieinvesteringer

Hvorfor?

• Specialiserede investeringsforeninger: man betaler høje omkostninger for risikospredning uden at få risikospredning
• Strukturerede produkter: komplicerede (dårligt tegn), høje omkostninger (dårligt tegn) og lille risiko. Så køb hellere realkreditobligationer.
• Gearede aktieinvesteringer: investor har omkostninger til rentemarginal, omkostninger til stadige omlægninger

Her er der et lille stemningsbillede fra USA i 1929.

Kilde: greatdepressionhistory.com

Er markederne effektive?

UPSIDO anbefaler generelt, at man som investor gør det selv, da der er mange penge at spare. Dernæst skal man vælge en relativ passiv investeringsstrategi for at holde handelsomkostningerne nede over tid – de løber nemlig stærkt.

Strategien skal ikke være alt for passiv. Ens portefølje på ca. 10-15 aktier skal fra tid til anden ændres gradvist, da forudsætningerne for selskaberne bag aktierne kan ændre sig over tid. Generelt er tid den mest dynamiske faktor i værdiansættelse, investering, økonomi og virksomhedsdrift.

Til tider prædiker professorerne fra Copenhagen Business School og andre ligesindede for en nærmest 100% passiv portefølje. Det er ikke uvant at høre råd som:

Køb en kurv af forskellige aktier og luk aktiebeviserne ind i et pengeskab og smid nøglen væk. Vent derefter 20-30 år og åben igen pengeskabet. Du vil herefter erfare, at du højst sandsynligt har gjort det ligeså godt eller slået “markedet” (afhænger af definition) korrigeret for handelsomkostninger og skat.

Denne overbevisning udspringer af tankegangen om effektive markeder (På engelsk EMH – Efficient Market Hypothesis) Teorien blev formuleret af Eugene Fama i begyndelsen af 1960erne og var den fremherskende og mest accepterede teori om prisdannelse på de finansielle markeder. I 1990erne blev begreber som “behavioral finance” mere almindelig og praktiseres også på Copenhagen Business School og Københavns Universitet. Denne teori bygger på, at markedernes prisdannelse ikke altid bygger på rationelle beslutninger, men at følelser og psykologi spiller en stor rolle i menneskers adfærd på markederne.

Det kan konkluderes fra EMH teorien, at man som investor ikke behøver at “tænke” over ens investeringer, da alt tilgængelig information er indlejret i priserne. Ændringer i aktivpriser opstår kun som følge af nye informationer og kan ikke forudsiges ud fra nogen systematisk tilgang. Sagt med andre ord, ændrer priserne sig kun på uforventede informationer, da alle informationer allerede er indlejret i priserne.

EMH teorien bygger generelt på fejlagtige statistiske metoder og en mangel på indsigt i, at den generelle underliggende ustabilitet i de finansielle markeder stammer fra pengepolitikken der føres af alverdens centralbanker.

Ønsker I at vide mere om EMH teorien og hvorfor den er fejlagtig, så kan I læse Frank Shostaks glimrende arbejdspapir “In Defense of Fundamental Analysis: A Critique of the Efficient Market Hypothesis“. Frank Shostak er daglig cheføkonom i M.F. Global, der er af verdens ledende børsmæglere inden for børsnoterede futures og optioner.

Derfor kan man som privat investor godt slå markedet og de fleste private investorer har så lidt kapital, at det nemt lader sig gøre. Men hold handelsomkostningerne nede, så lav kun få årlige tilpasninger af porteføljen. Vælger du at gøre det selv og droppe investeringsforeningerne kan du spare rigtig mange penge.

Her til sidst vil vi komme med en afsluttende kommentar til EMH teorien. Nedenstående kan I se en graf over sammenhængen mellem Price Earning nøgletallet og det 20-årige annualiserede afkast. Grafen bygger på en undersøgelse foretaget af Robert Shiller, og viser en negativ korrelation mellem PE og det efterfølgende afkast. Skulle markedet have været effektivt, så skulle hældningen have været nul.

Kilde: wikipedia.org

I morges kom så det første danske bankregnskab for 1. kvartal og måske fra Danmarks relative mest stærke bank – Ringkjøbing Landbobank.

Basisforretningen målt på netto rente- og gebyrindtægter steg med 11,1% fra 157,3 mio. DKK til 174,8 mio. DKK. Stigningen kom fra en markant forøgelse i bankens netto renteindtægter, som følge af stigende rentespænd den seneste tid. Banken havde større tab på udlån men stadig på et lavt leje.

Kilde: visitvest.dk

Det er værd at lægge mærke til, at banken har reduceret sine udlån og garantier med ca. 1,25 mia. DKK siden 31. december 2008, mens indlånene er steget med 500 mio. DKK i samme periode. Dermed har banken reduceret sit indlånsunderskud med 1,75 mia. DKK på blot tre måneder. Dette har da også bevirket, at bankens solvensprocent er røget helt op på 18%, og dermed forventer banken ikke at benytte sig af Bankpakke II. Det er verdensklasse styring af Ringkjøbing Landbobank.

Ringkjøbing Landbobank følger dermed ikke stilen fra Hol Sparebank i Norge, som vi skrev om i går. Bankens regnskab tegner på et godt 2009 resultat, men vi bør ikke forvente samme styrke i de andre mindre og mellemstore regionalbanker.

Banksektoren er den sektor i økonomien, der har været størst fokus på i finanskrisen. Mange banker er gået konkurs, andre er de facto, helt eller delvist blevet nationaliseret, mens andre har overlevet på deres private kapital.

Men en fællesnævner for alle banker er, at deres aktiekurs er faldet markant i værdi på meget kort tid. For eksempel er Danske Banks aktiekurs på to år faldet ca. 80%.

Kilde: UPSIDO.com

De amerikanske storbanker har netop aflagt regnskaberne for 1. kvartal og de melder alle om fremgang i forretningen. Samtidig har de fleste af dem overgået forventningerne til indtjeningen per aktie.  Et eksempel er Bank of America Corporation, der i går markant overgik markedets forventninger. Nedenstående ses et billede af Bank of Americas CEO, Kenneth Lewis.

Kilde: Wall Street Journal

Nogle analytikere har tolket, at vi nu har nået bunden for bankerne og udlånene samt risikotagning vil stige herfra. Meredith Whitney, den mest respekterede af dem alle, er derimod ikke enig i den tolkning.

Meredith Whitney, tidligere chefanalytiker i Oppenheimer & Co., var i går på Bloomberg Television og udtalte, at hun forventede, at de amerikanske banker vil få negativ indtjening igen i 2. kvartal. Dette skyldes, at de fleste amerikanske storbanker har haft store engangsposter ved salg af aktiver mv. Men endnu mere vigtigt, så har de alle sammen tjent styrtende på statspapirer. Dette skyldes, at efter FED (den amerikanske centralbank) annoncerede, at de ville købe op i amerikanske statspapirer, der øgede alle storbankerne massivt deres beholdninger i netop disse papirer. Med FEDs likviditetstilførelse til dette papirmarked blev priserne presset voldsomt op, hvilket har givet sig udslag i store kursreguleringer på storbankernes beholdninger af statspapirer.

Korrigerer man resultaterne fra engangsposter og kursreguleringerne på statspapirer, samt indregner stigende tab på udlån og illikvide aktiver, så forventer Meredith Whitney, at bankerne igen vil gå i minus i 2. kvartal.

Hvordan står det så til i Danmark?

I morgen kommer der 1. kvartal regnskaber fra Ringkjøbing Landbobank og Sparekassen Lolland, der er blandt de banker i Danmark, som indtil videre er kommet nogenlunde igennem finanskrisen.

Men vi fik det første bankregnskab i Norden i dag. Det kom fra Hol Sparebank, der er en mindre bank i Norge på størrelse med Salling Bank i Danmark.

Hol Sparebank oplevede en nedgang i netto rente- og gebyrindtægterne på 12% fra 13,1 mio. NOK til 11,55 mio. NOK, hvilket ikke er godt taget i betragtning af, at rentespændet er øget generelt i markedet. Dette burde ikke blive tendensen for resten af bankregnskaberne i Norden. Banken oplevede en stigning i tab på udlån på ca. 1.000%, hvilket lyder af meget, men tabet på udlån i 1. kvartal 2008 var heller ikke stort. Men tendensen med større tab på udlån i forhold til sidste år vil nok også være gældende for resten af de kommende bankregnskaber. Derudover oplevede banken nedgang i udlån og indlån, hvilket stadig tyder på en generel sammentrækning af bankernes balance og dermed aktivitet i samfundet, og bankernes villighed til risikotagning.

Regnskabet fra Hol Sparebank var ikke imponerende og det bliver spændende at følge regnskaberne fra Ringkjøbing Landbobank og Sparekassen Lolland i morgen.

Vi vil naturligvis følge op på vores blogindlæg og berette om morgendagens bankregnskaber.

Med udbredelsen af Internettet er mange relationer mellem forbrugere og virksomhederne blevet digitaliseret i sådan en grad, at den menneskelige kontakt er forsvundet. På Internettet har købsrelationerne sjældent et ansigt og mange Internetbutikker har aldrig billeder af personerne bag dem.

I UPSIDO har vi et klart ønske om at være meget transparente i alt, hvad vi gør og siger. Derfor er det nu muligt at se billeder på os personer bag UPSIDO.

Hvis man går ind på siden “Om UPSIDO“, så kan I også se et mindre billede af Forskerparken Scion-DTU, hvor vi har vores nuværende kontorer.

Vi håber, at I deler vores opfattelse af, at billeder på personer gør relationerne mindre digitaliserede og personforladte.

I fredags lagde vi en ny overbliksside op, der kan ses nedenstående:

Siden giver et nyt og hurtigere overblik over de mest væsentlige informationer vedrørende ens portefølje, kursliste, de seneste nyheder samt udviklingen i de største indeks. Den nye overbliksside er opbygget omkring princippet “Drag-and-drop”, der blandt andet kendes fra nogle af Googles produkter. Drag-and-drop funktionaliteten bevirker, at I brugere nu selv kan “designe” Jeres egen overbliksside. Nedenstående er der et screenshot af drag-and-drop funktionaliteten.

Vi vil i den nærmeste fremtid udvide overblikssiden med flere nye spændende elementer.

Virksomheder med høj vækst har siden kapitalmarkedernes begyndelse fascineret investorer. Vi kender alle eventyr som Apple, Microsoft og Google, der i dag alle er virksomheder, der omsætter for mere end 100 mia. DKK. Vækst tiltrækker mange investorer, fordi virksomhedernes aktier har potentiale til store afkast. Men vækst kommer med en pris, og den er ofte høj i forhold til virksomhedens nuværende indtjening. Vækstaktiers høje kurser afspejler investornes forventning til den fremtidige vækst.

Nedenstående graf viser kursviklingen i Apple fra 1981-2007. Det samlede afkast var i perioden på 5.306,53%, hvilket betyder, at 10.000 DKK investeret i 1980 ville have været 530.653 DKK værd i 2007. Det svarer til et afkast på 16,5% p.a. i hele perioden sammenlignet med 9,5% p.a. for hele S&P500, der er det ledende aktieindeks i USA over de 500 største aktier på NYSE og NASDAQ OMX.

Kilde: finance.google.com

Private investorer bør have en del af deres portefølje i vækstaktier, men det er vigtigt, at andelen ikke bliver for høj, fordi en investeringsstrategi baseret på vækst er for ensidig og risikobetonet. Den rette andel af vækstaktier afgøres af ens præference for risiko. Vækstaktier fås typisk i to kategorier:

• Høj vækst i omsætning + positiv og stigende indtjening (Eks.: Renewable Energy Corporation – norsk solcelleproducent)
• Høj vækst i omsætning + negativ men stigende indtjening (Eks.: Norwegian Air Shuttle – norsk flyselskab)

En nem måde at finde vækstaktier i UPSIDO, der er i samme kategori som Renewable Energy Corporation, er ved at vælge “Strategier” under menupunktet “Værktøjer”. Herefter vælger man strategien “Vækst”. Herefter fås aktier, der historisk har haft en høj vækst i omsætningen år efter år. Derudover fravælges virksomheder med negativ indtjening. Et andet vigtigt kriterie i strategien er, at væksten i omsætningen det seneste kvartal i forhold til sidste år skal være positiv – det vil sige modellen fravælger selskaber, der ikke viser robusthed i væksten på den korte og lange bane. Nedenstående kan I se et lille udvalg af de aktier, der matcher disse kriterier. 

Det ses, at der er to danske aktier i vores lille udklip, der opfylder kriterierne for profitable vækst.

• Simcorp – leverandør af risikostyringssoftware til den finansielle sektor
• Vestas Wind Systems – verdens førende producent af vindmøller

Dette var en lille demonstration af, hvor hurtigt og nemt man kan finde profitable vækstvirksomheder.

En ting vi konstant argumenterer for er, at private investorer skal lede efter alternativer til eksisterende eller mulige aktieinvesteringer. Et indlysende eksempel er FLSmidth & Co., der er en aktie mange private investorer ejer. Selskabet har gjort det godt siden de katastrofale år 2001-2003, hvor virksomheden fik et akkumuleret underskud efter skat på ca. 4 mia. kr.

Følger man med i nyhedsstrømme omkring FLSmidth & Co., hvilket ville være naturligt, hvis man ejer aktier eller overvejer at købe aktier i virksomheden, så ville man blandt andet kunne læse følgende nyhed 4. februar 2009 - FLS/Jyske: Metso-regnskab tegner godt for FLSmidth. Nærlæses nyheden ville den opmærksomme investor kunne notere, at FLSmidth & Co. har en finsk konkurrent, Metso Oyj, på mineral området. Det fremgår samtidig, at Metso Oyj har en anden stor forretningsdivision: levering af teknologi til papirindustrien. FLSmidth & Co. får ca. 54% af sin omsætning fra teknologi og produktionsanlæg til cementindustrien. Så hverken FLSmidth & Co. og Metso Oyj er rendyrkede selskaber kun med salg til mineralindustrien.

Som en intelligent privat investor bør man overveje Metso Oyj som investeringsobjekt, hvis man har fået FLSmidth & Co. interessant. Ud fra et isoleret virksomhedsanalytisk perspektiv er der ingen logisk grund til ikke at overveje aktieinvesteringer i udlandet. Dermed bør Metso Oyj overvejes som alternativ til en investering i FLSmidth & Co. Det gælder ved udenlandske investeringer, at man skal overveje valutarisikoen, men da Metso Oyj er et finsk selskab med indtjening og aktiekurs i EUR er der ingen betydelig valutarisiko. Hvilket selskab er så bedst – FLSmidth & Co. eller Metso Oyj?

I UPSIDO har vi et sammenligningsværktøj, der gør, at man nemt kan sammenligne to selskaber med hinanden. Nedenstående kan I se et screenshot af en sammenligning mellem FLSmidth & Co. og Metso Oyj.

Det tog ca. 5 sekunder at skrive navnene på de to selskaber ind og efterfølgende har vi adgang til et væld af informationer omkring selskaberne. For eksempel ses det, at Metso Oyj har en dobbelt så stor omsætning som FLSmidth & Co.

Lidt længere nede (og længere nede end skærmbilledet kunne vise) findes forskellige nøgletal på selskaberne. For eksempel kan man aflæse følgende:

PE nøgletal

FLS: 5,4

MET: 3,4

Egenkapitalens forrentning 5 års gennemsnit

FLS: 26,2%

MET: 23,1%

Indtjeningsgrad (EBITDA margin – dvs. driftsresultatet før af- og nedskrivninger i forhold til omsætningen)

FLS: 11,5%

MET: 12,1%

Dette er kun et mindre udvalg af nøgletal, men ser man resten igennem vil man komme til den konklusion, at de to selskaber minder utrolig meget om hinanden. Skulle man pege på et interessant område er det, at Metso Oyj benytter mere gæld til at finansiere aktiverne end FLSmidth & Co., hvilket umiddelbart giver FLSmidth & Co. en lille fordel i finanskrisen.

Casen viser, hvordan man nemt kan sammenligne to selskaber, således at man ikke køber en dansk aktie uden først at set efter alternativer.

Martin Jes Iversen, lektor på Center for Virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School, har skrevet et blog indlæg om gældsfinansieret virksomheder og deres vækst. Indlæggets budskab og vinkel lægger i god forlængelse af UPSIDOs analyse bragt i Børsen-TV.

M.J. Iversen refererer til Niels Lundes biografi om Nils Smedegaard Andersen, CEO i A.P. Møller – Mærsk. Heri beskreves det, hvordan Smedegaard var inspireret af kapitalfondenes forretningsmodel, der meget forsimplet går ud på at skabe vækst gennem gældsfinansiering. Strategien har tre fordele:

1. konstant pres på ledelsens kortsigtede performance
2. kapitaladgang til at udnytte virksomhedens vækstpotentiale
3. honorere ejerne gennem bedre forrentning af egenkapitalen

Understøttet af meget lave renter fra alverdens centralbanker, har det været en meget fremtræden model for virksomheder i Norden. I Danmark er virksomheder som DSV, TDC og ISS kendt for deres gearing, men andre virksomheder som Sanistål er også hårdt gearet.

Udgangspunktet for gearingen er udover det strategiske perspektiv også en hensyntagen til kapitalstruktur – forsøget på at finde den optimale. Teorien om kapitalstruktur handler basalt set om, hvordan man som virksomhed optimerer værdien af virksomheden, ved at optimere finansieringen af aktiverne ved det rette mix af egenkapital og gæld.

En vigtig pointe er, at finanskrisen kom så hurtigt og kun forudset af de færreste (Peter Schiff er et eksempel). Dette har bevirket, at de færreste finansdirektører har kunne nå at reagere på ændringen i renterne, valutaerne, nedgang i efterspørgsel og tab på debitorer mv. Kort sagt har de ikke kunne nå at ændre deres kapitalstruktur til det nye optimale mix mellem egenkapital og gæld, da sådanne strategiske ændringer tager år at udføre. Derfor ender de meget gældsfinansierede selskaber, som M.J. Iversen i en “point of no return” klemme. Nedenstående er der et billede fra da Northern Rock blev udsat for et “bank run” og senere den 14. september 2007 måtte bede Bank of England om hjælp.

Taget usikkerheden i betragtning og presset på virksomhedernes likviditet, så vil de virksomheder med lavest gearing have det bedste udgangspunkt når økonomien vender. De har større fleksibilitet og dermed mindre udsat for pres fra banker. De har samtidig en finansiel gearing, der gør dem i stand til at købe billige aktiver midt i krisetider.

Vi har lavet en lille screening af det danske aktiemarked for at finde de selskaber, der har det højeste likviditetsberedskab målt på nøgletallet quick ratio. Kort sagt er quick ratio, hvor mange gange tilgodehavender, værdipapirer og likvider er større end de kortfristede forpligtelser som virksomheden skal betale inden for 12 måneder. I vores screening har vi sagt, at dette nøgletal skal være større end 1. Derudover skal kurs/indre værdi være større end 0,5, da alt derunder kan tolkes som ekstrem markedsusikkerhed omkring selskabets situation. Derudover skal selskaberne tjene penge og have en markedsværdi over 750 mio. DKK. Grunden til at vi sætter en begrænsning på markedsværdien er, at større virksomheder generelt uagtet deres kapitalstruktur klarer sig bedre i krisetider end mindre virksomheder. Nedenstående kan I se vores screeningsresultat.

Listen over de velpostrerede selskaber er:

D/S Norden

United Plantation Berhad

Lundbeck

Alk-Abelló

Novo Nordisk

Rockwool

Østasiatisk Kompagni

Overskriften snyder måske lidt, da vi ikke refererer til kursudviklingen i OMXC20, men i stedet til aktiehandlen. Vi skrev for nogle dage siden om de privates aktiehandel på baggrund af en artikel i Børsen. Siden har vi officielt fået de seneste tal fra VP Securities og tendensen er intakt – de private handler mere end nogensinde. Nedenstående kan I se udviklingen i de privates aktiehandel. Den røde linje angiver udviklingen løbende 12 måneder. Vi har nu nået et niveau, hvor de private investorer i Danmark foretager ca. 6.300 handler i gennemsnit per handelsdag!

Kilde: VP Securities A/S